Aarhus Universitets segl

Nr. 231: Emissioner af ammoniak, lattergas og metan fra dansk landbrug 1985-2002. Opgørelses- og beregningsmetode

Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H.D., Olesen, J.E. & Sommer, S.G. 2006. Arbejdsrapport fra DMU nr. 231, 90 s.

 

Sammenfatning

Hvert år opgøres bidraget af ammoniak og drivhusgasser fra Danmark. I forbindelse med en række internationale konventioner har Danmark, udover opgørelsen af emissionerne, også forpligtet sig til at dokumentere hvorledes emissionerne opgøres. Denne rapport omfatter derfor dels en opgørelse, og dels en beskrivelse af metoden for beregning af landbrugets emissioner af ammoniak (NH3) samt drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2 O). Opgørelsen omfatter perioden fra 1985 til 2002.


Denne opgørelse adskiller sig fra tidligere opgørelser, ved at emissionerne for de forskellige stoffer er indarbejdet i et samlet modelkompleks, med forbedrede opgørelsesmetoder, og derfor afviger opgørelserne fra det som tidligere er afrapporteret. Modellen er baseret på data for husdyrproduktion og areal-anvendelse fra Danmarks Statistik, danske normtal for husdyrproduktionen angivet af Danmarks JordbrugsForskning, afgrødernes kvælstofindhold fra fodermiddeltabellen og udvaskningsberegningerne foretaget i forbindelse med VMP III. Emissionsopgørelsen er således tilpasset de forhold der gør sig gældende for den danske landbrugsproduktion. For de områder hvor der ikke forefindes nationale data anvendes Klimapanelets (IPCC)  anbefalede værdier.


Ammoniakemissionen sker i forbindelse med omsætningen af kvælstof. Størstedelen af emissionen kommer fra husdyrgødning, hvor svin og kvæg i 2002 bidrager med henholdsvis 53% og 33%. Den samlede emission er opgjort til 80.800 tons kvælstof (NH3-N) i 2002, hvilket svarer til 98.300 tons ren ammoniak (NH3 ).


Emissionen af metan stammer primært fra kvæg (70%) og svin (26%). Den samlede emission af metan er opgjort til 180,3 gigagram (Gg) i 2002 svarende til 3,79 mio. tons CO2 -ækvivalenter.


Emissionen af lattergas er relateret til de steder hvor der sker en omsætning af kvælstof. Heraf bidrager handels- og husdyrgødning samt udvaskningen med størstedelen af emissionen. Den samlede emission i 2002 er opgjort til 20,53 Gg N2O, svarende til 6,36 mio. tons CO2 -ækvivalenter.


Anvendelse af husdyrgødning i biogasanlæg reducerer emissionen af metan og lattergas. Metoden for hvordan dette skal opgøres, er ikke beskrevet i guidelines - udarbejdet af IPCC - hvorfor den reducerede emission er opgjort på baggrund af danske antagelser. Anvendelse af gylle i biogasanlæg er i 2002 beregnet til at reducere udslippet af drivhusgasser med 0,03 mio. tons CO2 -ækvivalenter.


Den samlede emission af drivhusgasser fra landbruget, opgjort i CO2 -ækvivalenter, er fra 1985 til 2002 faldet fra 13,79 mio. tons til 10,15 mio. tons, hvilket svarer til en samlet reduktion på 26%.


Lavere forbrug af handelsgødning og en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen er de væsentligste forklaringer på reduktionen af såvel ammoniak- som drivhusgasemissionen. Der er ikke sket en væsentlig ændring i emissionen af CH4 siden 1990. Faldet i antallet af kvæg har medvirket til en reduktion i CH4 -udledningen, mens ændringer i staldtypefordelingen i retning af flere dybstrøelsessystemer har haft en modsatrettet virkning.


I emissionsopgørelsen fra landbrugsektoren indgår ikke emissionen af CO2 fra dyrkning af landbrugsjord. Ifølge IPCC guidelines skal emissionen herfra angives som kilde under sektor for skov og ændringer i arealanvendelse (LUCF – Land-Use Change and Forestry). CO2-emissionen er indarbejdet i LUCF i indrapportering til Klimakonventionen fra år 2005 (opgørelse af emission for år 2003). Metoden for opgørelse af CO2 -emissionen er baseret på samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning og Skov & Landskab, KVL (Gyldenkærne et al., 2005).

 

Hele rapporten i pdf-format (1.120 kB).

 

Link til sammenfatningen  i AR244.