Aarhus Universitets segl

Nr. 104: Sanitary survey rapport 3: Venø Bugt, Kås, og Salling

Larsen, M.M., Jakobsen, H.H., Göke, C., Hendriksen, N.B., Rømer, J.K., Mohn, C. & Schultz, A.C. 2017. Sanitary survey rapport 3: Venø Bugt, Kås, og Salling. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 138 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 104.
http://dce2.au.dk/pub/TR104.pdf

Sammenfatning

Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (EU 2004), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m. og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ’sanitary survey’. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2012 og EU 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 978, erstattet af nr. 1693 i dec. 2016) og opsummeret i appendiks 13 Lovgivning. 

Rapporten omhandler produktionsområderne P5, P6, P7, P8, P9, P11, P12, P13, P14 og P15 i området syd for Mors: Venø Bugt, Venø Sund, Kås Bredning, Salling Sund, Lysen Bredning, Dråby Vig og Fur Sund. Af redaktionelle årsager omtales produktionsområderne samlet som ’syd for Mors’, vel vidende, at produktionsområderne også omfatter andre geografiske områder. I rapportens figurmateriale er de omfattede produktionsområder samlet markeret med en fed blå streg. 

I rapporten anbefales en mikrobiologisk prøveudtagningsplan bestående af specifikt udvalgte prøveudtagningspunkter og -frekvenser for de enkelte produktionsområder. Det vurderes desuden, om det fremadrettet kan anbefales at ændre nuværende grænser for produktionsområderne, samt om specifikke produktionsområder med fordel kan sammenlægges. Endvidere vurderes homogeniteten af hygiejnen inden for hvert enkelt produktionsområde for at undersøge, om der kan foretages fælles monitorering og klassificering for områdets bund og linemuslinger, eller om dette fortsat anbefales udført separat. Disse ændringer vil i givet fald kunne nedbringe antallet af prøveudtagningspunkter, uden at den tilsvarende ændring i prøveudtagningsplanen vil forringe fødevaresikkerheden. 

Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data, som er hentet fra de omkringliggende kommunes hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde fjernes eller flyttes web-sider, og dynamiske tabeller, dannet på baggrund af disse web-sider, har en begrænset levetid. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fortsat vil være tilgængeligt. 

Rapporten er understøttet af data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i Venø Bugt til Salling Sund, hvor indholdet af E. coli[1] og Salmonella er bestemt i prøver af muslinger m.m., udtaget ved fiskerirelaterede prøveudtagningspunkter. 

Fra den danske muslingeovervågning findes der generelt et solidt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra de positioner, hvor der er blevet høstet i produktionsområderne syd for Mors. Et vigtigt datasæt i klassificeringen af produktionsområderne er baseret på prøveudtagninger igennem de sidste 10 år (2007-2016). I dette datasæt indeholder 97 % af i alt 2.354 prøver E. coli i A-niveau (<230 E. coli/100 g) og 0,5 % af i alt 785 prøver indeholder Salmonella

Samlet set peger sanitary survey syd for Mors på, at området overordnet har en god mikrobiologisk hygiejne, om end den varierer imellem områderne med en prøvefrekvens på 0 til 5%, der overstiger A-niveau. Områderne varierer således med hensyn til homogenitet, stabilitet og mikrobiologisk renhed, og med sjælden og/eller sporadisk forekomst af mikrobiel forurening.

Opsummering af anbefalet prøveudtagningsprogram 

Ud fra en vurdering af kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey) og en verificering af denne i forhold til historiske mikrobiologiske data i Venø Bugt til Salling Sund, er der for hvert af produktionsområderne syd for Mors anbefalet et mikrobiologisk overvågningsprogram. 

I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og ‑antal). 

På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og E. coli-indhold i prøver fra de historiske mikrobiologiske analyser gælder det således, at produktionsområde P9 vurderes egnet til fuld permanent klassificering med en foreslået fremtidig prøveudtagningsfrekvens på minimum 8 prøver pr. år over en fortsat treårig periode. P5, P12-P15 vurderes at kunne opnå status som periodeafgrænset (sæson) klassificering med foreslået analysefrekvens af minimum 8 prøver pr. år fordelt på før (minimum 4 uger) og under høstperioder. Endelig kan P6-P8 og P11 ikke klassificeres, grundet fravær af data for 2016 (P6-P7 og P11) og/eller utilstrækkeligt antal data (P6-P8). For at disse områder kan opnå klassificering foreslås der analyseret 12 prøver pr. år (1 pr. måned), indtil områdets prøveantal og frekvens lever op til indledende klassificering, eller består af mindst 24 prøver over 3 år og således kan vurderes for permanent klassificering. 

Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-10. Appendiks 11 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen, bestående af fiskeriets egenkontrol og Fødevarestyrelsens verifikationsprojekter af erhvervets egenkontrol. Det vurderes unødvendigt at lave en ’shoreline survey’, da alle mulige kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i regi af vandrammedirektivet.


[1] E. coli og Salmonella er almindelige bakterier i tarmsystemet hos pattedyr og fugle og er derfor anvendt som indikatorer for fækal forurening.