Aarhus Universitets segl

Mindre forurening med kvælstof fra luften

DMUNyt 2007 nr. 3, 20. marts 2007

 

Omslag af bogen Luftbåren KvælstofforureningMange af de danske naturområder er fra naturens hånd næringsfattige. I dag har disse områder det dårligt på grund af kvælstof der så at sige falder ned fra himlen. Forureningen med kvælstof fra luften er også et problem for en del af vores farvande. En ny bog handler om hvordan kvælstoffet kommer op i luften, hvordan det transporteres rundt, og hvordan det atter falder ned på jordoverfladen. Den fortæller også at forureningen med kvælstof fra luften er blevet mindre.