Arbejdsrapport fra DMU nr. 214. Overvågning af flagermus Myotis sp. og deres levestedsvilkår i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber 2002-2004. Søgaard, B., Baagøe, H.J. & Degn, H.J. 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. 56 s.
Baggrund og formål
Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber er af international betydning som overvintringslokaliteter for en række arter af flagermus Myotis sp. I henhold til EF-habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter er kalkgruberne udpeget som særligt beskyttelsesområde (habitatområde) på grund af forekomst af damflagermus Myotis dasycneme.
Både Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber benyttes til lagring af ost. I forbindelse med en fredning af Daugbjerg Kalkgruber har Naturklagenævnet tilkendegivet, at såfremt det med baggrund i videnskabelige udtalelser fra kompetente instanser må skønnes, at osteoplaget medfører en væsentlig forringelse af levestedsvilkårene for flagermus, er nævnet berettiget til at pålægge ejeren at ophøre med osteoplaget i gruberne.
På den baggrund besluttede Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser at gennemføre en overvågning af osteoplagenes indvirkning på levestedsvilkårene for flagermusene både i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber. Formålet var at undersøge om osteoplagene medfører væsentlige forringelser af levestedsvilkårene, som kunne være i modstrid med EF-habitatdirektivets forpligtelser om at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de overvintrende flagermus.
Overvågning af belægninger
I Mønsted Kalkgruber oplagres årligt ca. 3.500 tons ost mod tilsvarende ca. 100 tons ost i Daugbjerg Kalkgruber. Ostene afgiver bl.a. ammoniak, som har givet anledning til belægninger i gruberne, hovedsageligt bestående af bakterier.
For at følge eventuel forekomst og udvikling i belægninger er der udlagt en række prøveflader i begge kalkgruber, som er blevet overvåget i hvert af årene i perioden 2002-2004.
I Mønsted Kalkgruber findes belægningerne udbredt i ca. 750 m grubegange i og omkring ostelageret. I Mønsted er der udvalgt prøveflader med og uden belægninger, og her er der konstateret en udvikling i successionsstadier i to af otte prøveflader. Fra 1998 til 2004 er det registreret, at belægningerne har bredt sig i lofterne i de store gange omkring ostelageret – det vil sige i forlængelse af de første belægninger fra midt i 1970’erne. Forskellen i udvikling af belægninger i lofterne og på prøvefladerne er et resultat af, at ammoniakken stiger til vejrs og står stille under lofterne, mens koncentrationerne af ammoniak nær gulvet er mindre og blandt andet påvirket af træk.
I Daugbjerg Kalkgruber findes tilsvarende belægninger kun på et meget begrænset område under 1 m² i det centrale ostelager, og der er i perioden ikke konstateret belægninger i prøvefladerne udover dette lille område. Dette kan formentlig tilskrives en begrænset osteproduktion kombineret med luftudsugning.
Overvågning af flagermus
I Mønsted Kalkgruber viser overvågningen af flagermus i 2003, at der her findes en overvintrende bestand af vandflagermus på 5.900-8.300 individer, og det vurderes, at der ikke er sket drastiske ændringer i bestanden siden 1977. Bestanden af overvintrende damflagermus vurderes til at være omkring 2.100 individer, og for denne art er der ikke tvivl om fremgang sammenlignet med 1977. Desuden findes der mindre bestande af frynseflagermus og Brandts flagermus.
I to mindre afsnit af Mønsted Kalkgruber er flagermus blevet optalt i 1980-1981 og i 2002-2003. I området "Port", hvor der nu er belægninger på størstedelen af grubevæggene, blev der i 2002-2003 optalt mindre end 1/3 af det antal flagermus, som opholdt sig her i 1980-1981, og med tydelig præference for områder uden belægninger. I området "Skorsten", hvor der ingen belægninger er, var der til gengæld næsten en fordobling i antallet af flagermus. Ingen af områderne havde belægninger i 1980-1981.
I Daugbjerg Kalkgruber viser overvågningen af flagermus i 2003, at der findes en overvintrende bestand af vandflagermus på 10.000-12.000 individer, der trives og har det godt. Bestanden er større end den tilsvarende i Mønsted Kalkgruber. Bestanden af overvintrende damflagermus anslås til at være omkring 1.750 individer, og der er indikationer på, at denne bestand har været i fremgang siden 1960. Der findes en mindre bestand af Brandts flagermus, mens det er usikkert om der for tiden er en bestand af overvintrende frynseflagermus, idet denne art hverken blev fanget eller observeret i Daugbjerg Kalkgruber i 2003.
For Daugbjerg Kalkgrubers vedkommende foreligger der ikke data, som der umiddelbart kan sammenlignes med. Overvågningen har derfor primært tilvejebragt basisregistreringer, som kan udgøre et sammenligningsgrundlag for eventuelle kommende registreringer.
Samlet vurdering
I Mønsted Kalkgruber er der sket en forringelse af levestedsvilkårene for de hængende flagermus i udflyvningsperioden i områder med belægninger, som er øget markant inden for de sidste ca. 25 år. Den samlede længde af grubegangene er ukendt, men der er formentligt tale om et tocifret antal kilometer. De ca. 750 m grubegange med belægninger udgør således kun en mindre del af det samlede gangsystem. Dette sammenholdt med bestandsdata for vandflagermus og ikke mindst den markante fremgang for damflagermus samt registreringerne af udflyvende flagermus i 2004 giver ikke anledning til akut bekymring for en negativ udvikling i de overvintrende bestande af flagermus i Mønsted Kalkgruber.
For så vidt angår kriterierne for gunstig bevaringsstatus for damflagermus på overvintringslokaliteter synes den gunstige status opretholdt for bestanden, idet den overvintrende bestand af damflagermus vurderes som stabil og måske reelt er stigende. Derimod er arealet af grubegange med egnede overvintringsforhold for arten reduceret i takt med udbredelsen af belægningerne. Umiddelbart ser det ud som om, at arealet af grubegange med egnede overvintringsforhold for indeværende ikke er den kritiske faktor for bestanden.
Udviklingen i belægningerne i Mønsted kan dog på længere sigt give anledning til bekymring. Hvis belægningerne breder sig videre ud til de forgreninger i gangssystemerne, som er vigtige overvintringsområder, kan situationen forværres. Desuden benytter flagermusene især de ydre, højloftede gange til parringsaktiviteter, netop de gange hvor belægningerne nu breder sig.
Med ostelageret og de dermed forbundne belægninger er der skabt et "kunstigt" økosystem, hvor tærskelværdier i forhold til visse endnu ukendte faktorer kan indebære drastiske ændringer i flagermusenes brug af kalkgruberne som overvintringslokalitet. Automatisk registrering af ind- og udflyvende flagermus vil i den forbindelse være af værdi som en "early warning", der på et tidligt tidspunkt kan varsle om ændringer i antallet af flagermus som et muligt tegn på, at levestedsvilkårene udvikler sig i negativ retning med en nedgang i antallet af overvintrende flagermus som følge.
I Daugbjerg Kalkgruber findes der ikke belægninger i gruberne med undtagelse af et meget lille område i det centrale ostelager. Overvågningen viser, at der findes overvintrende bestande af vandflagermus og damflagermus, som trives godt. Bevaringsstatus for den overvintrende bestand af damflagermus vurderes på den baggrund som gunstig.
Samlet vurderes det, at osteoplaget og de dermed afledte virkninger/aktiviteter ikke har medført væsentlige forringelser af levestedsvilkårene for overvintrende flagermus i Daugbjerg Kalkgruber. Det vurderes desuden heller ikke sandsynligt, at det vil være tilfældet fremover med det nuværende omfang og karakter af ostelageret i Daugbjerg Kalkgruber.
Hele rapporten i pdf format (1.684 kB).
