I 2008 fortsatte det fald i ynglebestanden af skarver, som nu har været i gang i nogle år. Særligt markant er nedgangen i en række af de største kolonier, som i Tofte Sø, Vorsø, Ormø. Årsagerne menes at være flere: Mindre føde, oliering af æg og beskydning i skarvens overvintringsområder i Frankrig.
Af Thomas Bregnballe
I 2008 fortsatte det fald i ynglebestanden af skarver, som nu har været i gang i nogle år. Særligt markant er nedgangen i en række af de største kolonier, som Tofte Sø, Vorsø, Ormø. Årsagerne menes at være flere: Mindre føde, oliering af æg og beskydning i skarvens overvintringsområder i Frankrig.
De senere års begyndende nedgang i yngleantallet på landsplan er fortsat i år. I Kattegat, i det Sydfynske Øhav og i Smålandsfarvandet yngler der nu færre skarver end der har gjort i den seneste snes år. I 2008 har disse tre regioner huset 10.000 færre ynglepar end da bestanden her toppede i 1993.
Vi har også set en markant tilbagegang i nogle af landets største kolonier, eksempelvis kolonien ved Toftesø, som i en årrække var landets største. Den er nu blot halvt så stor som for seks år siden, jf. nedenstående figur. Som man kan se har skarven også fortsat nedturen i de gamle kolonier som Vorsø i Horsens Fjord og Ormø ved Holsteinborg Gods efter at antallet af reder kulminerede først i 1990’erne.
Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i kolonierne ved Toftesø, Vorsø og Ormø. Her har der været en markant tilbagegang i antallet af ynglepar – på landsbasis er tilbagegangen mere behersket.
Inden for de områder, hvor det samlede antal ynglende skarver er gået tilbage, er der dog også kolonier, som har oplevet fremgang, for eksempel kolonien i Stavns Fjord på Samsø, som nu er landets største med godt 3.000 reder. I Vestjylland, Limfjorden og det nordlige Sjælland har der ikke været nedgang i antallet af ynglende skarver fra 2007 til 2008.
I nogle områder af landet har udbuddet af føde, småfisk, i det tidlige forår tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt til at skarverne har kunnet holde en god foderstand, og nogle af skarverne har formentlig derfor valgt helt at undlade at gøre forsøg på at yngle. Andre skarver er flyttet til bedre områder. Eksempelvis er skarver fra blandt andet Kattegat indvandret til Ringkøbing Fjord, hvor der i år er mange små skrubber.
Men det lavere antal af ynglende skarver afspejler med stor sandsynlighed også at der nu er ved at opstå mangel på nye rekrutter, dvs. to-fire år gamle skarver som kan begynde at yngle. Denne mangel er en konsekvens af dårlig ynglesucces i en række store kolonier på grund af mangel på små fisk og oliering af æg i op til 18 % af alle rederne. Så det er formentlig blandt andet Skov- og Naturstyrelsens bekæmpelse af skarverne, som nu begynder at påvirke udviklingen i ynglebestanden. Vi formoder også at beskydning af skarver i overvintringsområderne i blandt andet Frankrig er begyndt at påvirke de danske skarvers overlevelse.
Vi mangler endnu en opgørelse fra enkelte af kolonierne. Derfor kan vi ikke fremlægge det endelige tal for det samlede antal ynglende skarver. Men for omkring ¾ af de knapt 60 kolonier kan man på vores hjemmeside nu se antallet af reder optalt i år og i de forudgående tre år.
I mange år var skarven så forfulgt at den var helt eller næsten udryddet fra Danmark, men i 1981 blev den totalfredet. Beskyttelsen bevirkede at ynglebestanden gik markant frem i 1980'erne. I perioden 1993-2000 har den danske ynglebestand været ret stabil, og siden år 2000 har tendensen i antallet af skarvreder været nedadgående, jf. figuren i sidste årsrapport.
Danmark rummer i dag knapt en femtedel af den samlede europæiske ynglebestand af skarver.
I 2002 tog Skov- og Naturstyrelsen en revideret plan for forvaltning af skarver i brug. Forvaltningsplanens overordnede målsætning har været at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsagede uacceptable gener for fiskeri og fiskebestande, vel at mærke under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl.
Rammerne er i vid udstrækning bestemt af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Ifølge direktivet kan medlemslandene fx ikke indføre jagttid på skarv, men de enkelte lande kan tage passende skridt til at løse, eller afhjælpe, problemer forårsaget af skarver, fx i relation til fiskeriet.
Inden for disse rammer valgte Danmark i 2002 at igangsætte forvaltning af udvalgte skarvkolonier. Forvaltningen er blevet gennemført for at undgå at skarverne skulle få succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af nogle af de ældre kolonier. I de kolonier hvor skarverne har rede på jorden, har indgrebet oftest bestået i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2007 oliebehandlede Skov- og Naturstyrelsen således æg i 15 kolonier med i alt 6.000 reder. Det svarede til 17 % af alle skarvreder i Danmark.
Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1517, tb@dmu.dk
Se udviklingen i de enkelte kolonier
Årgang 12 nr. 12, 13. juni 2008
