Af Jens C. Pedersen

En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet beskriver, hvordan man ved at analysere miljøforhold i relation til deres geografiske placering kan opnå en bedre forståelse af dem. Dette giver nye muligheder for at tilrettelægge miljøindsatsen.

I miljøforvaltningen og i den offentlige debat støder man oftere og oftere på ordet GIS. Det er en forkortelse af geografiske informationssystemer, som er programmer, der kan gemme, analysere og vise kort og geografiske temaer. I den nye bog har forfatterne valgt at illustrere hvordan man kan bruge disse systemer og metoder til at øge den viden vi har om miljøet, ligesom de også viser hvordan GIS kan bruges til at formidle viden om miljøforhold ved hjælp af kort.

Forfatterne har derfor udvalgt en række eksempler fra Danmark og Grønland, og viser herigennem nogle af de mange muligheder for at anvende GIS i miljøanalyser og i miljøforvaltning. Efter en kort gennemgang af hvordan geografiske informationssystemer og positionssystemer virker gennemgår forfatterne en række eksempler på hvordan GIS kan bruges i praksis:

•     Landskaber. GIS øger forståelsen af landskabets udvikling og areal-anvendelsens indflydelse på landskabet.

•     Rensdyrforvaltning på Grønland: Ved hjælp af GIS kan man tilrettelægge sine aktiviteter i et arktisk miljø uden at komme på tværs af dyrenes behov.

•     Luftforurening: Ved brug af GIS kan man udpege områder med særlig farlig luftforurening og vurdere virkningen af forskellige tiltag til at begrænse forureningen.

•     Støtte til beslutninger: GIS kan bruges til at give politikerne et bedre beslutningsgrundlag.

Gennem den konsekvente brug af eksempler gør forfatterne brugen af GIS så nærværende at alle kan være med.