Therkildsen, O.R, Petersen, I.K., Balsby, T.J.S., Nielsen, R.D., Bladt, J., Bisschop-Larsen, R., Pedersen, C.L., Sterup, J. & Nielsen, J.C. 2021. Vurdering af den potentielle påvirkning af fugle ved opstilling af to vindmølleparker i Øresund. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 130 s. - Teknisk rapport nr. 238.
HOFOR ønsker at opstille to vindmølleparker i Øresund. De to parker vil blive placeret øst for Saltholm (Nordre Flint Vindmøllepark) og mellem Ama- ger, Stevns og Falsterbo (Aflandshage Vindmøllepark). DCE - Nationalt Cen- ter for Miljø & Energi, Aarhus Universitet har bidraget med teknisk og faglig rådgivning i relation til vurderingen af de to planlagte vindmølleparkers po- tentielle indvirkning på trækkende og rastende fugle.
I denne rapport præsenterer vi resultaterne af feltundersøgelser udført i Køge Bugt og Øresund fra foråret 2019 til efteråret 2020. Resultaterne sammenhol- des med den eksisterende viden om fugletrækket i området samt relationen mellem havvindmøller og fugle, hvilket danner baggrund for en vurdering af risikoen for kollisioner mellem trækkende fugle og møllerne i de to planlagte vindmølleparker samt den potentielle fortrængning af rastende vandfugle.
Vurderingen har taget udgangspunkt i de relevante arter på udpegnings- grundlaget for de nærliggende fuglebeskyttelsesområder, dvs. Saltholm og omkringliggende hav (F110), Vestamager og havet syd for (F111), Falsterbo- Foteviken (SE0430002) og Lommaområdet (SE0430173). På denne baggrund er en række rovfugle, herunder hvepsevåge, og trane samt en række vandfug- learter inkluderet i konsekvensvurderingen.
Det overordnede formål med fugleundersøgelserne har været at indsamle arts- specifikke data for de relevante arter. Dataindsamlingen gjorde således brug af visuelle transekttællinger og horisontal radar samt målinger ved hjælp af laser range finder for trækfuglenes vedkommende, mens rastende vandfugle blev kortlagt ved hjælp af flytællinger.
Det blev beregnet, at der for Nordre Flint Vindmøllepark vil forekomme min- dre end én årlig kollision for de fleste arters vedkommende. For de resteren- de arter blev det årlige antal kollisioner beregnet til følgende: Bramgås (62), skarv (37), trane (6), ederfugl (6), grågås (3) og musvåge (2).
For Aflandshage Vindmøllepark blev det ligeledes beregnet, at der vil fore- komme mindre end én kollision om året for de fleste arters vedkommende. For de resterende arter blev det årlige antal kollisioner beregnet til følgende: Skarv (40), bramgås (15), ederfugl (13), trane (12) og grågås (6).
Selvom en forholdsvis høj andel af de individer, der trak gennem forundersø- gelsesområdet, befandt sig i rotorhøjde, resulterede dette i et forholdsvist lavt antal forventede kollisioner for disse fuglearter.
Ederfugl og toppet skallesluger var de eneste arter, der optrådte i betydende antal i nærheden af de to vindmølleområder. De var dermed de eneste arter, hvor det blev beregnet, at mere end 25 individer ville blive fortrængt. Det blev beregnet, at op til 749 ederfugle i marts måned og 88 toppede skalle- slugere i februar måned vil blive fortrængt fra Nordre Flint Vindmøllepark i driftsfasen. Dette svarer til hhv. 2,1% og 1,6% af de i alt 36.000 ederfugle og 5.700 toppede skalleslugere, der rastede i Øresund i marts og februar 2020. For Aflandshage Vindmøllepark var den beregnede fortrængning for alle ar- ters vedkommende af et mindre omfang.
Det konkluderes, at de to vindmølleparker ikke vurderes at ville have en væsentligt negativ påvirkning af de fuglebestande, der forekommer i forun-
dersøgelsesområdet som ynglende, rastende, fældende eller trækkende. Det fremgår desuden, at det vurderes, at det samlede bidrag fra de to vindmølle- parker til den samlede kumulerede, ikke-naturlige påvirkning af de relevante fuglebestande forventes at ville være beskedent. Dette gælder for den direkte, ekstra dødelighed i form af kollisioner samt barriereeffekter og fortrængning fra de to vindmølleområder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at feltundersøgelserne er gennemført over en forholdsvis kort periode. Der kan således være væsentlige forskelle på forekomsten af disse arter i forundersøgelsesområdet mellem årene, men næppe på de overordnede trækmønstre og trækadfærden, hvorfor disse for- hold vurderes at have mindre betydning for de overordnede konklusioner i konsekvensvurderingen.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at vejrforholdene kan påvirke antallet af kollisioner, idet der må forventes større risiko ved fx tæt tåge eller andre situationer, hvor sigtbarheden er nedsat, fx om natten.
