Arbejdsrapport fra DMU nr. 218. Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004. Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt.  Bregnballe, T., Amstrup, O., Bak, M., Bøgebjerg, E. & Hounisen, J.P. 2005. 114 s.

 

Sammenfatning

I forbindelse med en revision i 2005/2006 af Bekendtgørelsen for offentlighedens adgang til og den rekreative udnyttelse af Skjern Å Naturprojekt har Danmarks Miljøundersøgelser udført en undersøgelse af vandfugle og jagt i Skjern Enge for Skov- og Naturstyrelsen og Ringkjøbing Amt. Undersøgelsen har haft til formål

1. at beskrive forekomsten af vandfugle og deres brug af området i træktiden, og
2. at belyse hvorvidt den jagt som blev udøvet på de statsejede arealer i efterårene 2002-2004, påvirkede vandfuglenes udnyttelse af et jagtområde og et jagtfredet naboområde.

 

Forekomsten af vandfugle blev undersøgt i hele Skjern Å projektområde der udgøres af 2200 ha enge, rørskov og lavvandede søer. Vandfuglenes forekomst og brug af Skjern Enge blev undersøgt ved regelmæssigt at optælle alle vandfugle i foråret 2003 og efterårene 2002-2004. Under optællingerne blev fuglenes fordeling indtegnet på kort, og antallet af fødesøgende fugle blev registreret.

 

Jagt på vandfugle blev udøvet i tre områder der tilsammen udgjorde knap halvdelen af de statsejede arealer. Den blev reguleret så op til 50 jægere kunne gå på jagt torsdag aften, fredag aften og lørdag morgen hvorefter der blev holdt en pause i 2½ uge. I det vestligste af de tre jagtområder blev jagtudøvelsen, fuglenes reaktioner under jagterne og udviklingen i antallet af fugle fra før til efter jagterne undersøgt ved i alt 22 aftenjagter og 10 morgenjagter i efterårene 2002-2004. Effekterne af jagt på vandfuglenes antal blev undersøgt ved at sammenholde antallet af fugle umiddelbart før den første aften med jagt med udviklingen i antallet af fugle på dagene efter jagt.

• Undersøgelsen af vandfuglenes forekomst viste:
  at området vest for Skjern-Tarm (især områderne Hestholm, Vesterenge og Lønborggård – Præstholm) nu udgør et særdeles vigtigt raste- og fødesøgningsområde for svømmeænder, men også for hejrer, svaner, gæs, blishøns og vadefugle,
• at udbredelsen af vådområder og vandstanden i disse spiller en overordnet rolle for vandfuglenes antal og fordeling.

 

Under aftenjagterne blev der afgivet fra 160 til 950 skud pr. jagt, flest på torsdage hvor indtrækket af ænder til jagtområdet var størst. Under morgenjagterne blev der afgivet fra 17 til 430 skud pr. jagt. I de statslige jagtområder blev der i årene 2002-2004 nedlagt hhv. ca. 1.500, 2.000 og 2.300 svømmeænder med krikand, gråand og pibeand som de hyppigst nedlagte arter.

 

Observationerne af vandfuglenes adfærdsmæssige reaktioner på jagterne viste:

• at de fleste vandfugle forlod jagtområdet allerede når jægerne gik ud i terrænet for at finde en plads hvorfra de kunne jage,
• at jagtområdet næsten altid tømtes for vandfugle under jagterne,
• at vindforholdene var af betydning for størrelsen af det område hvor vandfuglene forstyrredes,
• at vandfuglene søgte ind i den tilstødende, jagtfredede Hestholm Sø når jagt blev udøvet,
• at ænder trak ind til jagtområdet under aftentrækket selvom der blev udøvet jagt.

 

For jagtområdet viste optællingerne fra før til efter jagterne:

• at der var stor variation imellem jagtugerne i effekterne på udviklingen i antallet af vandfugle,
• at en enkelt aften med jagt ofte førte til en markant nedgang i antallet af grågæs og en moderat nedgang i antallet af svømmeænder på den første dag efter aftenjagten,
• at der ofte i op til mindst fem dage efter tre dages jagt var væsentlig færre svømmeænder inde i jagtområdet end før jagt.

 

For den østlige del af den jagtfredede Hestholm Sø der stødte op til jagtområdet, viste optællingerne fra før til efter jagterne:

• at der var stor variation i effekterne på antallet af vandfugle og deres fordeling, især afhængigt af vinden under jagterne,
• at en enkelt aften med jagt i jagtområdet kun i enkelte tilfælde medførte at der dagen efter jagt var væsentlig færre fugle,
• at tre dage med jagt resulterede i at der om dagen efter endt morgenjagt ofte var markant færre vandfugle end før jagt,
• at der på førstedagen efter tre dage med jagt ikke længere var nogen effekt på antallet af knopsvaner og blishøns,
• at antallet af svømmeænder var steget igen på førstedagen efter tre dage med jagt, men antallet var oftest fortsat lavere end før jagt.

 

Det var ikke muligt at vurdere om flere fugle ville have været til stede i hele Skjern Å projektområde hvis jagt ikke havde været udøvet på de statsejede arealer. Men især jagtbare arter fordelte sig anderledes inden for Skjern Å projektområde end ellers i op til mindst fem dage efter endt jagt.

 

Det kan konkluderes:

• at området vest for Skjern-Tarm nu markerer sig som ét af de vigtigste efterårs-rasteområder og fødesøgningsområder for svømmeænder i Danmark,
• at en enkelt aften med jagt ofte førte til en moderat nedgang i antallet af vandfugle inde i jagtområdet,
• at to aftener med jagt efterfulgt af en morgenjagt ofte førte til en markant nedgang i antallet af vandfugle inde i jagtområdet, og at effekten ofte varede op til fem dage,
• at vandfuglene under jagterne søgte ind i den jagtfredede Hestholm Sø,
• at vandfuglenes fordeling i Hestholm Sø oftest kun var tydeligt påvirket inden for det første døgn efter tre dages jagt,
• at flere fugle sandsynligvis ville have benyttet det undersøgte jagtområde inden for de første fem dage efter endt jagt hvis jagtudøvelsen havde været begrænset til blot en enkelt aften med jagt.

 

Det vurderes at det vil være muligt at kombinere en afgrænsning af jagtområder med regulering af jagthyppighed, så jagtens effekter på vandfuglenes fordeling bliver mindre markant og får kortere varighed end tilfældet var med den afprøvede regulering.

 

Hele rapporten i pdf-format (2.195 kB).