Arbejdsrapport fra DMU nr. 213. Opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse. LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Metodebeskrivelse samt opgørelse for 1990-2003. Gyldenkærne, S., Münier, B., Olesen, J.E., Olesen, S.E., Petersen, B.M. & Christensen, B.T. 2005. 81 s.

 

Sammenfatning

Denne rapport opgør drivhusgasemissionerne fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse i det åbne land, opdelt på arealrelaterede samt ikke-arealrelaterede emissioner. De arealrelaterede emissioner er fra mineraljorde og organiske jorde, gartnerier (herunder frugttræer og -buske), vådområder og 20-årige aftaler omkring ændret afvanding. De ikke-arealrelaterede emissioner er rejsning af læhegn, kalkning samt anvendelse af organiske jordforbedringsmidler. Emissioner/bindinger i skovarealer opgøres separat af Institut for Skov og Landskab, KVL. På grund af metodemæssige vanskeligheder er der ikke foretaget en opgørelse for mineraljordene.

 

Den samlede emission fra de i rapporten behandlede områder indenfor arealanvendelse (LULUCF) og det åbne land (kapitel 5 i IPCC guidelines) er vist i figur 0 og tabel 0. Den samlede emission i 1990 er estimeret til 3,3 mio. tons CO2-ækvivalenter og jævnt faldende frem til 2003, hvor der er estimeret en emission på 2,6 mio. tons CO2-ækvivalenter.

 

Emissionsopgørelserne for arealanvendelse er usikkert bestemt på grund af metodemæssige problemer. Den største usikkerhed er knyttet til mineraljordene, hvor den anbefalede metodik fra IPCC ikke kan anses for at være retvisende under danske forhold. På den anden side findes der endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag til, at en dynamisk model for mineraljordene kan anvendes med tilstrækkelig sikkerhed. Der er derfor behov for yderligere udvikling på området. I rapporten er emissionen for mineraljorde beregnet med hhv. IPCC metoden og en dynamisk modellering. De to metoder giver forskellige resultater. Begge modeller angiver at der sker en nettobinding af C i mineraljordene, men den tidsmæssige udvikling er forskellig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 0 Samlet emission fra LULUCF i de nævnte sektor i Danmark fra 1990 til 2003.

 

Dyrkningen af de organiske jorde har medført en forholdsvis konstant nettoemission på ca. 2,5 mio. tons CO2-ækv., svarende til 14,7 tons CO2-ækv. ha-1. Emissionen er dog svagt faldende som følge af et mindre landbrugsareal.

 

Inddragelse af vådområder og MVJ-ordninger i opgørelsen er estimeret til at reducere den årlige emission med 0,06 mio. tons CO2-ækv. i 2003. Dette tal vil stige i de kommende år, når planlagte naturgenopretningsprojekter iværksættes. Effekten af ordningerne vil vare sålænge det kan dokumenteres, at områderne har den fornødne status mht. til funktion og biomassetilvækst.

Tabel 0 De emissionsmæssige effekter af de enkelte områder behandlet i rapporten. Negative fortegn angiver en nettobinding.
	mio. tons CO2-ækv. år-1
	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996
Mineraljorde	-	-	-	-	-	-	-
Organiske jorde	2,644	2,632	2,633	2,636	2,666	2,547	2,571
MVJ 20-årig ændring afvanding	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Etabl. af Vådområder	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Hegn	0,024	0,038	0,028	0,008	-0,012	-0,065	-0,074
Tørvearealer	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001
Organisk jordforbedringsmidler	0,111	0,101	0,110	0,170	0,100	0,112	0,097
Gartneri	-0,001	0,008	-0,031	0,039	-0,009	0,012	-0,014
Kalkning	0,566	0,463	0,357	0,307	0,367	0,496	0,393
I alt	3,344	3,243	3,099	3,161	3,114	3,103	2,974

Tabel 0 Fortsat
	mio. tons CO2-ækv. år-1
	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003
Mineraljorde	-	-	-	-	-	-	-
Organiske jorde	2,522	2,557	2,503	2,515	2,529	2,471	2,479
MVJ 20-årig ændring afvanding	0,000	-0,001	-0,002	-0,006	-0,010	-0,014	-0,020
Etabl. af Vådområder	0,000	0,000	-0,001	-0,021	-0,025	-0,030	-0,040
Hegn	-0,070	-0,084	-0,095	-0,100	-0,107	-0,144	-0,131
Tørvearealer	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001	0,001
Organisk jordforbedringsmidler	0,119	0,112	0,119	0,119	0,119	0,124	0,131
Gartneri	0,019	0,002	-0,003	-0,006	-0,005	0,012	-0,008
Kalkning	0,470	0,252	0,265	0,261	0,201	0,233	0,226
I alt	3,060	2,840	2,787	2,762	2,704	2,652	2,639

 

Indregning af hegnsrejsning i emissionsopgørelserne medfører en reduktion i nettoemissioner på 0,15 mio. tons CO2-ækv. fra 1990 og frem til 2003. Denne effekt vil kun kunne opretholdes fremover under forudsætning af, at hegnsrejsning forekommer i samme tempo som i øjeblikket med ca. 1000 km hegn per år.

 

Åbne arealer, hvor der brydes tørv omfatter ca. 900 ha, og bidraget til emissionerne er meget begrænsede (180 tons CO2-ækv. år-1). Forbruget af tørv som jordforbedringsmiddel har derimod en langt større effekt. Under den forenklede antagelse at tørven nedbrydes samme år som den tilføres, vil tørveforbruget medføre en stigning i den årlige emission på ca. 0,12 mio. tons CO2-ækv. år-1.

 

Arealet der medgår til gartneri og frugtplantager har været konstant på ca. 8.300 ha i de senere år. Inddragelse af dette område i opgørelsen medfører kun marginale ændringer i emissionerne.

 

Kalkforbruget er faldet med ca. 60 % siden 1990. Inddragelse af kalkforbruget i emissionsopgørelserne medfører en stigning i det absolutte niveau på ca. 0,56 mio. tons CO2-ækv. i 1990, faldende til 0,23 mio. tons CO2-ækv. i 2003.

 

Hvor stor en andel af ændringerne i emissionen, der kan inddrages under de danske reduktionsforpligtigelser i forbindelse med Kyoto-aftalen er endnu ikke fastlagt.

 

Hele rapporten i pdf format (2.653 kB)..