Petersen, L.K. & Andersen, A.H. 2009: Socio-cultural barriers to the development of a sustainable energy system – the case of hydrogen. National Environmental Research Institute, <st1:place w:st="on"><st1:PlaceName w:st="on">Aarhus</st1:PlaceName> <st1:PlaceType w:st="on">University</st1:PlaceType></st1:place> . 34 pp. – Research Notes from NERI No. 248.
Denne rapport handler om de samfundsmæssige betingelser for overgang til et mere bæredygtigt energisystem med særlig interesse for udbredelsen af brintteknologier. Rapporten fokuserer på forholdet mellem livsstil og energiforbrug og på studier af teknologiske forandringsprocesser for derigennem at identificere sociale og kulturelle barrierer for udvikling af et mere bæredygtigt energisystem.
Scenarier peger på, at med udviklingen af et brintbaseret energisystem, vil forbruget af olie og benzin falde over en 30-50 års periode, men forbruget af kul vil stige fra 2015, simpelthen for at kunne dække energibehovet. Scenarierne bygger på antagelser om fortsat økonomisk vækst, en fortsættelse af den nuværende centraliserede energiforsyningsstruktur, en årlig 1,3 %-effektivisering af elektriske apparater og en fortsat vækst i transporten. Hvis energisystemet på lang sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler og helt udfase udledningen af drivhusgasser, kræver det således ændringer i energiforbrugets omfang og større energieffektiviseringer end forudsat i scenariet. Sådanne ændringer vil støde på anseelige samfundsmæssige barrierer.
Især transportsystemerne og transportkulturen udgør en væsentlig barriere, men også i husholdningernes praksisser – som disse er bestemt af samspillet mellem rutiner og teknologier – ligger der væsentlige barrierer for overgang til et bæredygtigt energiforbrug. Et andet væsentligt samfundsmæssigt aspekt ved omstilling til et bæredygtigt energisystem vedrører graden af centralisering eller decentralisering i energiproduktion og distribution. Endvidere kan man forestille sig, at der vil være praktiske, følelsesmæssige og kulturelle forhindringer for at forlade olie/-benzin og overgå til brint, forhindringer der knytter sig til, at apparater og maskiner får nye egenskaber og til at æstetiske præferencer ikke kan realiseres med de nye teknologier. Disse forhindringer vil dog være af mindre omfang, og egenskaber ved brintdrevne apparater og maskiner vil også kunne fungere som en positiv drivkraft i omstillingen. Derudover kan man forudse lokal modstand mod brintrelaterede energianlæg, såvel anlæg til vedvarende energiproduktion som opbevaringsfaciliteter for brinten.
Overgang til nye teknologiske regimer, i en størrelsesorden som afvikling af fossile brændstoffer fordrer, er en vanskelig proces, som ikke alene støder på økonomiske og tekniske barrierer og politisk-administrativ træghed, men også på barrierer der vedrører hverdagens rutiner, sociale normer og æstetiske præferencer. Så længe man i teknologiudviklingen søger at efterligne de eksisterende egenskaber i energisystemet og i de energiforbrugende apparater, bl.a. hvad angår transportinfrastrukturen og bilers hastighed og rækkevidde, så vil de sociokulturelle barrierer for denne teknologiudvikling være relativt overkommelige, men reduktionen i udledning af drivhusgasser vil også være utilstrækkelig. Mere omfattende ændringer, der ikke blot berører energiforbrugets teknologier, men også dets omfang, vil støde på alvorligere barrierer, der angår de grundlæggende dynamikker i forbrug, mobilitet, husholdning og økonomisk udvikling. Det er dog ikke umuligt at overkomme disse mere alvorlige barrierer, men det fordrer en mere ambitiøs teknologiudvikling kombineret med ændringer i indretningen af energiforsyningssystemet – såsom dets grad af centralisering – og ændringer i sociale praksisser, hvilket alt sammen er noget der kan fremmes af en politisk-administrativ indsats.
Hele rapporten i pdf-format (623 kB)
