Aarhus Universitets segl

Nr. 210: Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk. Marine workshopper 2004.

Arbejdsrapport fra DMU, nr. 210. Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk. Marine workshopper 2004. Strand, J. 2005. 34 s.

 

Sammenfatning

Denne rapport omfatter en opsamling af to marine workshopper, som blev afholdt i 2004 som led i kvalitetskontrollen af den landsdækkende overvågning af biologisk effektmonitering i hhv. havsnegle og fisk inden for overvågningsprogrammet NOVANA.

 

Den første workshop om havsnegle omfattede undersøgelser af udvikling af både imposex og intersex som biomarkører for forurening med antibegroningsmidlet tributyltin (TBT). Interkalibreringsøvelser viste, at overordnet set var der en relativ lille variation mellem de enkelte deltageres resultater af undersøgelser af hhv. imposex i dværgkonk og intersex i alm. strandsnegl. Dette viser, at imposex og intersex i havsnegle er relativt robuste biologiske markører. Sammenlignelige resultater kan opnås, selvom de personer, der oparbejder prøverne, kun har et mindre erfaringsgrundlag med denne type af undersøgelser.

 

Den anden workshop omhandlede ålekvabbens reproduktion som forureningsmarkør, der en ny parameter i den marine del af overvågningsprogrammet. Denne workshop omfattede gennemgang af den tekniske anvisning samt praktiske øvelser.

 

Afsluttende er der udarbejdet tre bilag med detaljerede illustrationer af forskellige stadier af intersex og imposex i havsnegle (Bilag 1 og 2) samt af forskellige varianter af fejludviklet fiskeyngel, der kan forekomme i ålekvabbens kuld (Bilag 3).

 

Hele rapporten i pdf-format.