Sammenfatning

Som led i kvalitetssikring af overvågningsdata indsamlet under det danske NOVANA-program afholdt Det Marine Fagdatacenter i 2004 en planktoninterkalibrering med fokus på optælling og beregning af kulstofbiomasse af fyto-, mikrozoo- og mesozooplankton. Deltagerne var primært konsulenter og amtsansatte involveret i det danske overvågningsprogram. I fytoplanktoninter-kalibreringen deltog 10 personer og desuden fem personer fra Sverige og Norge. Interkalibreringen af mikro- og mesozooplankton havde hhv. syv og tre deltagere.

Væsentlige resultater af fytoplanktoninterkalibreringen var, at:

• deltagernes opgørelser af den samlede kulstofbio-masse viste god overensstemmelse (CV 12% og meget høj reproducerbarhed (CV 1-4%) for de deltagere, der havde optalt den samme prøve flere gange,

• kulstofbiomasser bestemt på artsniveau varierede væsentligt mere end den samlede biomasse,

• beregning af diversitetsindeks ud fra antal celler liter-1 af de optalte taxa viste stor uoverensstemmelse og illustrerer, at diversiteten af fytoplankton i overvågningsdata ikke bør vurderes på denne måde. Derimod var der god overensstemmelse mellem de beregnede diversiteter, når indeks var baseret på biomassen af de enkelte taxa, så denne fremgangsmåde må anbefales, såfremt biomassen beregnes ud fra ens og veldefinerede kriterier,

• de enkelte deltagere havde optalt meget forskellige antal individer samt taxa. Samlet peger det på, at et stort ekstra tidsforbrug på oparbejdning forbundet med kvantificering af ekstra taxa, der bidrager mindre til biomassen, ikke nødvendigvis resulterer i nævneværdig forskel på den samlede biomasse eller diversitet. Kvantificeringen af disse ikke dominerende taxa kan dog være meget væsentlig med henblik på fx overvågning af forekomst af potentielt toksiske arter,

• der forekom en del arter med synonymer, og der er behov for en løbende justering af nomenklaturen for at sikre let sammenlignelige data

• voluminer for de enkelte arter varierede meget imellem deltagerne.

Interkalibreringen af mikrozooplankton førte til følgende konklusioner:

• For at forstå dynamikken i plankton er det essentielt, at de heterotrofe dinoflagellater adskilles fra de autotrofe. Dette kræver for de mindste formers vedkommende, at der anvendes epifluorescensmikroskopi, men da hovedparten af biomassen udgøres af former, som kan bestemmes lysmikroskopisk, bør det overvejes at gøre en ekstra indsats ud af at identificere de almindeligste store former, fx Gyrodinium spirale og G. dominans.

• Ciliaternes økologiske rolle er i højere grad bestemt af deres størrelse end af deres taksonomiske placering. Derfor kan det være en fordel at koncentrere indsatsen i oparbejdning af ciliatdata om tælling af et større antal individer (fx ved brug af en større kammerstørrelse) opdelt i veldefinerede størrelsesgrupper fremfor at fokusere på at forsøge at identificere organismerne taksonomisk korrekt.

De forskelle, der viste sig i resultaterne af de enkelte deltageres analyser, viser, at der er behov for regelmæssige interkalibreringer for at sikre ensartethed i overvågningsdata.

Hele rapporten i pdf-format (814 kB).