Aarhus Universitets segl

Nr. 132: Geokemisk testarbejde i miljøkonsekvensanalyser til mineprojekter i Grønland

Søndergaard, J., Hansen, V., Bach, L., Jørgensen, C.J., Jia, Y. & Asmund, G. 2018. Geochemical test work in Environmental Impact Assessments for mining projects in Greenland - Recommendations by DCE and GINR. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 46 pp. Technical Report No. 132. http://dce2.au.dk/pub/TR132.pdf

Sammenfatning

En vigtig del af miljøkonsekvensvurderinger (såkaldte Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) redegørelser) for mineprojekter omhandler forudsigelser af udvaskning af potentielt miljøfarlige stoffer fra mineaffald til miljøet. Til det formål spiller geokemiske tests en central rolle. Der er pt. behov for et sæt specifikke anbefalinger i forhold til det geokemiske test arbejde i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelser for mineprojekter i Grønland. Sådanne anbefalinger vil give mulighed for, at mineselskaber, der opererer i Grønland, på et tidligt tidspunkt i projekterne kan forstå og opfylde kravene til det geokemiske test arbejde. 

Denne rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN) giver baggrundsinformation og et sæt specifikke anbefalinger for geokemisk test arbejde (inkl. radon frigivelsestests og økotoksikologiske tests), der bør kræves i forbindelse med VVM redegørelser for mineprojekter i Grønland. Rapporten indeholder specifikke anbefalinger i forhold til identifikation og karakteristik af affaldsenheder, beskrivelse af mine-komponenter, prøveindsamling, udvælgelse af test metoder, fortolkning af test resultater, forudsigelser og rapportering. Endelig giver rapporten også anbefalinger til en arbejdsgang, der skal sikre en hensigtsmæssig og rettidig dialog mellem mineselskaberne, myndighederne og rådgiverne i forhold til det geokemiske test arbejde, fortolkning af test resultaterne og endelig indarbejdning af forudsigelserne i VVM redegørelsen.   

Anbefalingerne bygger på eksisterende retningslinjer fra Canada, USA, Australien og internationale organisationer (og tilstræber at være på niveau med disse) samt bygger på DCE’s og GN’s erfaringer fra tidligere mineprojekter i Grønland.