Thomas Ellermann, Claus Nordstrøm, Andreas Massling og Martin B. Sørensen. 2022. Status for måling af luftkvalitet i 2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 25 s. - Teknisk rapport nr. 245.  http://dce2.au.dk/pub/TR245.pdf

Sammenfatning

Denne tekniske rapport giver en oversigt over resultaterne for 2021 for de vigtigste helbredsskadelige luftforureningskomponenter, hvor der foreligger data på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om kvælstofdioxid (NO₂), kvælstofoxider (NO_x), ozon (O₃), carbonmonoxid (CO), svovldioxid (SO₂), PM_2,5 og PM₁₀ (massen af partikler mindre end henholdsvis 2,5 og 10 µm) og partikelantal (antallet af partikler med diameter mellem 11/41 nm og 478/550 nm).

Overordnet set ligger koncentrationerne for alle komponenter nogenlunde på samme niveau som i 2020, og der er ingen overskridelse af EU’s grænseværdier for disse luftforureningskomponenter. Den langsigtede målsætning for den maksimale 8-timersmiddelværdi af O₃ overskrides ved alle målestationer, men denne målsætning er endnu ikke trådt i kraft, og det er ikke fastlagt, hvornår den vil være gældende. Endvidere blev informationstærsklen for timemiddelværdien af O₃ (180 µg/m³) ikke overskredet i 2021.

Der er for alle luftforureningskomponenterne observeret betydelige fald i årsmiddelværdierne siden begyndelsen af målingerne, dog med undtagelse af O₃. Årsagen til disse fald er de seneste årtiers væsentlige reduktioner i udledningerne af luftforurening.

For NO_x ses et markant fald siden målingernes begyndelse i 1983. For gademålestationerne er der sket et fald på omkring 80% siden opstart af målingerne. For NO₂ ses et meget anderledes udviklingsforløb med et svagt fald i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, som efterfølges af stort set uændrede niveauer i slut 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne. Fra omkring 2005 og til i dag er der tilgengæld sket en markant reduktion på omkring 50%.

O₃ er den eneste af de rapporterede luftforureningskomponenter, hvor der ikke er observeret et fald. For landbaggrundsstationerne ses uændrede årsmiddelværdier for O₃ gennem hele måleperioden, omend der er en svag stigning ved Risø i den første halvdel af måleperioden. Til gengæld ses en svag stigning ved bybaggrundsmålestationerne og en tydelig stigning ved gademålestationerne. Dette billede hænger sammen med, at der navnlig i byerne er sket et stort fald i udledningerne af NO_x. Det store fald i NO_x har reduceret nedbrydningen af O₃ på lokalt niveau i byerne, hvilket resulterer i en stigning i koncentrationerne af O₃.

Årsmiddelværdien og den maksimale 8-timersmiddelværdi for CO er faldet markant siden målingernes begyndelse i 1990’erne og i 2021 lå de målte koncentrationer ved gademålestationerne på omkring 20% af niveauerne i midten af 1990’erne.

For SO₂ er luftkoncentrationerne faldet markant siden begyndelsen af 1980’erne. I dag udgør de målte luftkoncentrationer på gademålestationerne under 5% af de målte luftkoncentrationer i 1980’erne.

PM₁₀ og PM_2,5 er faldet markant siden opstart af målingerne i henholdsvis 2001 og 2007/2009. Der ses et ensartet forløb ved alle målestationerne, hvilket er fordi, langtransport af luftforurening er den vigtigste kilde til PM₁₀ og PM_2,5. PM_2,5 er faldet med 30-50% og PM₁₀ med 30-45% siden opstart af målingerne i henholdsvis 2007/2008 og 2001.

Partikelantallet for partikler med diameter i intervallet 11 - 478/550 nm er faldet med omkring 70% og 60% ved henholdsvis gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard og bybaggrundsmålestationen i København. Målinger i landbaggrund ved Risø er først begyndt i 2005, men siden da er partikelantallet faldet med omkring 40%.

Fra 2020 til 2021 er koncentrationsniveauerne i store træk uændrede for de rapporterede luftforureningskomponenter, mens der blev observeret et markant fald fra 2019 til 2020. En mulig forklaring kunne være, at luftkoncentrationerne er faldt ekstra meget fra 2019 til 2020 grundet Covid-19 restriktionerne og de hermed forbundne fald i udledningerne, hvor navnlig vejtrafikken blev påvirket af restriktionerne. Covid-19 restriktionerne var mindre omfattende i 2021 end i 2020, hvilket medfører mindre ændringer fra 2020 til 2021 end fra 2019 til 2020. Det løbende fald i udledningerne og de naturlige variationer i de meteorologiske forhold fra år til år spiller også vigtige roller for ændringerne fra år til år fra 2019 til 2021. Det er dog ikke muligt at separare effekten af Covid-19 restriktionerne fra det generelle fald i udledningerne og effekten af de naturlige variationer i de meteorologiske forhold.