Arbejsrapport fra DMU nr. 211. Den årlige danske drivhusgasopgørelse rapporteret til Klimakonventionen. Illerup, J.B. Et al. 2005. 416 s.
Sammenfatning
S.1. Baggrund for opgørelse af drivhusgasemissioner og klimaændringer
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks rapport om drivhusgasopgørelser sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) den 15. april 2005. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for fra 1990 til 2003. Rapporten er struktureret som angivet i IPCC’s retningslinier for rapportering og evalueringer af drivhusgasopgørelser. For at sikre at opgørelserne er gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra basisåret og frem til det seneste rapporterede år.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark for årene 1990 ti 2003 er rapporteret i det format (CRF) som IPCC angiver. CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2 ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, de forskellige IPCC-kategorier, usikkerheder, rekalulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og – kontrol.
Rapporten og tabellerne med emissionsopgørelserne er tilgængelige på DMU’s hjemmeside om emissionsopgørelser:
http://www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-tilstand/3_luft/4_adaei/default_en.asp
Ansvarligt institut
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er ansvarlig for udarbejdelse af de danske drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til UNFCCC og kontaktpunktet for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyoto-protokollen. DMU deltager desuden i arbejdet i UNFCCC regi, hvor retningsliner for rapportering diskuteres og vedtages og i EU’s moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinier for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder.
Drivhusgasser
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker virkningen af en vægtenhed af et givet stof relativt til carbondioxid. Med karakteristiske levetider af størrelsesordenen 100, 10 og 300 år, for henholdsvis kuldioxid, metan og lattergas, er det klart at tidshorisonten spiller en afgørende rolle. Typisk vælger man 100 år. Herefter kan man omregne effekten af de forskellige drivhusgasser til en ækvivalent mængde kuldioxid, dvs. til den mængde kuldioxid der vil give samme strålingspåvirkning. De seneste GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont er ifølge IPCC:
• Kuldioxid, CO2: 1
• Metan, CH4: 21
• Lattergas, N2O: 310
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. Nogle af de øvrige drivhusgasser (HFC, PFC, SF6) har væsentlig højere GWP-værdier, som fx SF6, der har en beregnet værdi på 23.900. I denne rapport er anvendt de GPW-værdier som UNFCCC har anbefalet.
S.2. Udviklingen i emissioner og optag
Drivhusgasemissioner
De danske emissionsopgørelser følger metoderne beskrevet i IPCC’s retningslinier og er aggregerede i 7 overordnede kategorier. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O, HFC’er, PFC’er og SF6. Figur s.1 viser de estimerede totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2003. Emissionerne er ikke korrigerede for eludveksling med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør ca. 1 % af de totale emissioner. Stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug er de største kilder. Netto-CO2-optaget af skov og jorde (Land Use Change and Forestry) var ca. 2 % af de totale emissioner i CO2-ækvivalenter i 2003. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er steget med 6,8% fra 1990 til 2003 hvis netto-bidraget fra skovenes og jordenes udledninger og optag af CO2 ikke indregnes og med 4,8% hvis de indregnes.
Figur S.1: Danske drivhusgasemissioner fordelt på kilder/sektorer, 1990 – 2003
S.3. Oversigt over emissionskilder
Energi
Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Kraft- og fjernvarmeværker bidrager med mere end halvdelen af emissionerne. Omkring 22% stammer fra transportsektoren. CO2-emissionen steg med omkring 9% fra 2002 til 2003 grundet stigende eksport af elektricitet og lavere udendørstemperature i 2003 sammenlignet med 2002. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De store emissioner i 1991, 1994, 1996 og 2003 er et resultat af stor eleksport, mens den lave emission i 1990 skyldes stor import af elektricitet. Udledningen af metan fra energiproduktion har været stigende på grund øget anvendelse af gasmotorer, som har et stort metan-udslip i forhold til andre forbrændingsteknologier. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med ca. 22% siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Landbrug
Landbrugssektoren bidrager med 14% af de totale drivhusgasser i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste kilde hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2003 var bidragene til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 78% og 62%. Fra 1990 ses et fald på 31% i N2O-emissionen fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. producerede dyreenhed. Emissionerne fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2003 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4 emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 4% fra 1990 til 2003.
Industrielle processer
Emissionerne fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør 3% af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, salpetersyreproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 2,6% af de totale emissioner i 2003 og stigningen fra 1990 til 2003 var 55%. Den anden største kilder er er lattergas fra produktion af salpetersyre. Lattergasemissionen faldt med 14% fra 1990 til 2003.
Emissionerne af HFC’er, PFC’er og SF6 er siden 1995 og indtil 2003 steget med 129% hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’erne. Anvendelsen af HFC’erne, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet at andelen af HFC’er af de totale F-gasser steg fra 66% i 1995 og til 93% i 2003. HFC’erne anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer, hvoraf nogle er mobile.
Affald
Lossepladser er den tredjestørste kilde til CH4 emissioner. Emissionen er faldet med 14% fra 1990 til 2003 hvor andelen var 20% af de totale CH4 emissioner. Faldet skyldes stigende anvendelse af affald til produktion af elektricitet og varme. Da alt affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne inkluderet i IPCC-kategorien 1A1a, der omfatter kraft- og fjernvarmeværker. Emissionerne fra spildevandsanlæg er medtaget for første gang i de danske emissionsopgørelser. Emissionerne fra denne sektor udgør omkring 4% af de totale CH4-emissioner.
S.4. Andre informationer
S.4.1 Kvalitetssikring og - kontrol
Rapporten indeholder en foreløbig plan for implementering af kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinier og ISO 9000 standarderne. Planen er under udvikling, og der vil derfor kunne ske ændringer i planen.
Som beskrevet i rapportens kapitel 3-8 anvendes allerede procedure, der sikre opgørelsernes kvalitet. Kvalitetsplanen vil forbedre disse procedure, når den er fuldt implementeret.
Hovedformålet med planen er at skabe rammer for dokumentering og rapportering af emissionerne, så opgørelserne bliver gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, er der foreslået en datastruktur der understøtter arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, er der for alle emissionskilder udarbejdet rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for DMU, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg og transport blevet evalueret. Desuden er der igangsat et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
S. 4.2. Komplethed
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner, som blev rapporteret den 15. april 2005 til UNFCCC, indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Industrielle processer: CO2-udledningerne fra anvendelse af kalk og kalksten til røggasrensning, produktion af ekspanderet ler og produktion af sukker. Disse kilder forventes at bidrage med ca. 0,2% af de totale drivhusgasemissioner.
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer er ikke bestemt, og der er findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være forsvindende i forhold til de totale emissioner fra fordøjelsessystemer.
S. 4.3. Rekalkulationer og forbedringer
Der er blevet fortaget omfattende forbedringer af opgørelserne og rapporteringen, som opfølgning på den seneste UNFCCC evaluering, og som en følge af de løbende forbedringer som DMU foretager.
De vigtigste forbedringer er:
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner, uden medtagning af emissioner og optag fra jorde og skov, som følge af forbedringer og rekalkulationer er små i forhold til sidste års rapportering. Ændringerne for hele tidsserien 1990 til 2003 ligger mellem –0,5 og +0,86.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner er større når emissioner og optag fra jorde og skov medtages. Det skyldes at emissioner og optag fra jorde nu medregnes. Ændringerne i forhold til sidste rapportering er dog stadig forholdsvis små og ligger for hele tidsserien 1990 til 2003 mellem +2,75% og +5,41%.
Hele rapporten i pdf format (4.343 kB).
