Sørensen, P.M. & Tougaard, J. 2019. Undervandsstøj i Indre danske Farvande 2017. Havstrategidirektivets indikator 11.2. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 22 s. - Teknisk rapport nr. 138
http://dce2.au.dk/pub/TR138.pdf
Der er i Lillebælt indsamlet undervandsstøjdata i tre år. Årlige gennemsnit i lydtrykket indikerer at støjen i tredjedelsoktavbåndet 125Hz og 2000Hz for de sidste tre år har været mere eller mindre konstante, hvorimod det samme gennemsnitlige lydtryk i tredjedelsoktavbåndet 63Hz i 2016 er 16-19 dB højere end i 2014 og 2017 (tabel 1). Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at disse gennemsnit er beregnet på baggrund af data indsamlet over forskellige måneder af året og der tages derfor ikke hensyn til at støjens lydtryk kan være sæsonafhængig. Det er derfor endnu for tidligt at konkludere en generel tendens for udviklingen i støjniveauet ud fra den nuværende, indsamlede mængde data og det vil kræve betydeligt længere tidsserier at kunne adskille naturlig støj (fx bølgestøj) fra antropogen støj og faktiske forandringer i disse. På længere sigt vil man forvente at percentilerne for års- eller månedsbasis vil kunne danne baggrund for en vurdering af udviklingen i støjniveauet i Lillebælt.