Gustavson, K., Agersted, M.D., Møller, E.F., Badawi, N. & Aamand, J. 2019. Forbedring af vidensgrundlaget for miljørisikovurdering for anvendelse og udledning af offshore-kemikalier i arktiske havområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Teknisk rapport nr. 134.
http://dce2.au.dk/pub/TR134.pdf
Miljørisikovurderingen af offshore-kemikalier i OSPAR er i dag baseret på data fra OECD/ISO standardtest og et pre-screeningssystem (OSPAR Recommendation 2017/1). I OSPAR-pre-screeningsystemet vurderes de enkelte kemikaliers egenskaber i forhold til bioakkumulering, bionedbrydelighed og toksicitet. Projektets formål er at udbygge vidensgrundlaget i forhold til miljørisikovurdering af offshore-kemikalier i forhold til anvendelse/udledning i højarktiske farvande. Det er et mål i projektet at belyse, om der i forhold til OSPAR-vurderingssystemet er behov for supplerende data om nedbrydning, bioakkumulering og toksicitet af kemikaliet under arktiske forhold og med arktiske organismer. Projektets formål er at forbedre myndighedernes grundlag i forhold til miljøvurdering og regulering af olie og gas efterforsknings- og udvindingsaktiviteter i arktiske havområder. Resultaterne søges desuden formidlet til Arktisk Råd og OSPAR.
Miljøet og biologien i højarktiske havområder er unikke og bl.a. kendetegnet ved lave temperaturer i overfladevandet året rundt, store sæsonmæssige variationer i solindstrålingen, stor udbredelse af havis og et dyre- og planteliv tilpasset et koldt klima og store sæsonvariationer. Kendetegnende for de arktiske organismer er bl.a. langsom metabolisme, vækst og udvikling, et højt indhold af lipid og korte fødekæder. På baggrund af dette anses de højarktiske økosystemer generelt for at være særligt sårbare overfor påvirkninger. Der foreligger i dag kun en begrænset viden om nedbrydning, bioakkumulation og toksicitet af kemikalier og olieforbindelser i højarktiske økosystemer.
Bionedbrydeligheden af modelstoffer er i projektet dels undersøgte i naturligt havvand fra Disko og Østgrønland jævnfør retningslinjer i OECD guideline 309 - Simulering af aerob mineralisering af teststoffer under naturlige forhold i overfladevand, dels i medie med aktivt slam jævnfør retningslinjer i henhold til OECD guideline 301 - Bestemmelse af let bionedbrydelighed af stoffer med aktivt slam, som er den typiske standard, der bruges til bestemmelse af bionedbrydelighed.
Der er generelt set usikkerheder forbundet med test af let nedbrydelighed udført ved f.eks. OEDC guideline 301. Det er bl.a. fordi slam fra forskellige renseanlæg kan have forskellige nedbrydningspotentialer, samt at de nedbrydningsrater og den aktuelle bionedbrydelighed, der fremkommer, ikke er sammenlignelige med dem, der forekommer i miljøet. Det anbefales derfor, at der altid udføres simuleringstests med havvand (f.eks. OECD guideline 309) i forbindelse med vurdering af offshore-kemikalier.
Indholdet af næringsstoffer, herunder indholdet af N og P, er lavt i mange havvandstyper og der forekommer årstidsvariationer. Der mangler viden om, hvordan nærringsstofbegrænsning kan påvirke nedbrydningen af kemikalier og olieforbindelser specielt i kolde isfyldte højarktiske farvande. Desuden kan en lav eller fuldstændig mangel på mineralisering også betyde en ufuldstændig omdannelse af teststoffet til et eller flere nedbrydningsprodukter, som kan have andre toksikologiske egenskaber end det oprindeligt tilsatte stof, hvilket øger vigtigheden af, at teste under miljøaktuelle forhold som med guideline 309. For at styrke datagrundlaget for miljørisikovurdering i højarktiske havområder anbefales det, at næringsstoffernes betydning for bionedbrydeligheden af kemikalier og oliestoffer ved højarktiske forhold belyses i supplerende studier under miljøaktuelle forhold som med OECD guideline 309.
Vandloppen Calanus hyperboreus er en nøgleorganisme i de højarktiske havområder, hvor den er et meget vigtigt fødegrundlag for havfugle, pelagiske fisk og hvaler. Calanus hyperboreus har et højt indhold af lipider og repræsenterer det generelt høje indhold af lipid, man finder i højarktiske organismer.
Risiko ved en bioakkumulering af kemikalier hos arktiske organismer er dels at det kan øge den interne eksponering i organismen i forbindelse med at lipid depoter mobiliseres i vinterperioder uden fødeindtag, dels at kemikalier kan blive overført til æg og larver.
Resultater oparbejdet i projektet indikerer, at bioakkumuleringen af kemikalier kan være markant større i den højarktiske vandloppe Calanus hyperboreus end hvad data fra oktanol/vand-fordelingskoefficienten og standard test indikerer. På denne baggrund anbefales det, at grundlaget for miljørisikovurderingen i arktiske havområder styrkes med studier, hvor bioakkumulering af kemikalier og oliestoffer undersøges i højarktiske organismer.
Kemikalier ophobet i lipiddepoter kan dels føre til en intern belastning i arktiske organismer i vintermånederne, hvor lipiddepoter mobiliseres, og dels kan kemikalier akkumuleret i lipider overføres til æg og derved belaste nye generationer. Desuden kan kemikalier ophobet i Calanus hyperboreus belaste fødekæden herunder fisk, havfugle og hvaler. Grundet størrelsen er Calanus hyperboreus en relativ let art at håndtere og lave analyser på. Grundet dette samt sin store betydning i de arktiske økosystemer anbefales det, at Calanus hyperboreus anvendes som testorganisme, når vidensgrundlaget skal styrkes i forhold til bioakkumulering og toksicitet på arktiske organismer.
I forbindelse med miljørisikovurdering af kemikalier og olieforbindelser i arktiske marine økosystemer anbefales det, at der sættes øget fokus på sub-lethale effekter på arktiske vandlopper og fiskelarver, samt på at undersøge toksiske effekter på æg og larvestadier af kemikalier, som er ophobet og overført fra moderindividet.
