Her passer fremtidens havvind bedst i danske farvande
Energistyrelsens nye kortlægning af hele Danmarks havareal – baseret på blandt andet en lang række videnskabelige rapporter fra Aarhus Universitet – skal sikre, at udbygning af havvind sker med størst muligt hensyn til naturen og andre interesser.
Danmark står foran en massiv udbygning af havvind, men hvor på havet kan møllerne placeres, uden at det skaber unødige konflikter mellem natur, fiskeri og skibsfart og andre interesser?
Det spørgsmål forsøger en ny, landsdækkende screening fra Energistyrelsen nu at besvare. Kortlægningen bygger blandt andet på analyser fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og en række andre faglige samarbejdspartnere.
Der er tale om den mest omfattende screening af Danmarks havareal til dato. Formålet er at identificere de områder, hvor havvind kan etableres med færrest miljømæssige og samfundsmæssige konflikter – og samtidig pege på zoner, hvor særlige hensyn vil være nødvendige.
Rapporterne fra DCE handler blandt andet om kortlægning af bentiske habitater, havpattedyr, fugle, flagermus samt undersøgelser af hydrodynamik, biogeokemi og undervandsstøj.
Tilsammen giver de et fagligt grundlag for at vurdere, hvordan udbygning af havvind kan ske med størst muligt hensyn til både økosystemer og eksisterende aktiviteter i de danske farvande.
Nyt værktøj til bedre planlægning – men med behov for flere data
Screeningen kombinerer følsomhedskortlægning af arter og naturtyper med geologiske analyser af havbunden, havplanens arealudpegninger og kort over andre interesser som skibsfart, fiskeri og øvrige aktiviteter. Ifølge rapportmaterialet gør det den samlede screening til et centralt planlægningsværktøj, der kan understøtte den langsigtede udbygning af havvind i Danmark.
Arbejdet peger samtidig på, at der er behov for bedre og mere standardiserede marine data. I flere områder har manglende eller usikre data begrænset detaljeringsgraden i analyserne. Forskerne bag DCE-rapporterne anbefaler derfor, at screeningen løbende opdateres i takt med, at ny viden og nye datasæt bliver tilgængelige.
På den måde kan screeningen både bruges til at identificere de mest egnede områder til fremtidig havvind og til at synliggøre, hvor der er behov for ekstra undersøgelser, afvejninger og tilpasninger af projekter.
Her finder du rapporterne fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som er anvendt i screeingsværktøjet:
- Bentiske habitater
- Sensitivity mapping - Benthic habitats and associated biological communities
- Anholt windfarms impact on benthic biodiversity
- Havpattedyr
- Sensitivity mapping of harbour seals, grey seals and harbour porpoises to the construction and operation of offshore wind farms in danish waters, opdateret version
- Cumulative impacts of offshore wind and commercial vessels on harbour porpoise populations in Danish waters
- Harbour porpoise distribution in the Western Baltic A comparison of existing models
- Flagermus
- Sensitivity mapping of relative risks to bats from Danish offshore wind energy
- Modelling offshore bat activity over Danish waters
- Fugle
- Mapping relative risk to sea-birds from offshore wind energy developments in Danish waters
- Relative risk to seabirds from future offshore wind energy developments in Danish waters: spatial distribution and cumulative development scenarios
- Hydrodynamik og biokemi
- Spatial impacts of offshore wind farms on hydrodynamics and biogeochemical environment
- Ocean currents and water mass properties inside the Anholt Offshore Wind Farm (Kattegat, Denmark)
- Cumulative effects of offshore wind farms on dispersal corridors for non-indigenous species and ecosystem indicators
- Hydrographic Survey at the Vesterhav Syd Offshore Wind Farm in July 2025
- Undervandsstøj
- Cumulative effects of large-scale offshore wind development on underwater noise levels in Danish waters.
Yderligere information om AU’s dele af kortlægningen kan får ved henvendelse til professor Eva Friis Møller, efm@ecos.au.dk, tlf: 87158559.
Læs også: Nyt om screeningsprojektet fra Energistyrelsen/NIRAS