Clausen, P., Kahlert, J., Hounisen, J.P., Olsen, K., Bøgebjerg, E. & Kjeldsen, J.P.
Arbejdsrapport nr. 238, 56 s.
Denne rapport fremlægger resultater af ynglefugletællinger foretaget i Margrethe Kog og Tøndermarsken 2005 og 2006, og sammenligner disse med tidligere års tal fra perioden 1979-2004.
Resultaterne viser, at antallet af ynglende andefugle generelt var højt i både Margrethe Kog og i Tøndermarskens Ydre Koge, idet tallene opgjort for 2005 og 2006 typisk oversteg eller tangerede de høje antal opgjort fra tidligere år. For Margrethe Kog, hvor bestanden af ynglende vadefugle over en længere årrække har været i fremgang, var ynglebestandene på niveau med de seneste år. Dog skal det nævnes, at selvom mange par klyder forsøgte at yngle, var det i begge år uden succes, idet disse såvel som de få måger og terner, der forsøgte at yngle, næsten havde en total ynglefiasko. For vadefuglene var den samlede bestand i Ydre Koge i 2005 og 2006 på niveau med eller lidt lavere end de umiddelbart forudgående år, men det dobbelte af det antal, der optaltes i bundåret 2000, hvor under 200 par vadefugle ynglede i området. Dog er antallet af ynglende vadefugle i området stadigt langt under det niveau, der fandtes i området frem til midten af 1980-erne.
Optællingsindsatsen i Rudbøl Sø, Magisterkogen og Hasberg Sø har været begrænset. Den eneste art, der blev optalt både i 2005 og 2006 i området, var sortterne. Den ynglede med 12-15 par i Hasberg Sø i 2005 og 14-16 par samme sted i 2006. Det betyder, at sortterne nu tre år i træk har kunnet opretholde en stabil bestand, der dog er langt mindre end den bestand på op til 80 par, der ynglede i det samlede område i 1980-erne. I 2006 optaltes derudover nogle få arter tilknyttet rørsumpene samt vadefugle tilknyttet enge i områderne. For alle de optalte arter synes der at være sket en tilbagegang fra 2004 til 2006, men dette resultat skyldes muligvis en mindre intensiv optællingsindsats i 2006.
I Tøndermarskens Ydre Koge blev der i efteråret 2001 iværksat en række frivillige ordninger under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (herefter MVJ), der har til formål at fremme levevilkårene for fuglene i de Ydre Koge. De indebar, at landmænd kan søge tilskud til at foretage en ændret afvanding, ved at hæve afstrømningsniveauet, hvilket blev gjort ved at etablere en tærskel, hvor vandet strømmer fra tværgrøblerender over i skelgrøfter. Det betyder i praksis, at der vil være vand til stede på fennerne i længere perioder end hidtil, idet overfladeafstrømningen reduceres, og det forventes at have en positiv indflydelse på de ynglende fugle i forårsperioden. Afløb fra eventuelle drænrør nedlagt i den pågældende fenne skulle derudover blokeres. MVJ-ordningen blev indledt med virkning fra ynglesæsonen 2002, og DMU har i 2002-2005 foretaget stadigt mere avancerede undersøgelser af, om den iværksatte MVJ-ordning havde en effekt på ynglefuglenes antal og fordeling.
Denne rapport præsenterer de endelige konklusioner f.s.v. angår målbare effekter af MVJ-tiltaget med ændret afvanding. Analyserne der præsenteres, er i princippet baseret på en sammenligning mellem:
· en før-situation (kontrolperiode 1999-2001), hvor afvanding på alle fenner forudsættes ens bortset fra de naturlige (jordstruktur, topografi) og menneskeskabte forhold (dræning og/eller dyrkning), der gør at nogle arealer afvander bedre/ringere end andre, og
· en efter-situation (MVJ-perioden 2002-2005), hvor nogle fenner er omfattet af en MVJ-ordning og andre er udenfor.
I analyserne tages der højde for hvornår MVJ-ordningen er indgået på hver enkelt fenne, samt om fennerne, der i dag henligger som vedvarende græsarealer, på et tidligere tidspunkt har været dyrket og/eller drænet (herefter markbehandlet).
Undersøgelserne af MVJ-ordningen, der er foretaget for fire udvalgte territoriale fokusarter, vibe, stor kobbernsneppe, rødben og strandskade, fører frem til følgende konklusioner:
At MVJ-ordningen fører til et generelt fugtigere miljø på græsarealerne i området, forudsat at fennen ikke er markbehandlet. For vibe, stor kobbersneppe og rødben er det således kombinationen af MVJ-ordning, vand til stede på fennerne i fuglenes etableringsperiode og ingen tidligere markbehandling, der har bidraget mest systematisk til arternes generelle fremgang i de år, der fulgte efter implementeringen af MVJ i de Ydre Koge. Arterne er omfordelt og har i de senere år i stigende grad tilvalgt MVJ-fennerne og fravalgt andre, især tørre fenner.
Det argumenteres for, at MVJ-ordningen, ved at sikre en blanding af våde områder (vand i grøblerender og pytter) og lidt tørrere områder imellem disse i de Ydre Koge bidrager til, at fennerne bliver attraktive for vibe, stor kobbersneppe og rødben. For de enkelte arter er det forskelligt, hvilken fugtighedsgrad de foretrækker. I de Ydre Koge har undersøgelserne vist, at strandskade også gerne yngler på de lidt tørrere fenner, og derfor ikke synes at reagere på MVJ.
Det bliver i denne som i tidligere rapporter vist, at der på arealer i omdrift i de Ydre Koge er betydelig lavere sandsynlighed for at ynglende vadefugle etablerer sig.
I sidste årsrapport blev der fremlagt resultater, som antydede, at hvis fenner tidligere havde været drænet eller dyrket, så var der signifikant mindre sandsynlighed for forekomst af vibe, kobbersneppe og rødben. Disse resultater bekræftes i denne rapport. Men præcis hvilken mekanisme, der gør sig gældende, er fortsat uklart.
Selvom der er påvist positive effekter af MVJ i hvert fald i 2004 og 2005, og at det med stor sandsynlighed er forekomsten af vand, der er den underliggende faktor, er der overordnet set ikke sandsynliggjort nogen markant effekt på vadefuglenes tæthed og antal i de Ydre Koge som følge af MVJ, hvilket formodes bl.a. at kunne forklares ved, at der aktuelt er et højt prædationsniveau på vadefuglenes æg og unger i området (se nedenfor).
Selvom prædation således er medvirkende til at modvirke større antalsmæssige positive responser på MVJ-ordningen, må det antages at vadefuglenes præferens for våde MVJ-fenner skyldes, at de på disse fenner forventer at finde de mest egnede fourageringsbetingelser for deres unger, og derved kan optimere deres ynglesucces.
DMU anbefaler på denne baggrund:
Aktuelt findes der mange fenner i det meste af Gammel Frederikskog og de østlige dele af Ny Frederikskog, der synes at opfylde denne betingelse - også fenner der ikke er omfattet af den nuværende MVJ-ordning.
Fenner der har en forhistorie med opdyrkning og/eller dræning, og hvor der er implementeret den samme form for MVJ-ordning, tilbageholder ikke vand i samme omfang som fenner uden en forhistorie med dyrkning/dræning – og er mindre interessante for ynglefuglene. Det er ikke klarlagt, hvad der forårsager forskellen i mellem markbehandlede og ikke-markbehandlede fenner (udover markbehandlingen). Men det er påfaldende, at mange af disse fenner grundet flere års dyrkning ikke længere har grøblerender, bevandingshuller eller naturlige lavninger, hvor fugt kan samle sig i forårsmånederne.
Nyere engelske undersøgelser viser, at viber foretrækker at etablere deres reder i nærheden af pytter mv. på engene, og fører deres unger hen til fourageringsområder nær grøfter og fugtige lavninger, og dermed at en habitat, der tilgodeser både voksne og unger af den talrigeste ynglende vadefugl i Tøndermarsken, bør indeholde en kombination af flere typer af våde elementer.
DMU anbefaler på denne baggrund:
Disse forsøg bør gennemføres i omegnen af fenner, der aktuelt er attraktive for ynglefuglene. Det skal endvidere tilstræbes, at der etableres ’flade’ grøblerender, altså render der ikke er ret dybe men brede – en metode, man ved giver gode resultater for ynglende vadefugle i England.
Rapporten gennemgår nye undersøgelser af prædation, der blev indledt ved et pilotstudie i 2005, og efterfulgt af mere detaljerede undersøgelser i 2006.
Resultaterne viser, at prædation i 2005 og 2006 udgjorde den største kilde til redetab for viberne i Margrethe Kog og Ydre Koge. Den daglige overlevelsessandsynlighed for anlagte vibereder var kun 94,1% i 2006, hvilket betyder, at sandsynligheden for at en rede nåede at klække i 2006 blot var 14,3%. Efterfølgende vises det, at maksimalt halvdelen af de klækkede unger overlever til flyvefærdighed, at ungeproduktionen for et vibepar maksimalt kan være på 0,54 unger/ynglepar, og dermed at viberne i 2006 langt fra producerede nok unger til at opretholde ynglebestanden i Tøndermarsken (Margrethe Kog og Ydre Koge samlet), med henvisning til at andre undersøgelser har estimeret, at det kræver en produktion af 0,8 unger/ynglepar for at opretholde en stabil bestand af viber.
Det fundne prædationsniveau på viberederne i 2006 var med sikkerhed langt højere end i 1995, hvor en sammenlignelig undersøgelse blev foretaget i Margrethe Kog, og prædationsraten kun var 1/8 af det fundne i 2006, den daglige overlevelsessandsynlighed for rederne var på 98,2%, og klækningssandsynlighed for en anlagt rede 55,9%.
Vi ved ikke med sikkerhed hvilke arter, der er de mest betydende prædatorer i Tøndermarsken, men dominansen af prædationshændelser i nattetimerne, der blev påvist ved hjælp af temperaturfølere nedlagt i et større antal vibereder, tyder dog på, at det især er pattedyr, der tager rederne.
Sammenholdes dette med resultater fra Holland og England, hvor det ved brug af videokameraer er påvist, at den hyppigste nataktive prædator på engfuglereder er ræv, og at antallet af beboede rævegrave i Margrethe Kog i 2006 var 6-8 grave, hvorimod der i 1995 kun var 2-3 grave, bliver det nærliggende at antage, at ræv spiller en betydende rolle i Tøndermarsken.
Natobservationer og kortlægninger af grave viser, at flere andre mulige prædatorer findes i området. Ilder, husmår og grævling, der er kendte prædatorer på vibereder fra de udenlandske undersøgelser, blev alle registreret i nærheden af de områder, hvor tætte bestande af vadefugle findes i Tøndermarsken.
Viberne er i et vist omfang i stand til at kompensere for prædation ved at lægge om, men for kolonirugende arter som klyde og terner synes det aktuelle prædationsniveau at være så alvorligt, at det på længere sigt kan føre til alvorlige tilbagegange for arterne.
Den svigtende antalsmæssige respons fra vadefuglebestandene på MVJ-ordningen kan med andre ord til dels forklares ved, at der for tiden synes at være en begrænset ynglesucces hos vadefuglene, hvis resultaterne fra vibeundersøgelserne kan betragtes som repræsentative for gruppen som helhed.
Det kan dog også skyldes vibernes stedtrofasthed - eller mangel på samme, eller en lav overlevelse hos viberne, når de ikke er i yngleområdet. For at undersøge dette nærmere indledtes et farveringmærkningsprogram i 2005, hvor viber fanges og ringmærkes - og eftersøges i efterfølgende år.
Blandt de kontrollerede voksne viber blev i alt genfundet 67% af 43 voksne fugle, der mærkedes i 2005. De fleste voksne viber var stedtrofaste mod det overordnede område (Margrethe Kog eller Ydre Koge) hvor de var mærket - mange blev endda genfundet på den fenne, hvor de var mærket, eller på en nabofenne. Kun 2 hunner flyttede fra 2005 til 2006 i forbindelse med 1. yngleforsøg. En tredje hun mærket i Margrethe Kog i 2005, vendte tilbage til Margrethe Kog i 2006, og flyttede til Ny Frederikskog efter dens 1. rede var blevet præderet.
Resultater fra 2006 viser, at ganske få vibeunger (formentlig under 20%) vendte tilbage til undersøgelsesområdet i det første år efter mærkningen. Det vil først i 2007 kunne besvares, om flere unger returnerer i andet leveår, og dermed at den relativt høje stedtrofasthed, der er fundet hos adulte fugle, også gælder ungfuglenes rekruttering til yngleområdet.
De adulte fugles høje grad af stedtrofasthed fra 2005 til 2006 indikerer, at der ikke er nogen garanti for, at MVJ-tiltagene i de Ydre Koge vil få fugle til at flytte fra Margrethe Kog til Ydre Koge. Det må derfor indtil videre konstateres, at vibebestandene i Ydre Koge må ophjælpes ved egenproduktion af unger og/eller ved at tiltrække fugle på gennemtræk.
Det er gentagne gange fremført, at det stadigt stigende antal gæs, der raster Tøndermarsken, fordriver ynglefuglene, bl.a. med henvisning til at der tidligere er beskrevet 5 tilfælde, hvor vibereder var blevet trampet af gæs.
Baseret på tre års undersøgelser i to områder vises det i rapporten, at der generelt ingen negativ effekt var af de rastende bestande af gæs på de ynglende bestande af viber. Den eneste statistisk sikre tendens fandt tværtimod, at både gæs og viber tiltrækkes af de samme områder.
Hele rapporten i pdf-format (2.715 kB)
