Larsen, M.M., Jakobsen, H.H., Göke, C., Hendriksen, N.B., Rømer, J.K., Mohn, C., Jensen A.N. & Schultz, A.C. 2018. Sanitary survey rapport 6: Visby, Vildsund og Thisted. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 119.
http://dce2.au.dk/pub/TR119.pdf
Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på et ’sanitary survey’. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1722) og opsummeret i appendiks 13 Lovgivning.
Rapporten behandler området nord og vest for Mors (Visby, Vilsund og Thisted) som et samlet område. Området består af 8 produktionsområder: P23, P24, P25, P26, P27, P28, P30 og P32. Thisted Bredning (P28 og P30) var frem til 2011 opdelt i fire produktionsområder i nord-/syd-dele af de tilbageblevne P28 og P30 produktionsområder. Der er forbud mod muslingefiskeri i P23 og hovedparten af P24 på grund af overlap med habitatområder, så for disse områder er der stort set ingen data. Områderne er dog medtaget i rapporten for fuldstændighedens skyld, så eventuelle kilder til disse områder også er beskrevet. Der fiskes fortrinsvis blåmuslinger i området, men også hjertemuslinger (Cerastoderma edule) og søstjerner (Asterias rubens) bliver landet i et vist omfang.
Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Visby, Vilsund og Thisted, hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] er bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal hertil bemærkes, at der er anvendt information og data, som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, blive fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med web-baserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet fortsat vil være tilgængelige på nettet.
Fra den danske muslingeovervågning findes der generelt et solidt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra de positioner, hvor der er blevet høstet i produktionsområderne inden for Visby, Vilsund og Thisted. I denne rapport er der fokuseret på de seneste 10 års (2008-2017) prøveudtagninger og opnåede resultater i produktionsområderne. Datasættet viser, at 98 % af i alt 695 prøver er på A-niveau (<230 E. coli/100 g), og der er ikke påvist Salmonella i de 184 prøver, der er udtaget i området. Datasættet dækker dog primært fem af de otte omtalte produktionsområder – fra Feggesund/Hovsør Havn (P32) findes der kun data fra 2008-2010, og i Mors Vest og Nees sund (P23 og P24) har der været forbud mod muslingefiskeri i hele perioden, hvorfor der ikke findes data.
Samlet set peger sanitary survey for Visby, Vilsund og Thisted på, at området har en overordnet god mikrobiologisk hygiejne med kun sjælden forekomst af nævneværdig mikrobiel forurening.
Ud fra en vurdering af kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey) og en verificering af denne i forhold til historiske mikrobiologiske data fra Visby, Vilsund og Thisted er der for hvert af produktionsområderne P23-P32 (figur 1.1a-c) anbefalet et overvågningsprogram. Prøvetagning fra område P23 og P24 er dog kun relevant, hvis der tillades muslingefiskeri i området.
I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal).
På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli og Salmonella i prøver udtaget i de historiske mikrobiologiske analyser gælder det således, at produktionsområderne P25 og P26 vurderes egnede til permanent klassificering af bund muslinger, P25 mangler data fra sommerperioden (uge 27-35). P30 har ikke tilstrækkeligt antal prøver inden for de seneste tre år (1-8 prøver pr år med 16 prøver i alt, dog alle på A-niveau) til en permanent klassificering, men frem til 2016 har området været A-klassificeret. For områderne P27 og P28 har der ikke været udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til klassificering siden 2012, seneste klassificering var A, men for 2009-2011 var klassificeringen B. For P23, P24 og P32 er det ikke muligt at give nogen klassificering på grund af fravær af prøvetagning i de sidste mindst tre år. For områderne P27, P28 og P32 er der ikke data fra 2017. Hvis disse områder ønskes inkluderet i den permanente klassificering, vil der ifølge EU’s guideline være behov for indledningsvis at indsamle data, således at der findes data fra 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste tre år.
Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-8. Appendiks 9 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen, bestående af fiskeriets egenkontrol og Fødevarestyrelsens verifikationsprojekter af erhvervets egenkontrol. Det vurderes unødvendigt at lave en ’shoreline survey’, da alle mulige kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.
[1] Muslinger m.m.: toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.
[2] E. coli og Salmonella er almindelige bakterier i tarmsystemet hos pattedyr og fugle. E. coli anvendes som indikator for fækal forurening.