Aarhus Universitets segl

Klimaændringer – en joker i spillet om et bedre havmiljø

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, samler den 9.-10. marts 2010 førende internationale forskere i København til en workshop om den globale opvarmnings effekter på havmiljøet i vort nabolag, dvs. Østersøen, de indre farvande, Nordsøen, Norskehavet og de Arktiske havområder.

<head><title></title></head>

  

Hvor og hvad skal der fiskes i fremtidens hav?

 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, samler den 9.-10.  marts 2010 førende internationale forskere i København til en workshop om den globale opvarmnings effekter på havmiljøet i vort nabolag, dvs. Østersøen, de indre farvande, Nordsøen, Norskehavet og de Arktiske havområder.

Hvordan er f.eks. koblingen mellem højere temperatur og havets produktion? Vil fremtidens hav blive rigere på dyr og planter end det, vi kender i dag? Eller vil det blive mindre produktivt?

I dag kender vi ikke engang retningen på de ændringer, der vil komme. Mere CO2 i atmosfæren vil forsure havvandet med en negativ påvirkning af koldtvandskoraller og andre kalkdannende organismer. Det kan måske reducere havets evne til at binde CO2  og dermed forstærke klimaændringerne.

Vil klimaændringerne forandre havstrømmene, og hvordan vil det påvirke det samlede økosystem - hvor og hvad skal vi fiske i fremtiden? Øger klimaændringerne kravene til næringsstofreduktion pga. af mindre iltindhold i det varmere havvand og en hurtigere forrådnelse, og hvilke udfordringer giver det, når vi samtidig kan forvente mere nedbør? Hvad betyder klimaændringer for miljøfremmede stoffers opførsel og virkninger i havet? Sidst, men ikke mindst: hvilke udfordringer stiller disse ændringer til forvaltning af havets natur, miljø og ressourcer?

Forskningen har krattet lidt i problematikken, men er langt fra at have svarene på klimaændringernes mulige effekter på havene, deres organismer, stofkredsløb og strømme. Workshoppen ”Changing Seas”,  skal derfor søge at udstikke retning og områder for de kommende 10-15-20 års forskning.

Workshoppen samler forskere, ledere, forvaltere og andre med interesse for klimaændringer og havmiljø. I løbet af to dage vil godt 20 indlæg fra førende danske og internationale forskere præsentere den nyeste information, og alle deltagere vil få mulighed for at formulere nye problemer og forskningsområder samt give anbefalinger til Nordisk Ministerråd, der finansierer workshoppen.

På workshoppen vil deltagerne diskutere følgende:

  • Hvilke er de største konsekvenser/trusler for havenes dyr, planter og miljø i et klima under forandring?

  • Nye og oversete problemstillinger og nyt syn på gamle problemstillinger

  • Anbefalinger for nye overvågningsaktiviteter – hvordan udformer vi overvågningsprogrammer for ændringer der finder sted over årtier? Kan modeller anvendes? Hvis ja, hvordan validerer vi så modellerne?

  • Anbefalinger til nye forskningsaktiviteter – hvor er de største huller i vores viden?

  • Kan vi vurdere omkostningerne knyttet til klimaændringer og de marine systemer?

  • Dannelse af forskningsnetværk rettet mod fremtidigt samarbejde – og muligheder for finansiering.

  • Anbefalinger til forvaltninger/politikere – hvad kan gøre for at minimere skader på de marine systemer som følge af klimaændringer? 

i Seniorforsker Stiig Markager, tlf. 4630 1305, ssm@dmu.dk

Workshoppen 

DMUNyt Årgang 14 nr. 2, 25. februar 2010