Hansen, J. L. S., Josefson, A. B., Lundsteen, S, Norden Andersen, O. G., Fossing, H. & Møller, B. L. 2015: Interkalibrering af NOVANA blødbundsfaunaanalyser 2013-2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 31 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 55. http://dce2.au.dk/pub/TR55.pdf
Det Marine Fagdatacenter gennemførte i 2013-2014 en interkalibrering af NOVANA blødbundsfaunaanalyser. Interkalibreringen omfattede kun analysedelen af prøverne, idet Det Marine Fagdatacenter indsamlede samtlige prøver. Der blev indsamlet hapsprøver fra én station i det vestlige Kattegat, i alt 60 replikater, som blev rundsendt til de 8 konsulenter og afdelinger i Naturstyrelsen, som var tilmeldt interkalibreringen, og som leverer data til NOVANA-programmet. Hver konsulent fik i første runde tilsendt 5 hapsprøver til analyse. Herefter blev prøverne returneret til fagdatacentret og sendt ud til en ny konsulent, således at de samme prøver blev analyseret to gange af forskellige konsulenter. Prøver og konsulenter var anonymiseret igennem hele forløbet således, at ingen vidste, hvor prøven var taget, og hvem der tidligere havde analyseret prøven. Alle resultater blev indsendt til Det Marine Fagdatacenter og sammenlignet. Resultatet af undersøgelsen viste generelt betydende forskelle i det individantal og den artssammensætning, som konsulenterne fandt i de samme prøver. I 4 ud af 7 tilfælde var der signifikant forskel på det antal dyr, der blev fundet af de to konsulenter i de samme prøver. Samlet set blev der fundet 8 % færre dyr i anden runde. Det kan skyldes, at dyrene blev beskadiget ved første udsortering og derfor har været sværere at genfinde i anden runde. Men dette forhold kan ikke fuldt ud forklare den forskel, der var mellem konsulenterne i deres registrering af individantallet.
Der blev fundet mellem 28 og 45 taxa i de forskellige prøvesæt á 5 prøver. Det antal arter, der blev fundet i det samme prøvesæt, varierede med op til 10 mellem de to konsulenter, og kun i ét ud af 7 prøvesæt blev der fundet det samme antal arter. Sammensætningen af arter i de parvise artslister viste, at der kun var omkring 50 % overensstemmelse mellem de to konsulenter. Dvs. at kun ca. halvdelen af de arter, som den ene konsulent fandt, blev genfundet og visa versa. Den sandsynlige årsag til de forskellige resultater er, at der bliver overset dyr i selve sorteringen af prøven, og at nogle dyr bestemmes forskelligt af de forskellige konsulenter.
Overvågningsdata for blødbundsfauna anvendes til klassifikation af miljøtilstanden, der beskrives med det multimetriske indeks ”DKI”. Det blev undersøgt, hvor meget afvigelsen mellem konsulenterne betød for den beregnede DKI-værdi for samme prøvesæt. DKI-beregningerne viste sig at være forholdsvis robuste over for den variation, der skyldes konsulenten. Den numeriske variation var generelt mindre og var i gennemsnit ca. 2 %. Men da mange bundfaunastationer i NOVANA har en miljøkvalitet, der ofte ligger i grænseområdet mellem ”moderat” og ”god” tilstand, kan de fundne variationer mellem konsulenterne have afgørende betydning for den endelige miljøklassifikation baseret på DKI.
Ved skift til en ny aktør på området kan det på baggrund af interkalibreringen anbefales, at der gennemføres en dobbeltbestemmelse mellem gammel og ny aktør for at kunne estimerer evt. forskelle.
