Aarhus Universitets segl

Nr. 233: Videreudvikling af tærskelværdier for en række metaller og PAH’er (miljøfarlige stoffer)

Larsen, M.M. 2022. Videreudvikling af tærskelværdier for en række metaller og PAH’er (miljøfarlige stoffer). Notater til HELCOM og OSPAR. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, xx s. - Teknisk rapport nr. 233
http://dce2.au.dk/pub/TR233.pdf

Sammenfatning

Den danske fremlæggelse af uddrag af dokumenterne med de danske miljøkvalitetskriterier for cadmium, bly, tributyltin, fluoranthen og anthracen i OSPAR og HELCOM resulterede i en diskussion om tærskelværdierne til de kommende OSPAR QSR 2023 og HELCOM HOLAS III rapporteringer.

Efter det seneste HELCOM ’state and conservation’ møde d. 4.-8. oktober 2021 blev det besluttet at anbefale HELCOMs heads of delegation (HOD), at de danske miljøkvalitetskrav bruges som regionale tærskelværdier for cadmium i biota, bly i muslinger, fluoranthen og tributyltin i sediment. Anbefalingen behandles på møde i december 2021 (efter redaktionens afslutning).

Diskussionen i regi af OSPAR resulterede i forslag til en arbejdsgruppe, der skal definere en fremgangsmåde til at gennemgå og acceptere fremtidige nationale dokumenter vedrørende miljøkvalitetskrav som regionale tærskelværdier for Nordsøen. Derimod var der ikke tilslutning til at revidere de nuværende tærskelkriterier til QSR 2023.