Aarhus Universitets segl

Nr. 100: Sanitary survey rapport 2: Nissum Bredning

Larsen, M.M., Jakobsen, H.H., Göke, C., Hendriksen, N.B., Rømer, J.K., Mohn, C. & Schultz, A.C. 2017. Sanitary survey rapport 2: Nissum Bredning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,112 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 100.
http://dce2.au.dk/pub/TR100.pdf

Sammenfatning 

Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m. og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ’sanitary survey’. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommis­sionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2012, revideret udgave i 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1693, som har erstattet nr 978 dec. 2016) og opsummeret i appendiks 13 Lovgivning. 

Rapporten behandler Nissum Bredning som et samlet område. Nissum Bredning består af produktionsområderne P1, P2, P3 og P4. Området er sammenfaldende med nuværende algeovervågningsområde[1] A1. 

Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i Nissum Bredning, hvor indholdet af E. coli[2] er bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol, og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen.. Det skal hertil bemærkes at der er anvendt information og data som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks statistik. I mange tilfælde fjernes eller flyttes rapporter nedtaget fra internettet, og dynamiske tabeller dannet med web baseret data applikationer, har en begrænset levetid. Det kan derfor ikke garanteres at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet fortsat vil være tilgængeligt.  

Fra den danske muslingeovervågning findes der generelt et solidt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra de positioner, hvor der er blevet høstet i produktionsområderne inden for Nissum Bredning. Et vigtigt datasæt i klassificeringen af produktionsområderne er baseret på prøveudtagninger igennem de sidste 10 år (2007-2016). I dette datasæt indeholder 99,2 % af i alt 908 prøver E. coli i A-niveau (<230 E. coli/100 g) og 0 % af i alt 350 prøver indeholder Salmonella

Samlet set peger sanitary survey for Nissum Bredning på, at området generelt er et homogent, stabilt og mikrobiologisk rent område med kun sjælden forekomst af nævneværdig mikrobiel forurening.

Opsummering af anbefalet prøveudtagningsplan 

Ud fra en vurdering af kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey) og en verificering af denne i forhold til historiske mikrobiologiske data i Nissum Bredning er der for ethvert af produktionsområderne i Nissum Bredning anbefalet et overvågningsprogram. 

I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent), samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal). 

På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og E. coli-indhold af prøver udtaget i de historiske mikrobiologiske analyser gælder det således, at produktionsområderne P1 og P2 vurderes egnede til permanent klassificering med en fremtidig prøveudtagningsfrekvens på minimum 8 prøver pr. år over en fortsat treårig periode. Omvendt vurderes P3 og P4 ikke at kunne opnå status som permanent klassificeret, fordi der ikke findes tilstrækkeligt antal data indsamlet inden for de seneste 3 år, samt at der er generel mangel på data fra 2016. Hvis disse områder ønskes inkluderet i den permanente klassificering, vil der ifølge EUs guideline være behov for indledningsvist at indsamle data, således at der findes data fra 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste 3 år. 

Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-10. Appendiks 11 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen, bestående af fiskeriets egenkontrol og Fødevarestyrelsens verifikationsprojekter af erhvervets egenkontrol. Det vurderes unødvendigt at lave en ’shoreline survey’, da alle mulige kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.


[1] Et algeovervågningsområde, er en områdeinddeling anvendt til forvaltning og monitorering for skadelige og giftige alger.

[2] E. coli og Salmonella er almindelige bakterier i tarmsystemet hos pattedyr og fugle og er derfor anvendt som indikatorer for fækal forurening.