Sammenfatning
Denne rapport er en manual for kvalitetssikring og kontrol ved den årlige danske rapportering af emissionen af drivhusgasser. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Dette er version 1, som repræsenterer en test-periode. Derfor kan større eller mindre ændringer i procedurer og fremgangsmåder forekomme frem til den næste version. Denne manual er i overensstemmelse med UNFCCC og Good Practice Guidance, samt Uncertainty Management i National Greenhouse Gas Inventories (IPCC) med nogle tilføjelser. Strukturen i manualen er bygget op som foreslået i ISO 9000-standarderne. Arbejdet med kvalitetsdelen er bygget op af følgende dele:
(1) kvalitetsstyring (Quality Management), der koordinerer aktiviteter i forhold til kvalitet.
(2) Kvalitetsplanlægning (Quality Planning) hvor kvalitetsmål er defineret, inklusiv en specifikation af nødvendige tiltag og nødvendige ressourcer for at opfylde målsætningen.
(3) Kvalitetskontrol (Quality Control), der skal sikre, at de tiltag, som planlægningen lægger op til, også udføres i praksis.
(4) Kvalitetssikring (Quality Assurance) der kan dokumentere af den ønskede kvalitet faktisk er tilstede.
(5) Kvalitetsforbedring (Quality Improvement) der skal give mulighed for bevidst at forbedre kvaliteten.
I ISO 9000 er kvalitet baseret på krav, der er fremsat som forventninger fra virksomheder, kunder eller interessenter. Virksomheden kan ses som det internationale samfund, der ønsker en udredning af emissioner. Kravene fra det internationale samfund er forudsat reflekteret i FN og The Good Practice Guidance og Uncertainty Management i National Greenhouse Gas Inventories (IPCC).
En klar definition af hvornår en kvalitet er tilstrækkelig er essentiel for kvalitetsstyring. En sådan definition mangler dog i FN og i The Good Practice Guidance og Uncertainty Management i National Greenhouse Gas Inventories (IPCC). Standarden af opgørelsen er defineret til at bestå af nøjagtighed og brugbarhed. Formålet med kvalitetsstyring er således at optimere standarden, hvilket munder ud i følgende definition for tilstrækkelig kvalitet:
Kvalitetsmålet er kun utilstrækkeligt opfyldt, hvis det er muligt at lave en opgørelse af højere standard uden brug af ekstra ressourcer
Denne definition sikrer ikke, at opgørelsen opfylder behovet for brugerne af resultatet. Hvis en standard er vurderet til at være utilstrækkelig på den ene side og kvaliteten, som formuleret overfor, er opfyldt, så hersker der et behov for flere ressourcer. I et sådan tilfælde skal de bevilgende myndigheder kontaktes.
Kvalitetsplanlægningen er baseret på dataflowet i arbejdsgangen bagved opgørelsen. Dette dataflow skal foregå på en transparent måde, hvor alle beregningsresultater let kan spores fra de originale baggrundsdata og frem til det endelige resultat. Det skal være let at finde frem til de originale data og forstå deres baggrund.
Formålet med kvalitetsstyring er, som formuleret af IPCC Good Practise og UNFCCC guideline, at forbedre elementer som transparens, konsistens, sammenlignelighed, fuldkommenhed og præcision. Derudover er der inkluderet to andre faktorer i denne manual: (1) Robusthed af opgørelsen i forhold til ændringer i forudsætningerne bag opgørelsen, såsom personale og tilgængelige datakilder. (2) Korrekthed af databearbejdning og således ingen fejlberegninger.
Midlerne til kvalitetsplanlægning skal være detaljerede kontrolpunkter, der dækker alle aktiviteter. Disse kontrolpunkter er benævnet Point of Measurements (PM). I denne manual ses en første version af en liste af PM’er og en database er under udarbejdelse. Databasen vil kunne teste, hvor afrapportering og behandling af PM’er er gemt og visualiseret.
Det kan vise sig meningsfyldt at kombinere afrapporte-ring med kvalitetsdokumentation i den samme rapport, hvert år. Men det er dog stadigt åbent hvordan den konkrete samlede afrapportering af kvalitetssikringen vil foregå.
Hele rapporten i pdf-format (296 kB).
