Quitzau, M. 2008: PhD-afhandling. Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet; Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet og Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 139 s.
Sammenfatning
Dette projekt har taget udfordringen op med at forsøge at forstå, hvorfor radikale, bæredygtige, teknologier har svært ved at slå igennem i dagens samfund, hvor miljø ellers er blevet et vigtigt tema. Udgangspunktet for at forstå denne form for manglende gennembrud har været at se på den systematisering, som er opbygget i samfundet over tid, og som det nye nødvendigvis må bryde med for at slå igennem. Helt specifikt har projektet fokuseret på den betydning, som de eksisterende rationaler og standarder i samfundet, har på de teknologiske udviklingsmuligheder. Projektet tager udgangspunkt i en specifik problemstilling: nemlig ønsket om at recirkulere menneskelig urin og fæces, som forudsætter et radikalt brud med det eksisterende vandskyllende system.
I det eksisterende vandskyllende system i dag er det i dag almindeligt at anse og at håndtere urin og fæces som spildprodukter. Siden etableringen af dette system har denne opfattelse af disse stoffer ikke forandret sig, og det er på trods af, at der med tiden er sket en række udbygninger af systemet, som har været medvirkende til at minimere systemets negative miljømæssige konsekvenser. I stedet for denne form for teknologisk optimering er der igennem de seneste årtier opbygget et ønske om en mere radikal forandring i måden at håndtere urin og fæces på. Denne radikale forandring består i indførslen af et alternativt toilet system, hvor komposttoiletter og urinseparerende toiletter skal erstatte det velkendte vandskyllende toilet med henblik på at gøre det muligt at sortere latrinen fra ved kilden og bringe det ud til det økologiske jordbrug. En sådan forandring er dog ikke lige til, hvilket ses i kraft af, at disse alternative toiletter hidtil har haft svært ved at udfordre og erstatte de vandskyllende toiletter. En af de centrale udfordringer i forhold til en videre udbredelse af alternative toiletter relaterer sig til samfundsudviklingen generelt, idet denne sætter betingelser for udviklingsmulighederne i form af specifikke standarder og rationaler, som det nye skal bryde med.
Formålet med projektet er at vurdere måden, hvorved samfundsudviklingen påvirker de alternative toiletters udviklingsmuligheder, med særlig fokus på betydningen af det eksisterende vandskyllende system og de aktuelle tendenser på badeværelset.
Projektet har set nærmere på samfundsudviklingens betydning i både et makro- og mikroorienteret perspektiv. Det makroorienterede perspektiv relaterer sig til udviklingen af det nuværende vandskyllende system, og hvordan det er medvirkende til at sætte visse begrænsninger og betingelser for de alternative toiletters udviklingsmuligheder, idet der er tale om et stabilt system med dybe rødder i samfundet. Denne del af projektet fokuserer på, hvordan den historiske udvikling bringer et vist udviklingsspor med sig, som kan være svært at bryde med. Det mikroorienterede perspektiv relaterer sig til den aktuelle udvikling badeværelserne i Danmark, fordi der igennem den seneste tid har været en tendens til at tage fat i nye måder at indrette og bruge badeværelset på. Denne del af projektet fokuserer på, hvordan konkrete skift i rationalerne i badeværelset er medvirkende til at forandre betingelserne for toilettets udvikling. Et særligt ønske med denne indgangsvinkel har været at få et indtryk af hvilke temaer, som i dag er styrende for udviklingen af en brugsgenstand som toilettet. Projektets grundidé er, at udviklingen i toiletter skal ses i lyset af de rationaler og standarder, som knytter sig til det netværk, som toilettet historisk set og aktuelt indgår i.
Undersøgelsen er baseret på en vifte af metodiske tilgange, som på den ene side indfanger det generelle tidsmæssige forløb og på den anden side indfanger den mere konkrete og kontekstuelle sammenhæng, som de aktuelle tendenser foregår i. De primære metoder er litteratur studier af den teknologiske udvikling, en gennemgang af boligmagasinet ’Bo Bedre’ samt seks dybdegående kvalitative interviews. De sekundære metoder er observationer samt indhentning af statistisk materiale.
Det makroorienterede studie af udviklingen i det vandskyllende system viser, hvordan det vandskyllende ideal over tid blev bygget op og kom til at udgøre et dominerende udviklingsspor. I denne udvikling har rationalet om renlighed og hygiejne været centralt, eftersom latrin på baggrund af dette rationale blev karakteriseret som farligt skidt, som det var nødvendigt at få større kontrol med. Denne udvikling skal ses i lyset af den sanitetsreform, som tog fart i løbet af det 18. århundrede og som bl.a. førte til idéen om at indføre et centraliseret system til at sikre kontrol af spildevandet i byen. Dette centraliserede system var i høj grad tænkt sammen med anvendelsen af vandskyllende toiletter, som på den baggrund blev udbredt i højere grad. Udover at denne udbredelse er medvirkende til at skabe nogle fysiske strukturer i samfundet sker der også en oparbejdning af bestemte rationaler for måden at håndtere og omgås latrin. Bl.a. bliver ønsket om ikke at blive konfronteret med latrin mere udtalt, og der skabes visse symboler omkring håndteringen, såsom vandet som symbol for renlighed og hygiejne, låsen på døren som symbol for privathed og eufemismer som symbol på afstandtagen fra selve akten. En særlig karakteristik ved udviklingen i måden at håndtere latrin er, at processen er kendetegnet ved at være stabil. Det betyder, at udviklingen af det vandskyllende system er fastlåst i en bestemt udviklingsretning på baggrund af det hidtidige udviklingsforløb, hvilket sætter visse betingelser for de fremtidige udviklingsmuligheder.
Det mikroorienterede studie af den aktuelle udvikling i badeværelset viser en anden form for udviklingstendens. Dette rum er præget af løbende forskydninger i de rationaler, som dominerer rummets betydning og indretning. I badeværelset udgør rationalet om renlighed og hygiejne også et væsentligt element for udviklingen. Sammenlignet med toilettet er der dog sket en vis opblødning af dette rationale over tid, eftersom badeværelserne i dag udformes med større grad af forskellighed end de tidligere badeværelser, som i høj grad var uniforme og præget af idéer om sterilitet og hygiejne. Det har betydet, at renlighed og hygiejne ikke længere udgør en fasttømret standard på samme måde som ved toilettet. Badeværelsets udvikling har været præget af, at forbrugsdimensionen er blevet mere fremtrædende over tid, og det har været medvirkende til at sætte en løbende konfigurationsproces i gang. Helt konkret afspejles dette ved, at idéen om bekvemmelighed har fået en større rolle i rummet, eftersom det sterile islæt er nedtonet i forhold til omtanken for individets velbefindende i hverdagen. Rationalet om velvære har også gjort sit indtog, og det har betydet en egentlig transformation af badeværelset i retning af et velværerum, hvor individet kan slappe af, forkæle sig selv og nyde en stund for sig selv. Disse forandringer i badeværelset skal ses i lyset af den generelle samfundsudvikling, som spiller sammen med rummets udvikling. Denne udvikling peger på, at udviklingsbetingelserne for toilettet – set i forhold til badeværelset som helhed – er i opbrud, eftersom nye rationaler og betydninger er kommet på spil igennem den seneste tid. Denne proces peger på, at der til stadighed skabes kim til forandring.
Set i forhold til de alternative toiletters udviklingsmuligheder har både udviklingen i det vandskyllende system og den aktuelle udvikling i badeværelserne en betydning. De nuværende rationaler, som er i spil omkring toilettet og badeværelset er på flere måder problematiske i forhold til et gennembrud af de alternative toiletter. For det første udgør det et problem, at de alternative toiletter ikke formår at leve op til de nuværende standarder, som er opbygget omkring det vandskyllende toilet. Her har fremskridtet med at håndtere latrin ved hjælp af vand ført fordele med sig, som kan være svære at give op. De hidtidige optimeringer af de nuværende alternative teknologier har heller ikke gjort det muligt at efterkomme de eksisterende standarder. For det andet udgør det et problem, at udviklingstendenserne på badeværelset i dag pejler i retning af mere ressourcekrævende tendenser, hvor det luksuriøse og nydelsen er i centrum. Det gør det svært at forestille sig en udvikling i retning af alternative teknologier, som ikke i lige så høj grad kan efterleve de nuværende standarder for æstetik og bekvemmelighed, som kendetegner det vandskyllende toilet.
Alt i alt er det, på baggrund af dette projekt, svært at forestille sig et snarligt gennembrud af alternative toiletter, som komposttoiletter og urinseparerende toiletter, simpelthen fordi samfundet udvikler sig ud fra andre forudsætninger end bæredygtighedstanken. Et gennembrud vil nødvendiggøre, at de nuværende standarder og rationaler sættes til debat, hvilket hidtil har været politisk uønsket. Set i forhold til at denne form for rationaler er historisk betingede kan det være svært at forstå, hvorfor disse ikke i højere grad kan diskuteres i samfundet ud fra ønsket om at skabe mere bæredygtige standarder og rationaler, som udgangspunkt for vores handlinger. Den tidligere sanitetsreform viste hvilken vigtig rolle det offentlige spillede i forhold til aktivt at promovere nye, mere bæredygtige rationaler og standarder i samfundet. Der er i dag sket gode fremskridt i miljødebatten, hvor miljøet trods alt har opnået en vigtig positionering på samfundets dagsorden, men det er problematisk, at miljøet endnu ikke har formået at slå igennem som et fundamentalt rationale for måden vi lever på, og derved sætte mere radikale standarder for vores levevis. De alternative toiletter stiller krav om en radikal omstilling af samfundet som helhed, idet både materielle og immaterielle strukturer skal tænkes ud fra andre grundlæggende rationaler. En sådan omstilling tager tid, og kræver mange mindre forskydninger, men på sigt er det en reel mulighed, at de nuværende systemer langsomt flytter sig i den rigtige retning.
Hele rapporten i pdf-format (2.965 kB)
