Aarhus Universitets segl

Nr. 57: Marsvinemonitering i pinger garnfiskeri (MIP)

Teilmann, J., Sveegaard, S., Balle, J.D., Kyhn, L. & Carstensen, J. 2015. Porpoise monitoring in pinger-net fishery. Status report. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 38 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 57. http://dce2.au.dk/pub/TR57.pdf

Sammenfatning

Marsvin er på udpegningsgrundlaget i 16 Natura 2000 områder i danske farvande, og Danmark er forpligtiget til at overvåge og beskytte arten. Marsvin trues bl.a. af utilsigtet bifangst i fiskegarn, men ved at placere akustiske alarmer, såkaldte pingere, på nettene kan bifangst reduceres. Pingere kan imidlertid risikere at skræmme marsvinene ud af vigtige områder så som Natura 2000 områderne. Dette projekt vil undersøge om marsvinetætheden i Storebælt vil ændres, når obligatorisk brug af pingere implementeres i en begrænset periode begyndende formentlig fra sommer 2015. Ved at sammenligne tilstedeværelse før, under og efter pingerbrug i Storebælt med et referenceområde i Kalundborg Fjord, vil vi estimere den effekt som pingere har på tætheden af marsvin samt deres akustiske adfærd. Marsvins tilstedeværelse bliver undersøgt ved at udlægge akustiske dataloggere (kaldet C-PODs), der kan detektere de ekkolokaliseringsklik, marsvin laver for at kommunikere og orientere sig i vandet samt under byttefangst. Denne rapport indeholder data fra baselineperioden (juli 2011 - oktober 2014) for 14 C-POD stationer udsat i Kalundborg Fjord og Storebælt. Marsvinedetektionerne blev analyseret som PPM (Marsvine (Porpoise) Positive Minutter) som udtryk for tætheden af marsvin samt CPPM (antal klik per PPM) hvilket kan fortolkes som et mål for marsvins akustisk adfærd. Begge måleenheder er aggregeret som gennemsnit per 24 timer. Resultaterne viser, at der er signifikant sæsonvariation i undersøgelsesområdet og at denne er sammenlignelig i både reference- og ”pinger”-områderne. I løbet af de 4 års baseline-periode har ekkolokaliseringsadfærden (CPPM) været relativt konstant i hele undersøgelsesområdet, mens der har været sæsonvariation i marsvinetætheden (PPM) mellem stationer, især om vinteren, hvor marsvin bevæger sig fra stationer på lavt vand til stationer med dybere vand. Power analyser viser, at de nuværende baseline data og en 1-årig fortsættelse af overvågningsprogrammet under pingerimplementering vil give mulighed for at detektere en relativ ændring i tæthed af marsvin (PPM) på ca. 22% og en ændring i ekkolokaliseringsadfærd (CPPM) på ca. 42%. Hvis pingerimplementeringen fortsættes i 4 år, styrkes den statistiske power til hhv. 14% for PPM og 25% for CPPM.