Artikel
Af Thomas Bregnballe
I 2007 ynglede det laveste antal skarver i Danmark i 15 år. Den største tilbagegang fra 2006 til 2007 skete i Limfjorden, i det nordlige Kattegat og i Lillebælt. Det viser årets tællinger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Tilbagegangen var blandt andet et resultat af mindre føde og Skov- og Naturstyrelsens forvaltning af kolonierne, som bl.a. involverer olie-behandling af æg og bortskræmning af skarver som vil etablere nye kolonier. Forvaltningen af skarverne har nu fulgt den samme plan i 6 år og er aktuelt under revision.
I mange år var skarven så forfulgt at den var helt eller næsten udryddet fra Danmark, men i 1981 blev den totalfredet. Beskyttelsen bevirkede at ynglebestanden gik markant frem i 1980erne. Siden 1993 har den danske ynglebestand imidlertid været ret stabil. Tendensen i antallet af skarvreder har dog været nedadgående siden år 2000, hvor antallet var på sit højeste, jf. figuren herunder. I 2007 viste DMU’s tællinger at antallet af reder var faldet til 35.300 reder, eller 8.000 færre end i 2000.
Udviklingen i antallet af skarvreder i Danmark 1971-2007. Antallet af reder hvor skarver blev forhindret i at få unger, er vist nederst - dette antal indgår i det samlede antal reder.
Nedgangen er sandsynligvis et resultat af at produktionen af unger har været lav i en årrække i flere af kolonierne. I nogle af kolonierne har ungeproduktionen været lav fordi Skov- og Naturstyrelsen har olieret æg. Olien forhindrer nemlig at æggene klækker. I andre kolonier er ynglesuccesen faldet fordi skarverne har haft svært ved at fange tilstrækkeligt med fisk nær kolonierne. Desuden tyder nye analyser på, at skarverne har et kortere liv end før.
Én af årsagerne til den lavere overlevelse er øget beskydning i nogle af overvintringsområderne. Selv om der ikke må drives jagt på skarver i EU, er det tilladt at nedlægge fuglen hvor den gør skade. I Frankrig har det betydet at der årligt nedlægges op til 30.000 skarver, deriblandt en del danske skarver.
Tilsammen har ændringerne i ynglesucces og overlevelse bevirket at der i stigende grad ”mangler” tilgang af unge skarver til nogle af de danske ynglekolonier.
Den aktuelle nedgang i 2007 er formentlig først og fremmest en effekt af at skarverne i det tidlige forår havde særligt vanskeligt ved at finde føde i dele af Limfjorden, i den vestlige del af Kattegat (især den nordvestlige del) og i den sydlige del af Lillebælt. For mange af områderne kender vi ikke de nærmere årsager til tilbagegangen i de småfisk skarven lever af.
Optælling af skarver. DMU optæller årligt alle skarvreder i Danmark. Her Mågeøerne ved Bogense. Omkring 50 % af skarverne i Danmark har deres rede på jorden.
I 2007 blev der talt 35.261 reder i Danmark, eller 7 % færre end sidste år. Den største tilbagegang skete i Limfjorden, i det nordlige Kattegat og i Lillebælt.
Størrelse og placering af de 59 danske skarvkolonier i 2007. Antallet af ynglepar inkluderer reder hvor æggene er ødelagt ved oliebehandling.
Skarven ruger i kolonier. Den største koloni i år var i Stavns Fjord på Samsø med godt 2.700 reder. I denne og andre store kolonier er der i de senere år iagttaget nedgange, tilsyneladende fordi der i det tidlige forår ikke har været tilstrækkeligt med fisk nær kolonierne. I 2007 havde vi blot tre kolonier med flere end 2.000 reder. Til sammenligning var der i de forudgående 20 år mellem to og fem kolonier, der hver husede 3.000-7.000 reder. Nu om dage er skarverne således mere jævnt fordelt imellem kolonierne, og der er flere kolonier end for 20 år siden. Endnu i 2007 kunne knap tre fjerdedele af bestanden dog findes i de 15 største kolonier.
I 2002 tog Skov- og Naturstyrelsen den aktuelle plan for forvaltning af skarver i brug. I den plan indgår at der foretages indgreb i udvalgte skarvkolonier. Indgrebene gennemføres for at undgå at skarverne får succes med at etablere nye kolonier og for at begrænse størrelsen af nogle af de ældre kolonier.
I de kolonier hvor skarverne har rede på jorden, består indgrebet oftest i at sprøjte madolie på æggene, så de ikke klækker. I 2007 oliebehandlede Skov- og Naturstyrelsen æg i 15 kolonier med i alt 6.000 reder. Det svarer til 17 % af alle skarvreder i Danmark.
Oliebehandling af æg. I 2007 sørgede Skov- og Naturstyrelsen for at ingen æg klækkede i 6.000 skarvreder fordelt på 15 kolonier. Olien er tilsat et blåt farvestof, så man kan se, hvor æggene er behandlet. Trods olien og farven ruger skarven videre, men altså uden at få unger.
Oliering af æg har især fundet sted på øer i de vestjyske fjorde og i Limfjorden, på Hirsholmene, på Saltholm og i Smålandsfarvandet. Ud over at oliere æg, har Skov- og Naturstyrelsen nogle steder fjernet reder eller bortskræmt skarver fra træer hvor de har været i færd med at etablere nye kolonier.
Disse tiltag har siden 1994 medvirket til at afværge en yderligere vækst i bestanden. Indgrebene har tilsyneladende også bidraget til at vi nu ser en tendens til nedgang i antallet af ynglende skarver.
Når indgrebene har haft effekt skyldes det primært to forhold. For det første er det nogle steder lykkedes at undgå at skarverne danner en ny koloni. Og flere af de steder hvor skarverne - trods indgreb - er vendt tilbage året efter, har man ved gentagne indgreb kunnet undgå at kolonierne er vokset til mellemstore eller store kolonier.
For det andet har olieringen af æg medført at færre unge skarver er kommet på vingerne. Det har bidraget til den begyndende mangel på unge skarver.
Forvaltningen af den danske bestand af skarver er nu taget op til revision. Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har bidraget med viden og undersøgelser der har kunnet bruges i arbejdet med at vurdere effekterne af de hidtidige tiltag og i drøftelserne af behovet for justeringer.
Fordi Danmark er omgivet af store lavvandede områder er det naturligt at der yngler en stor bestand af skarver i landet. Da skarven fra at være forsvundet som ynglefugl fra næsten alle europæiske lande nu atter yngler over en stor del af Europa, er det ikke kun Danmark som er vigtig for artens bevarelse. Danmark huser dog stadig omkring en femtedel af den europæiske ynglebestand.
Den nye skarvforvaltningsplan skal træde i kraft i 2008. Inden da kommer et udkast til planen i offentlig høring. I høringsfasen vil alle få mulighed for at sende skriftlige bemærkninger. Desuden vil Skov- og Naturstyrelsen arrangere offentlige debatmøder.
Udviklingen i antallet af reder af skarv inden for syv dele af landet. Antallet af reder inkluderer reder hvor æggene er ødelagt ved oliebehandling.
I nogle egne af Danmark er antallet af skarver gået mere tilbage end i andre. I de vestjyske fjorde og Vadehavet er antallet gået støt tilbage siden 2000 (Figur 3). Tilbagegangen i disse egne kan forklares med lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg – i 2003-2007 blev æggene i omkring 90 % af rederne i dette område olieret. I 2007 gik antallet af reder lidt frem igen. Men noget af denne tilsyneladende fremgang ser ud til at skyldes at nogle af de skarver som havde fået reden olieret tidligt på sæsonen, flyttede og byggede en ny koloni sent på sæsonen. Så de samme fugle kan være talt med to gange.
I 2007 havde skarverne i den centrale og østlige del af Limfjorden vanskeligt ved at finde føde både tidligt i sæsonen og mens ungerne skulle vokse. Manglen på fisk er formentlig den væsentligste årsag til at redeantallet gik markant tilbage i dette område i 2007.
I det nordlige Kattegat gik skarven frem indtil 2005, men er siden gået tilbage. Også her er den bedste forklaring formentlig mangel på fisk.
I Lillebælt og det Sydfynske Øhav er den store koloni ved Brændegård Sø på Sydfyn gået tilbage i de seneste to år. I Smålandsfarvandet har yngleantallet været nogenlunde stabilt siden 2001. I det nordlige Sjælland har udviklingen derimod været præget af langsom vækst.
Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8920 1517, tb@dmu.dk
Flere detaljer om udviklingen i bestanden og de enkelte kolonier af skarver
Nyhedsbreve om skarv
Årg. 11 nr. 17, 5. oktober 2007
