Aarhus Universitets segl

236: Danske emissionopgørelser for vejtrafik og andre mobile kilder - indtil år 2004

Winther, M. 2007. 204 s.

 

Sammenfatning

 

Denne rapport dokumenterer de årlige danske emissionsopgørelser for vejtransport og andre mobile kilder. Opgørelserne laves som en del af de samlede danske opgørelser, og rapporteres til UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og UNECE LRTAP (United Nations Economic Commission for Europe Long Range Transboundary Pollution) konventionerne. Underkategorierne for andre mobile kilder er: Militær, jernbane, søfart, fiskeri, civil flyvning, og arbejdsredskaber- og maskiner i landbrug, skovbrug, industri samt have/hushold.

 

For CO2, CH4, N2O, SO2, NOX, NMVOC, CO, partikler (PM), tungmetaller, dioxin og PAH er de beregnede emissioner grupperet iht. IPCCs (Intergovernmental Panel on Climate Changes) CRF koder og er vist i tidsserier fra 1985 til 2004.

 

 

Mobile kilder

CRF koder

Vejtrafik

1A3b Transport-Road

Militær

1A5 Other

Jernbane

1A3c Railways

Småbåde og fritidsfartøjer

1A3d Transport-Navigation

Indenrigs skibstrafik

1A3d Transport-Navigation

Indenrigs fiskeri

1A4c Agriculture/forestry/fisheries

Udenrigs skibstrafik

1A3d Transport-Navigation (international)

Indenrigs flytrafik (LTO < 1.000 m)

1A3a Transport-Civil aviation

Udenrigs flytrafik (LTO < 1.000 m)

1A3a Transport-Civil aviation (international)

Indenrigs cruise trafik (> 1.000 m)

1A3a Transport-Civil aviation

Udenrigs cruise trafik (> 1.000 m)

1A3a Transport-Civil aviation (international)

Landbrug

1A4c Agriculture/forestry/fisheries

Skovbrug

1A4c Agriculture/forestry/fisheries

Industri

1A2f Industry-Other

Have- og hushold

1A4b Residential

 

 

 

Metoder

 

Emissionerne for vejtrafik beregnes med en model udviklet af DMU der benytter samme modelprincip som den europæiske emissionsmodel COPERT III (COmputer Programme to calculate the Emissions from Road Transport). I modellen beregnes emissionerne for køretøjer med driftsvarme motorer, under koldstart og som følge af brændstoffordampning. Modellen tager også højde for de forøgede emissioner som følge af katalysatorslid. Input data for køretøjsbestand og årskørsler oplyses af Vejdirektoratet og køretøjerne grupperes iht. gennemsnitligt brændstofforbrug og emissioner. Emissionerne beregnes som produktet af antal køretøjer, årskørsler, varme emissionsfaktorer, kold/varm-forhold og fordampningsfaktorer (detaljeret metode).

 

For luftfart opgøres emissionerne for 2001-2004 på city-pair basis. Til beregningerne bruges flydata fra Statens Luftfartsvæsen (SLV) samt LTO og cruise emissionsfaktorer pr. fløjet distance fra EMEP/CORINAIR (European Evaluation and Monitoring Programme/ CORe INventory on AIR emissions). For årene før 2001 bruges som baggrundsdata en LTO/flytype statistik fra Københavns Lufthavn samt SLVs tal for antallet af starter og landinger. En konsistent emissionsopgørelse er beregnet tilbage til 1985 ved at gøre passende antagelser og ved at bruge resultaterne fra en dansk city-pair emissionsopgørelse for 1998.

 

Arbejdsredskaber- og maskiner samt småbåde og lystfartøjer opgøres i sektorerne: Småbåde/fritidsfartøjer, landbrug, skovbrug, industri samt have/hushold. Emissionerne beregnes som produktet af antallet af maskiner, lastfaktorer, motorstørrelser, årlige driftstider og emissionsfaktorer (detaljeret metode).

 

Data for energiforbrug stammer fra Energistyrelsens energistatistik. For vejtransport og luftfart justeres emissionsresultaterne ud fra en brændstofbalance. Dermed sikres at hele det oplyste brændstofsalg ligger til grund for emissionsopgørelserne. For militær, jernbane, søfart og fiskeri beregnes emissionerne som produktet af brændstofsalg og emissionsfaktorer.

 

Emissioner fra vejtrafik

 

Set i forhold til landets samlede emissionstotal beregnes vejtrafikkens største emissionsandele for CO, NOX, NMVOC, CO2 PM2.5, PM10 og TSP. Procentandelene for disse stoffer ligger på hhv. 38, 33, 23, 22, 18, 15 og 13 i 2004. Emissionsandelene for N2O, NH3, SO2 og CH4 er små og ligger på hhv. 5, 2, 2 og 1%.

 

Fra 1985 til 2004 har der været et fald i emissionerne for partikler (kun udstødning: < PM2.5), CO, NOX and NMVOC på hhv. 35, 58, 34 and 66%. I samme periode er CO2 (og energiforbrug), CH4 og N2O emissionerne steget med hhv. 48, 8 og 301% (30% for CO2, 3% for CH4 og 237% for N2O siden 1990).

 

De mest markante emissionsændringer fra 1985 til 2002 sker for SO2 og NH3. SO2 emissionerne falder med 97% (pga. et lavere svovlindhold i diesel), hvorimod NH3 emissionerne stiger med 3850% (pga. indførslen af katalysatorbiler).

 

De største PM2.5-, NOX- og NMVOC emissioner registreres i 1991. Herefter falder emissionerne med hhv. 45, 43, og 67% frem til 2004.

 


1) Kun udstødning

 


Partikelemissionerne fra vejtrafikkens udstødning kommer næsten udelukkende fra dieselkøretøjer. De største emissionskilder er varebiler, fulgt af tunge køretøjer og personbiler. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden midten af 1990’erne pga. gradvist skærpede emissionsnormer, mens den miljømæssige fordel ved at indføre dieselpersonbiler med lavere partikelemissioner, siden 1990, mere eller mindre opvejes af de senere års stigende dieselpersonbilsalg.

 

Emissionsudviklingen for partikler fra dæk-, bremse-, og vejslid følger trafikkens generelle vækst. I forhold til vejtrafikkens samlede emissioner var TSP, PM10 og PM2.5 emissionsandelene i 2004 på hhv. 43, 33 og 21%. De slidrelaterede partikelemissioner bliver mere og mere vigtige, i takt med at emissionerne fra udstødning falder år efter år.

 

Historisk set har benzinpersonbilernes emissionsbidrag domineret totalerne for NOX, og specielt NMVOC og CO. Emissionerne for benzinpersonbiler er dog faldet en del i årene efter at katalysatorteknologien blev indført i 1990. En negativ sideeffekt af brugen af katalysatorer er, at N2O emissionerne er steget i samme periode. Faldet i NO-, NMVOC- og CO emissionerne forstærkes yderligere af de gradvist skærpede Euro emissionsnormer for alle andre køretøjskategorier.

 

Emissioner fra andre mobile kilder

 

Andre mobile kilders NOX, CO, SO2, PM2.5, NMVOC, PM10 og TSP emissioner udgjorde i 2004 hhv. 25, 24, 15, 13, 13 10 og 7% af landets total. I 2004 er emissionsandelen for CO2 (og energiforbrug) på 7%, mens andelene for N2O, NH3 og CH4 kun er på 1% eller mindre.

 

Partikel- og NOX emissionerne er faldet med hhv. 46 og 14% fra´1985 til 2004. For CO2 (og energiforbrug) er emissionsreduktionen i samme størrelsesorden, nemlig 15% (og 12% fra 1990). For N2O falder emissionen med 16%, hvorimod CH4 emissionen stiger med 6%. SO2 emissionen er faldet med 74% fra 1985 til 2004 (og 77% siden 1980), mens NMVOC og CO emissionerne er steget med 32 og 6% i den samme periode.

 

TSP, NOX og NMVOC emissionerne er faldet med hhv. 46, 14 og 10% fra 1985 til 2004. For CO2 (og energiforbrug) beregnes emissionsfaldet til 15% (11% fra 1990), mens N2O og CH4 emissionerne falder med hhv. 10 and 5%. SO2 emissionen er faldet med 74% fra 1985 til 2004 (og 77% siden 1980), hvorimod CO emissionerne for 1985 og 2004 ligger på samme niveau.

 

 

De største emissionskilder for NOX og partikler er dieselmaskiner der bruges indenfor landbrug/skovbrug/fiskeri, efterfulgt af industri og national søfart. Den største del af NMVOC- og CO-emissionerne kommer fra benzindrevne arbejdsredskaber og maskiner indenfor have- og hushold.

 

Tungmetaller

 

For tungmetaller følger emissionerne udviklingen i energiforbruget. I 2004 er vejtrafikkens emissionsandele af de nationale totaler for kobber (Cu), zink (Zn), chrom (Cr) og cadmium (Cd) på hhv. 71, 16, 16 og 7%, og for andre mobile kilder er bly (Pb), Cu and Nikkel (Ni) emissionsandelene på 27, 17 og 14%. For de øvrige komponenter er emissionsandelene på mindre end 5%.

 

Vejtrafikkens tungmetalemissioner er steget med 30% fra 1990 til 2004. Dog har der været et fald på næsten 100% for Pb, pga. udfasningen af bly i benzin frem til 1994. For andre mobile kilder stiger emissionerne i samme periode med mellem 10 og 20%, for de fleste komponenters vedkommende. For Pb, Ni, Selen (Se) og kviksølv (Hg) falder emissionerne yderligere. De respektive emissionsreduktioner er hhv. 79, 54, 33 og 27%. For Ni, Se og Hg skyldes emissionsfaldet en nedgang i forbruget af tung olie, mens grunden til de lavere Pb emissioner er udfasningen af bly i benzin.

 

PAH

 

PAH emissionsandelene for vejtransport og andre mobile kilder udgør 5% eller mindre af de nationale totaler i 2004.

 

Usikkerheder

 

I 2004 er CO2 emissionerne de mest præcise, fulgt af CH4-, SO2-, NMVOC-, CO, NOX-, PM10, PM2.5, TSP og N2O estimaterne med stigende usikkerheder. Usikkerhederne er på hhv. 5, 7, 46, 48, 50, 52, 55, 55, 56 og 64%. I samme emissionsrækkefølge er usikkerheden på emissionsudviklingen fra 1990 til 2004 på 5, 7, 6, 10, 13, 8, 8, 7 og 253%. For NH3, tungmetaller og POP er 2002-emissionerne bestemt med en usikkerhed på mellem 700 og 1000%. Her er usikkerheden på 1990-2004 emissionsudviklingen signifikant lavere, men varierer dog meget fra stof til stof. De mindste og største usikkerheder er hhv. 16 for Indeno(1,2,3-c,d)pyrene og 121 for dioxin.

 

Hele rapporten i pdf-format (1.787 kB)