Sammenfatning

I Baggrund for emissionsopgørelser

Årlig rapport

Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) i maj 2005. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2003.

Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOX, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, HG, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, PAH, TSP, PM2,5 og PM10.

Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i det format (NFR) som angivet i retningslinierne for rapportering. Det fuldkomne sæt af NFR-filer er opgivet i rapporten.

Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC).

Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU’s hjemmeside.

(http://www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_adaei/default_en.asp)

Ansvarligt institut

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Miljøministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR-format i overensstemmelse med retningslinierne samt rapportering til UNECE-LRTAP-konventionen. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinier og metoder for emissionsopgørelserne.

II Trends in emissions

Forsurende gasser

Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2003 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOX og NH3 var på henholdsvis 9%, 40% og 51%. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx, der er de største kilder. 

 

 

 

 

SO2

Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2003 er det totale udslip reduceret med 93%. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 56% af det samlede udslip. Fra 2002 til 2003 er emissionen øget med 23% grundet en stor eksport af el til andre nordiske lande. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 11% af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af residualolie med et højt svovlindhold.

NOX

De tre største kilder til emissioner af NOX er forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker), vejtransport og andre mobile kilder. Transportsektoren er den sektor der bidrager mest til udledningen af NOX og i 2003 stammede 37% af de danske NOX-emissioner fra vejtransport, national sejlads, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOX-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 47% fra 1985 til 2003. I sammen periode er den totale emission faldet med  32%. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOX-brændere og de-NOX-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.

NH3

Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport. Denne del er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (79%) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra afgrøder (15%), brug af kunstgødning (6%), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning og ammoniak brugt til behandling af halm (mindre end 1%). Den totale ammoniakemission er faldet 32% fra 1985-2003. Dette skyldes den nationale miljøpolitik der ført gennem de sidste 20 år.

Anden luftforurening

NMVOC

Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændig forbrændingsprocesser er vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vej-gående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 90’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 39% fra 1985 til 2003, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.

CO

Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner set i 1990 var en konsekvens af loven, der forbyder markafbrænding. Emissionen faldt med 23% fra 1990 til 2003 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.

PAH’er

Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er der rapporteres til LRTAP- konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende i emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.

Partikler

Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2003. Opgørelsen inkluderer den total emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 ?m (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 ?m (PM2,5).

De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (47%), vejtrafik (19%) og andre mobile kilder (17%). For den sidstes vedkommende er off-road køretøjer samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (58%). I transportsektoren tæller udstødningsemissioner for størstedelen (82%).

De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 24% af TSP-emissionen fra transport.

Tungmetaller

Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 15% til 96% for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator.

 

III Rekalkulationer og forbedringer

Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige information som basis for opgørelserne. Andre vigtige kilder er IPCCs retningslinier (IPCC Guidelines og IPCC Good Practice Guidance.

Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører rekalkulation af tidligere indberettede opgørelser. Rekalkulationerne har kun medført små ændringer i de nationaltotale emissioner. De vigtigste rekalkulationer for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.

Stationære forbrændingsanlæg

Rekalkulation skyldes hovedsageligt en opdatering af brændselsforbrugene i overensstemmelse med den seneste energistatistik. Opdateringen inkluderede årene 1980-2002.

Desuden er PM-emissionen for husholdninger blevet ændret betydeligt som følge af nye viden fremkommet i nationale og nordisk projekter. De nu anvendte emissionsfaktorer for PM er betydelige højere end i tidligere opgørelser.

Øvrige forbedringer der kun forårsager meget begrænsede ændringer i den estimerede totale emission fra stationære forbrændingsanlæg, er diskuteret i rapportens afsnit om stationær forbrænding.

Transport

Rekalkulationerne er hovedsageligt et resultat af forbedringer af emissionsfaktorer. For vejtransport 1990-1991 er emissionsfaktorerne for PAH’er og dioxiner blevet opdateret med henblik på at korrigere fejl i opgørelserne for disse år. For jernbaner er faktorerne for NOX, NMVOC, CH4, CO og PM for diesel i 2002 blevet opdateret. Tidligere var faktorer for 2001 anvendt. For civil luftfart er adskillige nye typer af propelmaskiner inkluderet i listen over repræsentative flyvemaskiner. Ændringen påvirker også opdelingen af brændselsforbruget mellem national og international luftfart. For sejlads i 2002 er brugen af diesel blevet opdateret i overensstemmelse med den officielle danske energistatistik fra Energistyrelsen.

Flere detaljer er beskrevet i sektion 3.3.

Flygtige emissioner

Emissioner fra offshore-aktiviteter er blevet opdateret ved brug af metodologien beskrevet i EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser. Kilderne inkluderer emissioner fra udvinding af olie og gas, råolietanke på land samt ladning og losning af skibe til søs og i havn. Emissionsfaktorerne er baseret på oplysningerne fra EMEP/CORINAIR-retningslinjerne undtaget for råolietankene på land, hvor nationale værdier er anvendt.

Industri

NH3-emissioner fra behandling af slagteaffald er nu inkluderet i opgørelsen.

Opløsningsmidler

En ny metode til beregning af NMVOC-emissioner fra industri og husholdninger er anvendt. Metoden tager udgangspunkt i enkelte kemikalier og ikke som tidligere i aktiviteter. Fremgangsmåden er en kvantificering af brugen af kemikalier og en estimering af fraktionen af kemikalierne, der er udledt som konsekvens af brugen af dem.

Landbrug

Der er kun fortaget få opdateringer i beregningen af NH3-emissionen. Ændringen i den beregnede emission er under 1%.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der er ansvarlig for emissionsopgørelsen, har indgået samarbejdsaftaler med institutter og organisationer for at sikre at de nødvendige data er tilgængelige til at udarbejde emissionsopgørelsen rettidigt.

Emissioner relateret til husdyrhold er baseret på danske standarder, hvilket nødvendiggør en bedre dokumentation af opgørelserne. I samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning er der i år udgivet en detaljeret beskrivelse af den metode der anvendes til beregning af emissionen af både ammoniak og drivhusgasser.

 

Hele rapporten i pdf-format (14,000 kB).