Andersen, H.E., Heckrath, G.W., Thodsen, H., Dybkjær, J.B. & Ovesen, N.B., 2008: Fosfortab fra det dyrkede areal til Stevning Dam, Hindemaj og Haderslev Dam. Kortlægning af risikoarealer og forslag til virkemidler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 245.
Sammenfatning
Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, begge Aarhus Universitet, har for Miljøcenter Ribe lavet undersøgelser af fosfortabet fra landbrugsarealer til Stevning Dam, Hindemaj og Haderslev Dam.
Indledningsvis blev størrelsen af dyrkningsbidraget vurderet med to forskellige metoder, da bestemmelse af dette bidrag er forbundet med stor usikkerhed. De to metoder er hhv. kildeopsplitning af den målte transport og beregning med en oplandsbaseret fosfortabsmodel.
Undersøgelsen viste, at dyrkningsbidraget i perioden 2000-2005 udgjorde ca. 42 % af den samlede tilførsel til søerne. Baggrundsbidraget udgjorde andre 42 %, mens spredt bebyggelse og punktkilder (renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) tegnede sig for hhv. 7 % og 9 %. Da baggrundsbidraget vanskeligt kan nedsættes, er det altså især mod dyrkningsbidraget, indsatsen skal rettes, hvis man ønsker at nedbringe fosfortilførslen til søerne i Haderslev Dam-systemet markant. Indsatsen mod diffuse fosfortab er mest omkostningseffektiv, hvis den kan fokuseres mod de områder, der udgør en særlig høj risiko for at tabe fosfor til overfladevand. Derfor blev der efterfølgende udført en risikokortlægning med det nye, danske P-indeks. P-indeks-kortlægningen beskriver risikoen for fosfortab fordelt på fire tabsveje: erosion, overfladisk afstrømning, udvaskning gennem jordmatricen og udvaskning gennem makroporer.
Kortlægningen er lavet på grundlag af et stort antal GIS-temaer. Dyrkningsdata kan ikke kortlægges på mindre geografisk enhed end markblokken, mens fx erosionsområder er kortlagt indenfor delområder i markblokkene. Kortlægningen viste, at i alt 15 % af det dyrkede areal er i højrisiko mht. fosfortab fordelt på tabsveje som følger: erosion 3,2 %, overfladisk afstrømning: 1,3 %, matrix-udvaskning: 4,8 % og makropore-udvaskning: 5,7 % af det dyrkede areal. Kortlægningen blev udført konservativt, dvs. med henblik på at fremhæve risikofyldte forhold. Mængden af høj-risikoområder kan derfor være overestimeret. For de kortlagte høj-risikoområder er effekten på fosfortabet, de tilhørende omkostninger og omkostningseffektiviteten gennemregnet for en række relevante virkemidler. I alt 20 forskellige kombinationer af virkemidler og tabsveje er analyseret.
Miljøcenter Ribe og Haderslev Kommunes videre arbejde med nedbringelse af det diffuse fosfortab fra det dyrkede areal kan tage udgangspunkt i en kombination af risikokortlægningen og kataloget over virkemidlernes effekt, omkostninger og omkostningseffektivitet. Det er dog vigtigt at fremhæve, at risikokortlægningen og beregningen af effekten af virkemidlerne kun er vejledende. Før virkemidler iværksættes mod høj-risikoområder skal kortlægningen verificeres gennem feltbesøg og samtaler med landmanden.
Hele rapporten i pdf-format (5,166 kB)
