Wincentz, T. 2009.
I de seneste årtier har den danske bestand af harer (Lepus europaeus) undergået en væsentlig nedgang, sandsynligvis relateret til intensiveringer inden for landbruget, men kendskabet til de proximative årsager, samt til faktiske bestandstætheder, er begrænset. I denne afhandling undersøges nutidige hare populationer med hensyn til alderssammensætning og reproduktive parametre set i relation til habitat sammensætning og fænotype. Den genetiske variation undersøges, ligesom ”Point transect counts” evalueres med hensyn til anvendelighed til at estimere haretætheder.
Nutidige reproduktive parametre og rekruttering af juvenile varierer, mens overlevelsen af voksne harer er sammenlignelig imellem de danske underbestande. Rekruttering af juvenile er lavest i de områder hvor tæthederne er lavest, men rekruttering i et område viser ingen direkte sammenhæng med antallet af killinger hunner i et område producerer. Dette indikerer varierende overlevelse af årets killinger mellem bestande. En del af den rumlige variation i de undersøgte parametre kan tilskrives lokal habitatsammensætning.
En analyse af andelen af juvenile i jagtoptegnelser fra de sidste 50 år viser, at der med tiden er sket en nedgang i rekrutteringen af juvenile frem til starten af efterårets jagtsæson. Hvad mere er, vækstrater, der afspejler den observerede nedgang i vildtudbyttet gennem de sidste årtier, kan forudsiges via en simpel matrix model, alene ved anvendelse af den observerede rekruttering i jagtoptegnelserne. Modellen underbygger hypotesen om, at de observerede bestandsnedgange er forårsaget af svigtende juvenil rekruttering, og forudsiger yderligere bestandsnedgang.
”Point transect counts” er anvendelige og korrektion for detektionssandsynlighed nødvendig, når man ønsker at estimere haretætheder ved nattællinger. Mere arbejde foreligger dog med at bestemme betydningen af f.eks. harers undvigelse af veje for tæthedsestimaterne.
Den genetiske variation viser, at den danske harebestand er underopdelt og at der kun sker begrænset udveksling af gener mellem selv nærtliggende populationer. De genetiske forskelle mellem underpopulationer tilskrives genetisk drift, harens indvandringshistorie i Danmark, samt de translokeringer der er foregået mellem landsdele.
Fremtidig forskning bør fokusere på at få klarlagt årsager til den manglende rekruttering af juvenile, herunder betydende mortalitetsfaktorer for killinger, samt årsager til, at adulte hunners produktivitet varierer. Endvidere bør de genetiske konsekvenser af de meget lave tætheder der er fundet i Jylland undersøges, ligesom bæredygtigheden af jagt i disse områder bør evalueres.
Hele rapporten på engelsk pdf (3.7 MB)
