Arbejdsrapport fra DMU nr. 219: Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavets marsk. Laursen, K. 2005. 36 s.
Sammenfatning
Rapporten har til formål: 1) At vurdere udviklingen i forekomsten af yngle- og trækfugle, som er nævnt i udpegningsgrundlag for Effuglebeskyttelsesområderne i Vadehavets marskområder, og 2) at redegøre for de væsentligste faktorer der har betydning for antallet af yngle- og trækfugle i de pågældende områder. I Vadehavsområdet ligger i alt seks EF-fuglebeskyttelsesområder, der alle indeholder større marskarealer. Undersøgelsen omfatter optællinger fra 1983, hvor udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne blev sammenstillet og op til og med 2001, som omfatter de nyeste tællinger for samtlige områder. I udpegningsgrundlaget indgår både arter som er nævnt i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1 samt øvrige arter, som er karakteristiske for områdernes naturtype.
Ynglefuglenes udvikling: I perioden 1983-2001 er der stigende antal for 24% af fuglearterne i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1 samt 21% af de øvrige fuglearter. I samme periode er henholdsvis 53% af arterne i Bilag 1 og 46% af de øvrige arter faldet i antal. Det fremgår desuden, at det er arter som er specielt knyttet til marsken, de såkaldte ’engfugl’, der overvejende er reduceret. Flest arter er formindsket (over 60% af arterne) i de EF-fuglebeskyttelsesområder som har en lille andel af vedvarende græsarealer. Færrest arter er reduceret i to EF-fuglebeskyttelsesområder (Margrethe Kog i Tøndermarsken og på Mandø), hvor de vedvarende græsarealer udgør hovedparten af områderne.
Tætheden af viber er lav i områder hvor andelen af græsarealet er lille, og tilsvarende stor, hvor andelen af græsarealet er høj. Dog har flere EF-fuglebeskyttelsesområder i marsken en lavere tæthed af viber end det skulle forventes ud fra deres andel af græsarealer. Det tyder på, at flere EF-fuglebeskyttelsesområder i marsken drives på en måde, der ikke er hensigtsmæssig i forhold til vibe. Ses dette resultat i sammenhæng med at flere arter er faldet i antal gennem de seneste år, tyder det på, at driften i disse EF-fuglebeskyttelsesområder også er uhensigtsmæssig for andre fuglearter. Omvendt er få ynglefuglearter faldet i antal i Margrethe Kog i Tøndermarsken, som drives på en naturvenlig måde. Hvilket indikerer, at denne driftspraksis tilsyneladende opfylder en del ynglefugles behov til levestedet.
Faktorer af betydning for ynglefugle er vandstand, landbrugsdrift og prædation. En høj vandstand med sjapvand i yngletiden giver større tætheder af engfugle og bedre yngleresultater end lav grundvandstand. Omlægning af græsarealer til vinterafgrøder reducerer engfuglenes antal betydeligt, hvorimod vårafgrøder har en mindre negativ effekt på bl.a. vibe. Ligeledes reduceres engfuglenes antal ved omlægning af gamle græsmarker til nye græsmarker (kulturgræs). Græsning med husdyr i et vist omfang eller høslæt er nødvendig for at de fleste arter af engfugle vil benytte arealerne som yngleplads. Engfuglenes ynglesucces begrænses af tidlig udbinding og høje tætheder af græssende husdyr. Høslæt kan have en positiv virkning på ynglende engfugle, da der ikke er tab på grund af græssende husdyr. Det er dog afgørende, at høslæt ikke foretages for tidligt. Intensiv gødskning, som det er tilfældet ved drift af græsarealer til grøntpillefabrikation, reducerer engfuglenes brug af arealerne, da afgrøden formodes at blive for tæt til at fuglene kan yngle i dem. Både stærk nedbidning af vegetationen og lave tætheder af engfugle forøger prædationen.
Den overvejende negative udvikling i antallet af ynglefugle i Vadehavets marskområder som beskrives i denne rapport, forsøges standset gennem iværksættelse af en ‘Handlingsplan for truede engfugle i Danmark’ (Asbirk & Pitter 2005), som bl.a. omfatter de områder der analyseres i denne rapport.
Trækfuglenes udvikling: I perioden 1983-2001 er antallet af gæs og hjejler faldet i to EF-fuglebeskyttelsesområder, men steget i andre områder bl.a. Tøndermarsken og Ballum Enge. Specielt er antallet af bramgås steget betydeligt i de seneste år. Det vurderes at antallet af trækfugle samlet har været enten konstante eller stigende i perioden.
Faktorer af betydning for trækfuglene: De væsentligste faktorer er tilstedeværelse af tilstrækkelige arealer til fødesøgning og egnede rastepladser, hvor der ikke er forstyrrelser i form af jagt eller færdsel.
Hele rapporten i pdf format (355kB).
