Martin M. Larsen, Zhanna Tairova, Cordula Göke, Jesper P.A. Christensen, Marie Maar & Vibe Schourup-Kristensen. 2022. Grundlag for overvågning af negative effekter af marine akutte forureningshændelser. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Teknisk rapport nr. 247. http://dce2.au.dk/pub/TR247.pdf
Formålet med rapporten er at give et grundlag for implementering af overvågning i Danmark i relation til havstrategidirektivets deskriptor 8 kriterie 4 ’Negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser’.
I rapporten indgår: 1) identifikation af miljøfarlige stoffer, der kan forårsage akutte forureningshændelser i det marine miljø, 2) oversigt over landbaserede virksomheder/industrier, som potentielt ved uheld kan forårsage akutte spild/udledninger til det marine miljø, 3) udpegning af marine områder, der er særligt følsomme for akutte forureningshændelser samt 4) vurdering af spredningsmodeller, der vil kunne anvendes ved akutte spild og udledninger.
Ved gennemgang af litteraturen om skibsforlis er de miljøfarlige stoffer, der med størst sandsynlighed kan optræde ved en akut forurening, identificeret: Benzen, styren, vegetabilske olier, syre og baser, ammoniumforbindelser og næringssalte, xylen, phenol, acetone, toluen, acetonitril, vinylacetat og paraffinvoks.
Risikovurderingen af de miljøfarlige stoffer er baseret på IMO’s GESAMP system, som både inkluderer oplysninger om bioakkumulering og nedbrydning, akut og kronisk akvatisk toksicitet og akut og kronisk effekt på pattedyr samt begrænsninger for anden anvendelse af havet og kystzonen.
Virksomheder med oplag af miljøfarlige stoffer er identificeret ud fra Miljøstyrelsens oversigt over listevirksomheder. Listevirksomheder er de største og potentielt mest forurenende virksomheder, der gør, der skal føres særligt tilsyn med dem. Fra listen er udvalgt de virksomheder der har miljøfarlige stoffer i en mængde, hvor mængden alene er nok til at komme på listen. Der blev identificeret 45 virksomheder umiddelbart ved kysten (<100m fra kystlinien) og i alt 226 kystnære virksomheder, som ligger inden for 3 km fra kystlinien. Det har ikke i centrale registre været muligt at få specifikke oplysninger om hvilke stoffer de enkelte virksomheder oplagrer, kun virksomhedstyperne, så der kan ikke udledes specifikke stoffer der kan give anledning til akutforurening fra listevirksomheder.
Alle habitat og beskyttede områder forventes at være følsomme over for akut forurening, men med forskellig følsomhed overfor forskellige forureningstyper og årstider. Fx er boblerev og biogene rev særligt følsomme over for syrespild, der kan påvirke selve revet, og fugle habitater for trækfugle mest følsomme i trækperioderne forår og efterår hvor der i områderne er mange fugle, der kan tage direkte skade af forureningen.
Da det største fokus indtil nu har været på oliespild, er HELCOMs Seatrack Web oliespredningsmodel den mest anvendte model i dag. Den bygger på Danmarks (DMI) og Sveriges (SMHI) metrologiske institutters atmosfære- og havmodeller, og har indbygget nedbrydningsmodeller for adskillige olietyper. DMI har ligeledes udviklet en oliespredningsmodel, svarende til HELCOMs Seatrack Web, der gælder både for Nordsøen og Grønland, og som samtidig kan anvendes til scenarie beregning. For andre miljøfarlige stoffer kan modellerne udvides til at inkludere de fysisk-kemiske egenskaber og transformationer, de kan gennemgå. Men modellerne har ingen biologiske aspekter, så for effekter på arter og habitater vil en kombination med økologiske modeller, fx i FlexSem være en mulighed for udvalgte områder.
