Aarhus Universitets segl

Nr. 208: Udslip af methan og lattergas fra anlæg til rensning af spildevand (6B)

Arbejdsrapport fra DMU nr. 208: Emissions of CH4 and N2O from Waste Water treatment Plants (6B). Thomsen, M. & Lyck, E. 2005. 46 s.

 

Sammenfatning

 

Der har ikke tidligere eksisteret nogen national metode til estimering af emissionen af metan og lattergas fra behandling af spildevand i Danmark.

 

Den metode der anvendes til estimering af metan fra spildevandsbehandling er i overensstemmelse med IPCC Guidelines (1996) and IPCC Good Practice Guidance (2000). Meget kort er metan emissionsberegningerne baseret på en teoretisk maksimal emission kaldet brutto emissionen af metan. Denne brutto emission baserer sig på emission fra hele metanpotentialet i den mængde organisk nedbrydeligt materiale der er i indløbsspildevandet på rensningsanlæggene. Fra denne teoretisk maksimale emission fratrækkes det metan potentiale som anvendes til biogas eller forbrændes. Den resulterende netto metan emission er et estimat af den reelle emission af metan under spildevandsbehandlingen på renseanlæggene. Centrale parametre er fraktionen af spildevandsslam som behandles anaerobt udtrykt ved metan omdannelsesfaktoren samt den totale mængde nedbrydeligt organisk materiale kvantificeret ved det biologiske ilt forbrug i indløbsspildevandet.

 

For lattergas er der udviklet en national emissionsberegningsmetode. Lattergas emissionsberegningerne er opdelt i et bidrag fra spildevandsbehandlings-processerne på renseanlæggene kaldet direkte emission, samt et bidrag fra udløbsspildevandet kaldet indirekte N2O emission. Metoden der er beskrevet i IPCC guidelines inkluderer kun det humane bidrag baseret på aktivitetsdataene:  årligt protein indtag per indbygger og populationstallet. Metoden inkluderer således kun human udskillelse af nitrogen via faeces og urin. Hverken det industrielle eller øvrige husholdningsbidrag til nitrogen i indløbsspildevandet på renseanlæg er inkluderet i IPPC metoden. Nitrogen bidrag til husholdningsspildevand fra køkken, bad og vask samt industri er inkluderet i den metode som er præsenteret i denne rapport.

 

Centrale kilder til input data er mængden nitrogen og organisk stof i ind og udløbsspildevand på private og kommunale rensningsanlæg samt behandlingprocesser og slutdisponeringskategorier for spildevandsslam. Dissektivitetsdata er rapporteret i miljøstyrelsens rapport serier Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg, DEPA 1989, 1999, 2001, 2003 and 2004, and Punktkilder, DEPA 1994, 1996, 1997, 1998, 1999, 2001, 2002 and 2003. Nogle data kan findes i Miljøstyrelsens Miljødata mens aktivitetsdata for årene før 2003 er taget fra Danmarks Statistikbank (Danmarks Statistik). Til IPPCs "check metode" (som ikke kræver nationalspecifikke data), som er anvendt som reference til den national-specifikke metode, anvendes populationsdata fra Danmarks statistik og protein indtag fra FAOSTAT databasen (FAOSTAT data, 2004).

 

Hele rapporten i pdf-format (391 kB).