Birr-Pedersen K. 2008. PhD thesis. Måling og gevinstoverførsel af herlighedsværdier af skovrejsningsprojekter – En GIS-baseret geografisk-økonomisk tilgang til værdisætning. Fødevareøkonomisk Institut, Afdeling for Miljø og Regional Udvikling, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Afdeling for Systemanalyse, DMU. Danmarks Miljøundersøgelser, Danmark. 197 s.
Sammenfatning
Bynære skovområder skaber betydelige ikke-markedsværdier for indbyggerne og udefrakommende besøgende i form af herligheds- og rekreative værdier. Skovrejsningsområder bidrager med herlighedsværdier allerede indenfor 10 år efter plantning. Det er blevet bekræftet gennem resultater fra en række værdisætningsstudier gennemført i Danmark, Sverige og andre europæiske lande. Disse monetære værdier er et uvurderligt input i omkostningseffektivitetsanalyser og cost-benefit analyser, både som primære gevinster ved skabelsen af nye skovområder. Men også som sekundære gevinster i bestemmelsen af netto-omkostningerne ved miljøbeskyttelsestiltag som indeholder skovrejsning.
Denne form for gevinstoverførsel, dvs. overførsel af monetære værdier for miljøgoder fra et studiested til et policy sted, sparer omkostninger og tid i forhold til gennemførselen af et originalt studie. Flere studier har dog vist, hvor usikker sådan en benefit transfer kan være. Flertallet af disse studier er baseret på metoder som betinget værdisætning og rejseomkostningsmetoden, kun en er baseret på hedonisk prissætning, selvom denne metode er meget anvendt i værdisætning af ikke-markeds goder.
Benefit transfer er blevet anvendt i tre studier i denne Ph.d. afhandling inklusive et studie baseret på original empirisk forskning. Resultaterne er sammenfattet i fire artikler vedlagt som bilag til denne rapport. Den første anvendelse af benefit transfer viser de konsekvenser, som medtagelsen af sekundære gevinster kan have for politiske beslutninger. Mens den anden benefit transfer anvendelse bruger værdier fra danske og svenske værdisætningsstudier af skovområder til bestemmelsen af herligheds- og rekreative værdier for bynære skove i Skåne, Sydsverige. I begge studier viser resultaterne at bynære skove har store værdier for befolkning, men illustrerer også den betydelige usikkerhed forbundet med anvendelsen af benefit transfer.
Dette Ph.d. studie har som original empirisk bidrag analyseret tre forskellige skovrejsningsområder i Danmark ved hjælp af husprismetoden kombineret med anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS). Resultaterne bekræfter den positive effekt af skovnærheden på huspriser fundet i tidligere undersøgelser i Danmark. Men huspriser er også påvirket af andre områderelaterede variabler og en undladelse af dem i estimering af den hedoniske prisfunktion, kan føre til såkaldt ”omitted variable bias” i beregning af den marginale pris for skovnærhed.
To forskellige modeller er blevet estimeret for hvert skovrejsningsområde, en ”simpel” model som kun indeholder strukturelle variabler og selve afstanden til skoven og en ”avanceret” model som ud over variablerne i den simple model også indeholder andre områderelaterede karakteristika. Resultaterne viser at for nogle modeller fører medtagelsen af andre områdevariabler til betydelige ændringer i signifikansniveauet af koefficienten for skovnærheden, mens andre modeller er mere robuste.
Denne analyse viser usikkerheden i anvendelsen af husprismetoden til værdisætning af ikke-markeds goder. Selvom metoden er baseret på faktiske betalinger, nemlig køb at et hus med bestemte karakteristika, er der stor sandsynlighed for at relevante variabler ikke medtages i analysen, enten fordi variablerne ikke er tilgængelige eller for dyre at skaffe. Dette kan medføre ”omitted variable bias” og dermed føre til fejlagtige konklusioner angående marginale og ikke-marginale værdier.
Baseret på de empiriske resultater har dette Ph.d. studie testet nøjagtigheden af benefit transfer af herlighedsværdier ved anvendelsen af både den klassiske test af lighed mellem resultaterne og såkaldte ”ækvivalenstests” som antager ulighed i nullhypotesen. Herlighedsværdier er blevet estimeret ved anvendelsen af første trin af husprismetoden og beregnet som procentuelle forskelle i huspriser for forskellig afstandsintervaller. Selvom den klassiske test for lighed mellem værdierne ikke kunne afvise nullhypotesen i et flertal af tests, ville det være forkert at interpretere dette som validitet af benefit transfer. Transfer fejl er betydelig også i det tilfælde, hvor lighed ikke kan afvises. Også resultaterne fra ækvivalens test viser, at for ingen af overførslerne kunne hypotesen af ulighed afvises med fejlmargin af 50 %. Kun for overførsler mellem to områder med lignende resultater kunne benefit transfer accepteres med en fejlmargin af 75 %.
Hele rapporten i pdf (5.540 kB)
