Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. 2007. Arbejdsrapport nr. 235, 42 s.
Danske såvel som udenlandske studier har vist, at fyring med træ kan føre til forhøjede niveauer af luftens indhold af partikler og forskellige organiske forbindelser i lokalområdet. Luftforureningen indebærer en sundhedsrisiko for lokalbefolkningen, men denne risiko er dårligt belyst. Endvidere er antallet af undersøgelser som belyser emissioner, koncentrationer og sundhedseffekter af luftforurening fra træfyring relativt begrænset. Denne rapport har til formål at sammenfatte en række studier som skal medvirke til en bedre forståelse af omfanget af luftforurening fra fyring med træ i brændeovne og -kedler. Undersøgelserne omfatter studier af udslip samt resulterende udendørs forureningsniveauer i to sjællandske landsbyer: Gundsømagle (december 2003 – februar 2004) og Vindinge (februar – april 2005). Endvidere er der foretaget undersøgelser af indendørsniveauer i to parcelhuse i Randers (januar-februar 2006).
Målinger af udslip blev foretaget direkte på 19 private skorstene i Gundsømagle. Fra disse skorstene blev i alt 39 røggasprøver indsamlet og efterfølgende analyseret for partikler, PAH og dioxin (PCDD/F). Resultaterne afslørede at udslippene varierer flere størrelsesordener mellem de forskellige fyringsanlæg. I gennemsnit fandt man et udslip af partikler på 6,2 g/kg træ afbrændt i fyringsanlægget, men resultaterne varierede fra 0,1 og op til 23,5 g/kg træ. For de laveste værdier kan målefejl ikke udelukkes, da analysemetoden er forbundet med en vis usikkerhed og to målinger skiller sig ud med udslip på hhv. 0,1 og 0,2 g/kg træ. Udslippet af PAH’er viste et gennemsnit på 57 mg/kg træ, men resultaterne udviste også i dette tilfælde store variationer med værdier på mellem 4 og 380 mg/kg træ; således en faktor 90 mellem laveste og højeste målte værdi. Udslippet af dioxiner er opgjort efter internationale toksicitets-ækvivalenter I-TEQ og igen viste resultaterne store variationer i udslippene. I gennemsnit fandt man et udslip på 19 ng I-TEQ, men resultaterne varierede mellem 0,027 og 140 ng I-TEQ – dvs. en faktor 5000 mellem højeste og laveste udslip. Generelt viser resultaterne, at få enkeltkilder bidrager til hovedparten af udslippet. Således kan en betydelig begrænsning af udslippet opnås gennem en indsats rettet mod de mest forurenende kilder.
Målinger af den udendørs forurening med partikler i Vindinge viste en forhøjet koncentration i forhold til baggrundsniveauet af PM2.5 på 1,2 mg/m3 over døgnet og 2,6 mg/m3 i aftentimerne (i den 5-ugers måleperiode). Disse tal er som forventet lavere end resultater fra en tidligere målekampagne i Gundsømagle, idet der i Vindinge er indlagt kollektiv varmeforsyning, hvilket giver lavere tæthed og mindre udbredt brug af brændeovne og –kedler. De forhøjede niveauer kan primært tilskrives udslip fra fyring med træ i lokalområdet. Trafikken i lokalområdet er begrænset, og i samme lokalområde er der ikke andre potentielle kilder som f.eks. kraft-varme produktion eller industri. PAH indholdet i partikler var forhøjet med 5,1 ng/m3, hvilket omtrent svarer til en fordobling i forhold til baggrundsniveauet. Tilsvarende gør sig gældende for indholdet af levoglucosan og mannosan, som begge er markører for røg fra fyring med træ. For disse stoffer var niveauerne i Vindinge i intervallet 313±237 ng/m3, mens der blev fundet 168±89 ng/m3 i baggrundluften; i denne forbindelse udgør levoglucosan langt den største del af den målte masse. For både PAH og levoglucosan/mannosan blev der imidlertid set stor tidslig variation i koncentrationerne. Målinger af dioxiner blev foretaget over et år i Gundsømagle og viste forhøjede niveauer i forhold til baggrund over stort set hele måleperioden, specielt vintermånederne.
Niveauet af partikelforureningen fra fyring med træ i anlæg i Vindinge og Gundsømagle blev beregnet med den gaussiske røgfanemodel OML-Multi. For begge områder blev der forudsat, at anlæggene havde en gennemsnitlig daglig fyringsaktivitet på 4 timer med et konstant udslip. Der blev benyttet en emissionsfaktor svarende til den, som benyttes i de nationale emissionsopgørelser. Dette er forholdsvis høj værdi, sammenlignet med de her i undersøgelsen målte. For Gundsømagle er beregningsresultaterne i god overensstemmelse med målte niveauer, hvorimod beregningsresultaterne for Vindinge ligger ca. 75% over de målte niveauer. Beregningsresultaterne er imidlertid stærkt afhængig af den valgte emissionsfaktor og fyringsaktivitet og overestimeringen i Vindinge skyldes sandsynligvis, at kombinationen af de to valgte værdier her er mindre repræsentativ end Gundsømagle. For Vindinge blev der foretaget en yderligere beregning, men denne gang baseret på oplysninger om fyringsaktivitet indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt de lokale beboere. Resultatet var imidlertid en endnu større overestimering, som formentlig hovedsagligt skyldes en grov tidsinddeling i den rapporterede aktivitet. Denne grove opdeling gav antageligt anledning til overvurdering af antallet af timer med fyringsaktivitet. Overordnet set viste beregningerne, at OML-Multi er egnet til estimering af koncentrationer relateret til brænderøg fra villaskorstene, men forudsætningen for gode resultater er en meget præcis kortlægning af kilderne.
Inde-ude målinger af PM2.5, levoglucosan og sod blev gennemført i to parcelhuse i Randers (et med og et uden brændeovn). For huset med brændeovn forsøgte man endvidere at relatere de målte indendørs niveauer til brugen af egen brændeovn. For PM2.5 viste dette sig vanskeligt pga. andre kilder relateret til andre aktiviteter i huset. Målinger af levoglucosan viste, at huset med brændeovn havde forhøjede niveauer sammenlignet med udendørs niveau. Dette kan tilskrives brugen af brændeovn i huset. Umiddelbart efter optænding afgives imidlertid ikke levoglucosan, som således er en dårlig markør for denne situation. For sod viste målinger til gengæld forhøjede niveauer indendørs umiddelbart efter optænding i ovnen, og herefter faldt niveauet. Dette fald skyldes sandsynligvis, at aftrækket i ovnen medfører en øget luftudskiftning i huset, hvorved der tilføres renere udeluft. I huset uden brændeovn blev der ligeledes målt levoglucosan i indendørsluft, hvilket viser at partikler i udeluften transporteres ind i boligen.
Hele rapporten i pdf-format (1.649 kB)
