Dietz, R., Rigét, F.F., Eulaers, I., Desforges, J.-P., Vorkamp, K., Bossi, R. Søndergaard, J., Ambus, P. McKinney, M., Letcher, R.L. & Sonne, C. 2021. Unexpected Increases of Persistent Organic Pollutant and Mercury levels in East Greenland Polar Bears (UNEXPECTED). Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 44 pp. Technical Report No. 214. http://dce2.au.dk/pub/TR214.pdf
Hurtige klimatiske forandringer/opvarmninger finder sted i Arktis i disse år med betydelige fald i mængden af havis hvilket har betydning for hvilke arter, der forekommer i disse områder. Det er udfordrende at vurdere økosystemændringer i fjerntliggende polære miljøer. I denne undersøgelse har vi redegjort for isbjørnenes fødegrundlag som følge af ændringerne i havisen. Kvantitative fedtsyresignaturanalyse (QFASA) og fedtsyrespecifik stabile carbon isotoper (δ13C-FA) blev brugt til at vurdere fødegrundlaget for østgrønlandske isbjørne (Ursus maritimus) over de sidste tre årtier. QFASA-genererede fødeestimater viste, at de Østgrønlandske isbjørne hovedsageligt spiser ringsæler (44,9 ± 18,27%), migrerende subarktiske grønlandssæler (27,3 ± 9,6%) og klapmydser (22,9 ± 12,4%) og relativt sjældent spiser arter som remmesæler (4,9 ± 8,9%), narhvaler (1,0 ± 2,2%) eller hvalrosser (0,06 ± 0,06%). Analyserne af fedtsyre sammensætningen viser at fødegrundlaget er forskelligt blandt køn og aldersgrupper, hvor adulte hanisbjørne afveg mest i forhold til unge og voksne hunbjørne. Andelen af ringsæler var relativt stabil omkring 50% men begyndte at falde efter år 2000. I år 2016, det sidste år med FA-data, var andelen af ringsæler faldet til mindre end 25%. Den modsatte tendens blev observeret for klapmydser, der var i størrelsesorden 15% indtil 2000, hvorefter de steg til mere end 40% i 2016. Grønlandssælerne viste en stigning fra 15% til mere end 25% fra 1983 til 1994, hvorefter deres andel i kosten forblev relativt stabil indtil 2016. Ingen klare tendenser kunne dokumenteres for den procentuelle andel af remmesæler, hvalrosser og narhvaler. Tidstrend analysen viste en klar sammenhæng i øget koncentrationer af organohalogen forbindelser (OHC) og kviksølvbelastningen og et fald i koncentrationen af per- og polyfluorerede alkyl forbindelser (PFAS) knyttet til de beskrevne ændringer i fødegrundlaget, og i visse år var disse forhold ret markante (som eksempelvis i 1997 og 2013). De faldende δ13C-FA-værdier understøttede skift fra mere kystnære og is associerede byttedyr til mere offshore pelagisk associerede byttedyr, i overensstemmelse med fødeestimaterne. Øget klapmyds indtag og nedsat indtagelse af ringsæler fandt sted i år, hvor det Nordatlantiske Oscillations Indeks (NAOI) var lavere. Således var perioder med varmere temperaturer og mindre havis forbundet med indtagelse af flere subarktiske og færre arktiske sæler. Disse ændringer i den relative tilgængelighed eller fordeling af arktiske og subarktiske sæler/havpattedyr kan således have sundhedsmæssige konsekvenser for de østgrønlandske isbjørne. Eksempelvis resulterede den klimarelaterede ændring i fødegrundlaget konsekvent en højere eksponering over tid af ”Sentinel”(indikator) OHC'er og PFAS'er, da de subarktiske sæler har højere koncentrationer af disse miljøfremmede stoffer end arktiske sæler. Undersøgelsen indikerer at klimaændringerne vil medføre en øgning i forureningsbelastningen af arktiske toprovdyr og dermed potentielt også af den østgrønlandske Inuit befolkning.
