Artikel

Af Kirsten Rydahl

Er ferskvandssøer, som ligger på øer, mere følsomme over for klimaændringer end søer på fastlandet? Er der forskel på plante- og dyrearterne i søerne og på fødekæderne? Og hvilke konsekvenser vil den globale opvarmning få for vores egne søer? Det er nogle af de spørgsmål et internationalt forskerteam ledet af Danmarks Miljøun­der­søgelser (DMU) søger at finde svar på under Galathea 3-ekspeditionen. De første 16-18 søer bliver undersøgt på Azorerne i løbet af september måned, hvor videnskabsminister Helge Sander kigger forbi.

Et internationalt forskerteam med forskningsprofessor Erik Jeppesen fra Danmarks Miljø­un­der­søgelser i spidsen er med på Galathea 3-ekspeditionen for at undersøge søer på Azorerne, Tasmanien og forhåbentlig også De vestindiske Øer, hvis det lykkes at skaffe midler hertil. Fra Danmark deltager endvidere en gruppe fra Københavns Universitet, ledet af lektor Kirsten Christoffersen, og på hver destination deltager lokale forskere. Formålet med projektet er at få ny viden om, hvordan søers biologiske forhold og samspil påvirkes under forskellige klimatiske forhold og i forskellig afstand fra fastlandet.

Forskerne vil anvende resultaterne fra Galathea 3-undersøgelserne sammen med resultater fra andre projekter, de er involveret i, til at vurdere hvordan de globale klimaændringer vil påvirke biodiversitet og biologiske samspil i fremtidens søer, både herhjemme og globalt. Resultaterne vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre det faglige grundlag for myndighedernes fastlæggelse af målsætninger for vandkvalitet i de danske søer og forvaltningen af dem i takt med, at klimaet ændres. Galathea 3-undersøgelserne danner herved et naturligt link til Danmarks implementering af EU´s Vandrammedirektiv, hvor netop viden om forbedring af den økologiske tilstand er en vigtig forudsætning for at sikre, at vores hjemlige søer opfylder direktivets krav om en god økologisk tilstand i fremtiden.

Opgaven

Det konkrete formål med forskningsprojektet er at indsamle ny viden om den biologiske mangfoldighed og de biologiske samspil i søer, som ligger på øer i forskellige klimatiske zoner og med varierende afstand fra fastlandet. Hvilke arter af planter og dyr findes i søerne? Hvor mange er der af dem? Og hvordan er de indbyrdes forbundet med hinanden i fødekæderne? Reagerer de ofte artsfattige søer på øer anderledes på ændringer i klimaet end mere artsrige søer på fastlandet?

Forskerne undersøger både lavvandede og dybe søer. Nogle af søerne ligger i højlandet, mens andre ligger i lavlandet. Resultaterne af de mange undersøgelser giver forskerne et godt billede af søernes nuværende plante- og dyreliv samt økologiske tilstand. Forskerne løfter imidlertid også sløret for søernes fortid. Dette sker ved såkaldte palæolimnologiske undersøgelser, hvor rester af dyr og planter, som er aflejret i søbunden gennem de seneste 2-300 år, undersøges i detaljer.

Indsamling af prøver af søbunden fra en islandsk sø i 2005.

Prøver af stort og småt

Forskerne forventer i alt at undersøge 50-60 søer fordelt på de tre destinationer. Undersøgelserne er omfangsrige og involverer alle led i fødekæden, og hvert enkelt led i fødekæden vil blive studeret nøje. Eksempelvis vil forskerne undersøge søernes bestand af fisk. I praksis vil fiskene blive talt, arts- og kønsbestemt, målt og vejet, og deres alder vil blive bestemt. Fiskenes maveindhold vil blive undersøgt, så forskerne kan se, hvad fiskene lever af. Endelig vil forskerne tage prøver af fiskenes væv for at afsløre, hvor i søen de har spist og bestemme deres præcise rolle i fødekæden. Mikroorga­nismer, plante- og dyreplankton, bunddyr, vandplanter m.m. vil også blive undersøgt på samme minutiøse måde, og alt bliver nøje registreret. Derudover vil forskerne indsamle massevis af vandprø­ver og bundprøver.

Fiskene bliver fanget i specielle net som fanger fisk i alle størrelser.

En del prøver bliver behandlet med det samme, mens andre først vil blive analyseret efter hjemkomsten. Det vil tage en del tid at få analyseret alle prøverne, så resultaterne fra projektet foreligger tidligst i løbet af efteråret 2007.

Flere brikker til puslespillet

Forskerne har efterhånden stor erfaring med denne type af undersøgelser fra tilsvarende projekter foretaget i Grønland i området fra Peary Land i nord til Nuuk i syd, fra Island og Færøerne samt fra det europæiske kontinent, hvor de netop er ved at undersøge en række søer på en linie fra Finland i nord til Tyrkiet i syd. Metoden anvendes nu også af et fælles hollandsk-sydamerikansk forskerteam til at undersøge søer i Sydamerika på en linie fra Amazonas i nord til Patagonien i syd. Her er forskere fra DMU også med.

Samlet set indgår hver enkelt af de undersøgte søer som en lille brik i et stort globalt puslespil. Hver brik vil øge forskernes viden om søers biologiske samspil, og hvordan det påvirkes under forskellige klimatiske forhold både før og nu.

24 minisøer i Danmark

Ud over Galathea er forskningsteamet også involveret i et flerårigt forsøg under danske himmelstrøg. Forsøget indgår som et led i et dansk klimaprojekt kaldet CONWOY (www.conwoy.ku.dk) og er siden blevet del af et europæisk klimaprojekt, EUROLIMPACS (www.eurolimpacs.ucl.ac.uk). Her undersøger europæiske forskere, hvordan klimaforandringerne påvirker søerne.

Forsøget foregår i 24 enorme kar, som simulerer minisøer. Her justeres vandets temperatur, så den svarer til klimaet i Danmark om ca. 80 år under forskellige forventede klimascenarier. I løbet af de seneste tre år har forskerne fulgt minisøernes udvikling nøje. De har bl.a. undersøgt, hvordan vandplanter, plante- og dyreplankton og fisk påvirkes af et varmere klima, og hvordan omsætningen af næringsstoffer og vandets klarhed ændres. Resultaterne fra dette forsøg vil ligeledes generere vigtig ny indsigt i, hvordan de danske søer vil se ud i fremtiden.

Forsøgsanlægget med de 24 minisøer.

Videnskabsministeren besøger projektet

I perioden 11.–25. september er forskerne i fuld gang med at undersøge søer på Azorerne. Her vil Videnskabsminister Helge Sander besøge projektet og se, hvordan forskerne indsamler prøver og behandler dem.

 Forskningsprofessor Erik Jeppesen, DMU, tlf. 8920 1466, ej@dmu.dk samt forsker Susanne Lildal Amsinck, DMU, tlf. 8920 1756, sla@dmu.dk

Uddybende projektbeskrivelse samt flere oplysninger om projektet på DMU's hjemmeside

Om projektet på Galatheas (Dansk Ekspeditionsfonds) hjemmeside  

 Årg. 10, nr. 10 - 1. september 2006