Aarhus Universitets segl

Nr. 228: Evidensbaseret forvaltning af Kongenshus Mindeparks biodiversitet

Fløjgaard, C., Nygaard, B., Eriksen, P.N., Mielic, C. & Ejrnæs, R. 2022. Evidensbaseret forvaltning af Kongenshus Mindeparks biodiversitet. Kortlægning, målsætninger og virkemidler. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. - Teknisk rapport nr. 228. http://dce2.au.dk/pub/TR228.pdf

Sammenfatning

Hedeselskabet har henvendt sig til Aarhus Universitet med et ønske om at forbedre vidensgrundlaget for en mere ambitiøs og vildere forvaltning af natur og biodiversitet i Kongenshus Mindepark.

Kortlægningen af naturtyper viser, at Kongenshus er domineret af store områder med tør hede og mindre områder med eng, mose og kær. Ud over de blomstrende dværgbuske er der generelt få blomster på hedefladen, som fremtræder ensformig og uden variation i form af bart sand og vedplanter. Resen Bæk er i usædvanlig god tilstand for et dansk vandløb uden tydelig næringsstofbelastning, regulering eller afvanding.

Nationale overvågningsdata viser, at de tørre heders tilstand er i forværring, og analyser af overvågningsdata fra Kongenshus Mindepark tegner det samme billede. Der er en signifikant negativ udvikling i den gennemsnitlige artsscore, der indikerer fremgang i robuste arter og tilbagegang for mere sårbare arter. Der er en ikke-signifikant tilbagegang i antallet af særligt sårbare arter (”stjernearter”).

En inventering af Kongenshus i sommeren 2021 viser, sammen med tidligere kendte data, at der findes 35 rødlistede arter i Kongenshus Mindepark, heraf 15 knyttet til heder. Der er 46 rødlistede arter knyttet til hede i nærområdet af Kongenshus, som potentielt vil have gavn af en forvaltning, der fremmer en større variation af levesteder. De rødlistede arter er typisk knyttet til heder, moser, bart sand, lav vegetation, blomster, dødt ved og gødning.

Baseret på ovenstående anbefales en række målsætninger.

Målsætninger for levesteder:

  1. Øge diversiteten af plantevæksten
  2. Øge arealet med bart sand og jord
  3. Sikre tilstedeværelsen af gødning fra store planteædere hele året
  4. Sikre et rigt blomsterflor og en lang blomstringssæson
  5. Tillade opvækst af vedplanter til enkeltstående træer, buske og mindre krat og bevare gamle træer.

Målsætninger for naturlige processer:

  1. Genoprette en mere naturlig græsningsproces baseret på større hjemmehørende planteædere i helårsgræsning uden tilskudsfodring
  2. Sikre den naturlige hydrologi på de våde dele af arealet
  3. Fremme rumlig variation i forstyrrelser
  4. Øge arealet og variationen i habitater, der forvaltes i sammenhæng.

Anbefalinger til valg af virkemidler:

  1. Græsning: En mere naturlig græsningsproces kan man tilnærme sig ved at praktisere helårsgræsning uden tilskudsfodring. Heste eller okser, men også europæisk bison, vildsvin, elg, krondyr og dådyr er relevante, men vi anbefaler ikke græsning med får og geder, som det typisk praktiseres i naturplejen i dag.
  2. Maskinel afskrælning vil øjeblikkeligt skabe bar jord/bart sand og tilgodese truede arter knyttet til dette levested. Tunge græssende dyr kan vedligeholde og øge mængden af blottet substrat.
  3. Brand kan være et virkemiddel til at modvirke negative effekter af kvælstofdeposition, men biodiversitetseffekterne er mindre velkendte.
  4. Vi anbefaler, at man er tilbageholdende med maskinel slåning/rydning, som kan føre til homogenisering, og kun anvender det, hvis eutrofiering eller tilgroning truer hedens biodiversitet.
  5. Etablering af et større sammenhængende naturområder med græsning, også i fredskov, idet mange arter er knyttet til overgange mellem lysåbne og vedplantedominerede arealer.
  6. Resen Bæk kan beskyttes mod udvaskning af næringsstoffer ved at opkøbe og braklægge landbrugsjord mod syd.
  7. En fremtidsvision kunne bestå i at skabe et endnu større og mere varieret sammenhængende naturområde ved at oprette forbindelser til Hald Ege, Karup Å og Dons Sande.