Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Varmere klima forandrer livet i danske søer

Kraftigere forekomster af blågrønalger tidligere på året, mere grumset vand i længere perioder og dominans af fisk der æder de dafnier som ellers er med til at holde vandet klart. Det ser ud til at blive væsentlige konsekvenser af et varmere klima for danske søer, viser forskning ved Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

Blågrønalger i sø

 

Et varmere klima vil også føre til kraftigere forekomster af blågrønalger i næringsrige søer. Foto: Henrik Skovgård

 

 

 

Af Steen Voigt

 

Kraftigere forekomster af blågrønalger tidligere på året, mere grumset vand i længere perioder og dominans af fisk der æder de dafnier som ellers er med til at holde vandet klart. Det ser ud til at blive væsentlige konsekvenser af et varmere klima for danske søer, viser forskning ved Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.

 

Der er fyret op for varmen i to af de tre rækker forsøgsbassiner, der illuderer lavvandede søer med vandgennemstrømning, næringsstoffer, dyr, planter og mudder på bunden. Helt op til seks grader over normaltemperaturen i september. Den tredje række bassiner afspejler som kontrolsystem situationen for søerne, som den er i dag. Formålet med eksperimentet er at skaffe viden om, hvordan danske søer vil udvikle sig i et adskillige grader varmere klima om små 100 år.

 

Forsøgsanlægget nær Silkeborg er anlagt og drives i øjeblikket af Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Ferskvandsøkologi i Silkeborg, men har tidligere været en del af et større dansk klimaforskningsprojekt ”Conwoy” hvor også Københavns Universitet deltog. Anlægget har kørt i nu fire år og er det længst igangværende klima-sø-eksperiment af sin slags i verden. Anlæggets avancerede opbygning med en kontinuerlig vandgennemstrømning i bassinerne, kontrolleret temperatur, utallige målesonder og opsamling af vandet til analyse er unik på verdensplan.

 

”Fordi grundvandet pumpes igennem hele tiden – med en opholdstid på omkring tre måneder i kamrene som i en typisk dansk sø – og opsamles, så kan vi lave en massebalance: det vil sige hvor meget kommer der ind af næringsstoffer, hvor meget løber der ud og hvad er der så sket inde i systemet? Det kan ingen andre systemer i verden,” forklarer forskningsprofessor Erik Jeppesen.

 

Erik Jeppesen ser helst anlægget køre videre - gerne i ti år - men afdelingen har ikke de nødvendige ca. 300.000-400.000 kroner til den årlige drift efter at eksterne projektpenge er stoppet:

 

”Vi vil gerne fortsætte anlægget. Når man akkumulerer data over lang tid, så kan man meget tydeligt se de klimaeffekter, der er i systemet og man kommer ud over den periode hvor systemet er under tilpasning,” siger han. Alle hidtidige forsøg i udlandet er stoppet før en sådan tilpasning har fundet sted.

 

DMU's forsøgsanlæg til klima-sø-eksperimenter

 

Forskningsprofessor Erik Jeppesen (i blå T-shirt) studerer sammen med gæsteforskere fra Uruguay og Katalonien forholdene i et af forsøgsbassinerne. Foto: Steen Voigt/DMU



 

Flere forhold ændrer sig

Analyser af data fra de fire år med forsøgsanlægget indikerer, at flere forhold i søerne vil ændre sig med et varmere klima.

 

Meget tyder således på, at højere temperaturer medfører dårligere iltforhold i søbunden og dermed et større tab af kvælstof til luften gennem denitrifikation, der netop kræver iltfrie forhold.

 

”Det andet, der sker, er at fosforfrigivelsen bliver større,” fortæller Erik Jeppesen. Det skyldes, at fosfor, der normalt er bundet til jern i mudderet på søbunden, frigives under iltfrie forhold.

 

”De to forhold - kvælstoftab og fosforfrigivelse - modarbejder lidt hinanden, men vi har i forvejen mange næringsstoffer i vandet i Danmark, og en forventet øget nedbør fremover vil bringe både mere fosfor og kvælstof fra oplandet til søerne,” påpeger Erik Jeppesen.

 

”Vi kan se, at vi med en varmere periode får mere fosfor fra bunden i danske søer, hvilket betyder flere blågrønalger eller grønalger i de næringsrige søer og dermed mere uklart vand. Det andet er, at man får en længere periode, hvor vandet bliver uklart, fordi det bliver varmet op tidligere på året, og der dermed sker en tidligere frigørelse af næringsstoffer. Når man har disse perioder med blågrønalger, som man taler så meget om, så vil de vare længere tid – simpelthen,” siger Erik Jeppesen.

 

Mange data i spil

Afdelingens forskning i søer og klimaforandring går på fire ben.

 

Eksperimenterne i forsøgsanlægget alene rækker ikke til en sammenhængende forståelse af opvarmningens konsekvenser for sø-økosystemerne. Derfor kompletteres de af undersøgelser af søer i andre klimazoner fra nord til syd langs såkaldte klimagradienter. Èn klimagradient går fra Grønland ned over Europa til Tyrkiet, en anden fra Brasilien ned til Ildlandet.

 

Også analyser af sedimentlagene i søer tilbage til sidste istid langs de samme klimagradienter bidrager til forståelsen af, hvorledes søer og deres plante- og dyreliv udvikler sig under fx forskellige næringsstof- og temperaturniveauer.

 

Endelig analyseres data som er indsamlet i medfør af Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Disse data, som er indsamlet uafbrudt siden 1989, er af uvurderlig betydning for forståelsen af klimaeffekter i den forløbne periode.

 

En sandsynlig udvikling for livet i de danske søer ved højere temperaturer og et højt næringsindhold er, at fødekæden ændres markant som forskerne ser det er sket i fx sammenlignelige søer i Uruguay: fisk, især små altædende arter, dominerer, mens der er udtalt fravær af de hvirvelløse dyr, fx små krebsdyr som dafnier.

 

Disse flere og mindre fisk æder dafnierne som ellers  vandet gør vandet klarere ved at græsse alger. Ydermere mister dafnierne deres mulighed for at skjule sig i plantevæksten i dagtimerne, hvor faren for at blive ædt af fisk, der jager ved synet, er høj. Fiskene vil nemlig også forekomme i stort antal mellem planterne.

 

”Derfor kan man se, at hvis vandet er lidt næringsrigt, så forgår planterne lettere – de skygges væk - fordi vandet bliver uklart, netop fordi fiskene holder dafnierne nede.

 

Fiskene æder også snegle og andre smådyr som ellers renser planternes overflader for alger. Det giver igen planterne mindre lys til vækst,” siger Erik Jeppesen.

 

 Forskningsprofessor Erik Jeppesen, tlf. 8920 1466, ej@dmu.dk

 

 

 

DMUNyt Årg. 11 nr. 18, 9. oktober 2007