Sveegaard, S. 2011: Spatial and temporal distribution of harbour porpoises in relation to their prey. PhD thesis. Dep. of Arctic Environment, NERI. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 128 pp.
Marsvinets populations status har givet årsag til bekymring i gennem længere tid pga. negativ menneskelig påvirkning især i form af utilsigtet bifangst i garnfiskeri. Forsvarlig forvaltning af marsvin kræver pålidelig viden om udbredelse, migration, status af biologiske populationer og habitat præferencer. Denne afhandling omhandler disse emner.
Paper I giver en oversigt over den nuværende viden om marsvineudbredelse, metoder til at studere denne udbredelse og de underliggende økologiske faktorer, så som byttedyr og havmiljø, der potentielt kan have indflydelse på udbredelsen. Endvidere gennemgås, hvordan denne viden er blevet benyttet i forvaltningen af marsvin i Danmark og perspektiver og anbefalinger for fremtidig forskning diskuteres.
Det resterende af afhandlingen er fordelt på to emner: I første del, undersøges marsvins udbredelse og brugen af og overensstemmelser mellem metoder til at studere denne udbredelse og i anden del, undersøges sammenhængen mellem marsvins bevægelser og de underliggende økologiske forhold, der influerer marsvinets udbredelse.
I Paper II undersøges bevægelser fra 64 satellitmærkede marsvin, for at bestemme dyrenes udbredelse og identificere højtæthedsområder i den østlige Nordsø, Østersøen og farvandet imellem. Resultaterne viser, at marsvin har en klumpet fordeling med ni højtæthedsområder i disse farvande. Tætheden af marsvin i flere af højtæthedsområderne varierer over året. Paper III anvender akustiske surveys, som en uafhængig metode til at teste den tidsmæssige og rumlige stabilitet af udbredelsen fundet med satellit telemetri i Paper II. Sammenligningen af de to metoder viser en god overensstemmelse, hvilket bekræfter tilstedeværelsen og stabiliteten af områder med høj marsvinetæthed og derudover validere brugen af de to metoder i studier af marsvineudbredelse.
I Paper IV, benyttes data fra de satellitmærkede marsvin til at definere populationsgrænser for en genetisk adskilt population af marsvin, der residerer i Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø. Denne population er vigtig i forvaltningssammenhænge, da den udgør det eneste mulige input af nye gener til den truede bestand af marsvin i Østersøen. Medbrug af de nye populationsgrænser, udregnes bestandsestimater baseret på to større visuelle surveys i 1994 og 2005 til at være 27.767 (CV=0.45) i 1994 og 10.865 (CV=0.32) i 2005. Selvom denne nedgang ikke er statistisk signifikant, giver den dog anledning til bekymring.
Hovedmotivationen for marsvins bevægelser er formodet at være bytte-relateret. I anden del af afhandlingen, undersøges dette nærmere. Paper V giver et overblik over al eksisterende viden om marsvineføde baseret på analyser af marsvinemaveindhold for den genetiske population omtalt i Paper IV. Endvidere udregnes sæsonvariation i præferencer af byttedyr, for to studier med tilgængelige data. Resultaterne viser, at torsk, sild, kutling og hvilling i de vigtigste byttearter, selv om den relative betydning af hver art kan variere både mellem sæsoner og geografisk. Disse resultater er herefter sammenlignet med tilgængelig viden om udbredelsen af disse byttearter og den temporale og rumlige sammenhæng mellem marsvineudbredelse og deres bytte bliver gennemgået. Ikke desto mindre forårsager manglen på information om byttearternes udbredelse at detaljerede analyser af den rumlige sammenhæng mellem rovdyr og bytte ikke kan foretages. Paper VI sammenligner udbredelsen af satellitmærkede marsvin med udbredelsen af sild, fundet ved årlige akustiske silde surveys. Tæthed af makrel, der ikke er marsvinebytte men som prædaterer på sild, og dybde er også inkluderet i analyserne for at undersøge om interaktioner mellem sild, makrel og dybde influere på marsvineudbredelse. Resultaterne viser, at tæthed af marsvin og makrel er korreleret med sild, der så er korreleret med dybde. Paper VII bygger videre på denne viden, og undersøger hvorfor sæsonvariation i marsvinetæthed i Øresund, ikke korrelere med kendt udbredelse og tæthed af fisk, især sild. Ved at undersøge maveindholdet af marsvin fra Øresund, vises det at marsvin i højtæthedsperioden (april-oktober) spiser mere varieret bytte, gennemsnitligt indtager mere bytte og at forekomsten af byttearter er højere end i lavtæthedsperioden (november-marts). Endvidere vises, at torsk er den vigtigste bytteart i højtætsperioden mens sild er den vigtigste i lavtæthedsperioden. Det foreslås, at forekomsten af hydrografiske fronter om foråret i den nordlige del af Øresund, medfører større fødetilgængelighed i denne sæson og at dette sammen med manglende adgang til området med høj vinter-sildetæthed forårsaget af intens trafik, er hovedårsagerne bag den lave tæthed af marsvin observeret om vinteren.
Denne PhD afhandling introducerer flere nye metoder til brug af satellit telemetri data, der – sammen med akustiske surveys – har bidraget signifikant til vores viden om marsvins udbredelse. Endvidere, giver denne afhandling bevis for en rovdyr-byttedyr relation, der er vigtig information at medtage i forvaltning af arten, pga. dens indflydelse på marsvins udbredelse.
Hele rapporten på engelsk pdf (6.73 MB)
