Artikel
Af Jens Christian Pedersen
Nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at jægerne anskyder færre ræve og kortnæbbede gæs end tidligere. I starten af 2005 havde 10 % af de danske ræve hagl i kroppen mod 25 % i 1999. Antallet af anskudte kortnæbbede gæs er nu stabilt og ligger på et niveau der er væsentligt lavere end i starten af 1990'erne.
I årene 1990-1996 undersøgte DMU for første gang omfanget af anskydninger af vildt i Danmark. Det viste sig at jægerne anskød lige så mange kortnæbbede gæs som de nedlagde. Det var et alarmerende højt niveau af anskydninger. Ikke fordi det truede bestandene, men fordi jagtloven foreskriver at jægerne ikke må påføre vildtet unødig lidelse.
Handlingsplan for færre anskydninger
Derfor udarbejdede Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet i fællesskab en handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt. Planen trådte i kraft ved starten af jagtsæsonen 1997/98. Hovedformålet med planen er at mindske antallet af anskydninger. Det skal blandt andet ske ved at påvirke jægerne, så de undlader at skyde på for stor afstand - uanset hvilken form for vildt de jager.
Siden handlingsplanen trådte i kraft har både Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund gennemført en række målrettede kampagner for at gøre jægerne opmærksomme på problemet med anskydninger. I de første år var der mest fokus på gåsejagten, men i de seneste to år har rævejagten fyldt mindst lige så meget i kampagnerne.
Kampagnerne har virket
For at følge effekten af handlingsplanen har DMU siden 1997 gennemført årlige undersøgelser hvor udvalgte vildtarter er blevet undersøgt for hagl. I 2005 har DMU undersøgt i alt 429 ræve som blev nedlagt rundt omkring i landet i januar og februar. Rævene blev nedlagt med riffel eller med hagl af meget stor størrelse (BB), der normalt ikke må bruges ved jagt i Danmark. Resultaterne viser at 10% af rævene i forvejen havde hagl i kroppen - de var altså tidligere blevet anskudt. Det er langt færre i forhold til tidligere år. I årene 1999, 2001 og 2003 fandt DMU henholdsvis 25%, 23% og 18% anskudte ræve, og i 2004 var 11% af rævene anskudt.
Seniorrådgiver Henning Noer fra DMU ser det markante fald i anskydningerne som et klart resultat af de kampagner Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har ført for at begrænse antallet af anskudte dyr og fugle.
Henning Noer vurderer dog at antallet af ræve med hagl godt kan mindskes yderligere. Det kan ske ved at jægerne fortsat forbedrer deres adfærd, først og fremmest ved at undlade skud på for lang afstand og med for små hagl. Samtidig vil der dog gå et par år inden de forbedringer der allerede er sket, vil slå helt igennem i rævebestanden.
Gåsejægerne viste vejen
Forskerne i DMU har også fulgt udviklingen i andelen af anskydninger blandt de kortnæbbede gæs. Det viser sig at gåsejægerne var hurtige til at forbedre deres jagt. Allerede i 1998 kunne DMU konstatere at andelen af anskudte gæs var faldet betragteligt. Billedet kompliceres dog af at norske jægere jager den samme bestand af kortnæbbede gæs, men her har der ikke været ført en tilsvarende kampagne for at forbedre jægernes træfsikkerhed og dermed nedbringe antallet af anskydninger. Hvis man antager at der kun er sket forbedringer i Danmark, svarer tallene til at de danske jægere har begrænset antallet af anskydninger med over 75%.
Henning Noer understreger at det er lykkedes jægerne at begrænse antallet af anskudte ræve og gæs uden at deres jagtudbytte er blevet mindre.
Seniorrådgiver Henning Noer, tlf. 8920 1541, hn@dmu.dk
Skov- og Landskabsingeniør Poul Hartmann, tlf. 8920 1550, ph@dmu.dk
Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs (uddybende artikel i DMUNyt)
Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt
Årg. 9, nr. 7 - 25. maj 2005
