DMUNyt 2009 nr. 19. 11. november 2009
Opgørelser af udledninger af drivhusgasserne spiller en helt central rolle i de internationale klimaforhandlinger. Det drejer sig ikke bare om CO2, men også om metan, lattergas og de industrielt fremstillede drivhusgasser. En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet præsenterer drivhusgasserne og gennemgår metoder og datagrundlag der ligger bag de nationale opgørelser af drivhusgasudledning. Samtidig kommer bogen rundt om mange af de begreber og termer der vil svirre i luften før, under og efter klimatopmødet i København.