Arbejdsrapport fra DMU nr. 209: Tøndermarskens ynglefugle 2004. Naturovervågning. Clausen, P., Kahlert, J., Hounisen, J.P. & Petersen, I.K. 2005. 52 s.

 

Sammenfatning

Siden 1979 er der udført kontinuerlig overvågning af ynglende vandfugle i Tøndermarsken. Denne rapport fremlægger de seneste resultater fra 2004. Resultaterne er præsenteret for fire delområder: 1) Margrethe Kog, 2) Magisterkogen og Rudbøl Sø, 3) Hasberg Sø og 4) Ydre Koge.

 

Antallet af ynglende andefugle var højt i Margrethe Kog i 2004, og for vadefuglene var 2004 også et godt yngleår sammenlignet med 2003, idet der var flere par af alle arter undtagen strandskade. Klyderne reagerede positivt på et forvaltningstiltag tidligt på foråret 2004, der indebar, at den høje vegetation på en ø i den sydlige del af Saltvandssøen blev skrabet af. Øen fremstod derfor næsten bar i ynglesæsonen 2004 og 225 par klyder ynglede der. Antallet af klyde var dog stadig lavt i forhold til 1980’erne og første halvdel af 1990’erne, og det samme var tilfældet for de andre kolonirugende arter, dvs. måger og terner.

 

Magisterkogen og Rudbøl Sø er fortrinsvis et yngleområde for arter knyttet til sø- og rørskovsområder. For flere af disse arter synes fuglenes antal at være relativt stabile. Både ande- og vadefugle, som er knyttet til engene i randområderne, forekom dog generelt i mindre antal i 2004 sammenlignet med tidligere. Selvom der, på grund af store årlige fluktuationer i antal, ikke er nogen entydig tendens i langtidsudviklingen i antallet af ynglende svømmeænder i Magisterkogen og Rudbøl Sø, er det påfaldende, at flere arter havde færre ynglepar end året før, modsat udviklingen i Margrethe Kog, Hasberg Sø og Ydre Koge, hvor de samme arter enten havde flere eller ynglede med samme antal som året før. Det er ikke kun svømmeænderne, der er i tilbagegang i Magisterkogen og Rudbøl Sø. Gravand er næsten forsvundet, og antallet af grågås var det laveste siden 1990.

 

I Hasberg Sø var 2004 et yngleår på niveau med eller lidt lavere end 2003 og på niveau med perioden 1991-2000. For flere arter er der fortsat færre par end i perioden 1980-1989. Fordoblingen i bestanden af sortterne i Hasberg Sø fra 2003 til 2004 skal ses i sammenhæng med, at betydeligt færre fugle ynglede i Ydre Koge, hvormed det samlede antal i hele Tøndermarsken faldt fra 22 par i 2003 til 18 par i 2004.

 

Antallet af ynglende andefugle var højt i de Ydre Koge i 2004. Med undtagelse af skeand havde alle arter af svømmeænder en god-middel ynglesæson i de Ydre Koge i 2004, og det samlede antal på 244 par svømmeænder er det højeste antal i perioden 1979-2004. Efter et par år med vækst havde flere arter af vadefugle færre par i 2004 sammenlignet med 2003. I 2004 var det kun rødben, der gik frem i antal: fra 55 par i 2003 til 64 par i 2004. Antallet af strandskade faldt fra 56 par i 2003 til 49 par i 2004, vibe fra 201 til 169 par og stor kobbersneppe fra 93 til 83 par. Dobbeltbekkasin blev ikke fundet ynglende i 2004. Samlet var der dog stadigt flere ynglende vadefugle i de Ydre Koge end i "bundårene" 1999-2001.

 

I de Ydre Koge er der gradvist siden efteråret 2001 iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Et af elementerne i MVJ-ordningen er at bevare en større fugtigshedsgrad på engene i fuglenes yngletid gennem tilstopning af grøblerender. Derudover er der visse begrænsninger i udbindingstidspunktet for husdyr, antallet af husdyr, der må udsættes på arealerne, samt reguleringer af tidspunktet for slæt og afpudsning. Rapporten giver en foreløbig status for betydningen af MVJ-ordningen. Forhold, som er relateret til husdyr og maskinel behandling af engene, forventes dog først at kunne have en effekt på længere sigt og er ikke nærmere behandlet i rapporten.

 

Inden ynglesæsonen 2004 var der foretaget tilstopning af grøblerender på ca. 732 ha. Dermed udgør arealet med tilstopning af grøblerender ca. 39% af det samlede areal i de Ydre Koge.

 

Senvinteren 2004 var våd, men vejret i foråret og forsommeren 2004 afveg kun ganske lidt fra normalen. Kombinationen af en rigelig nedbørsmængde i februar og regelmæssige forekomster af nedbør i marts forårsagede, at ganske mange fenner var fugtige i slutningen af marts. Derimod bevirkede det relativt tørre klima i april og maj, at få fenner var fugtige ved registreringerne i maj.

 

I lighed med 2002 og 2003 viste det sig i 2004, at MVJ-fenner også typisk er de fenner, hvor der forekom vand, dvs. at MVJ-ordningen synes at virke for så vidt angår sikring af tilstedeværelse af vand.

 

Fire arter er tidligere udvalgt til at belyse effekterne af MVJ-ordningen: Vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade. For strandskade påvistes for tredje år i træk ingen effekt af MVJ-ordningen, og det blev derfor besluttet ikke at analysere denne art yderligere.

I 2004 var der, som i 2002, en klar overensstemmelse mellem fuglefordelinger og forekomst af vand på fenner hos alle tre arter. Resultaterne fra 2002 og 2004 er i god overensstemmelse med andre undersøgelser, der påviser at forekomst af vand på fenner tidligt i ynglesæsonen kan have en positiv betydning for både vibe og rødben og dermed betydning for etableringen af ynglefugle.

 

Da der både er fundet en sammenhæng mellem forekomst af vand på fenner og MVJ-ordning og en sammenhæng mellem forekomst af vand på fenner og fuglefordelinger, burde der være basis for også at dokumentere en positiv effekt af MVJ-ordningen for ynglefuglenes fordeling. Resultatet af et forsøg på at påvise sidstnævnte sammenhæng var dog langt fra entydigt, idet det kun er fenner med MVJ-ordning siden 2002, der viser en sådan sammenhæng.

 

Rapporten redegør dernæst for effekter af tidligere markbehandling, dvs. dræning og/eller opdyrkning, på forekomsten af ynglende vadefugle på områder, der i dag henligger som vedvarende græsarealer. Det vises, at en forhistorie med markbehandling har en negativ effekt på sandsynligheden for forekomst af de tre undersøgte fokusarter, vibe, stor kobbersneppe og rødben. Det vides ikke, hvordan den tidligere markbehandling påvirker fuglenes forekomst negativt.

 

I 2004 blev ræve flere gange registreret ved højlys dag både i Ydre koge og Margrethe Kog. Rapporten præsenterer en analyse af sammenhængen mellem bestanden af ræve (målt ved jagtudbyttet i Sønderjyllands Amt) og ynglebestanden af vibe og stor kobbersneppe i Tøndermarsken. For begge arter vises en signifikant negativ effekt af rævebestanden på fuglenes antal.

 

I diskussionen af prædationsproblemstillingen bemærkes, at der må være sket en forskydning i den relative fordeling af prædatorer i marsklandskabet. I begyndelsen af 1980’erne var der færre ræve, ravne, musvåger og krager, men langt flere ynglepar af storm- og sølvmåger. Mågerne er i dag forsvundet, og de foreliggende data antyder, at de tilbageværende prædatorer må være talrigest i Ydre Koge. Dvs. at der er blevet relativt færre rovdyr i Margrethe Kog og relativt flere i Ydre Koge.

 

Det noteres endvidere, at fokusarterne (vibe, stor kobbersneppe og rødben) i henhold til faglitteraturen er stedtrofaste i områder med god ynglesucces, hvilket må betyde, at de vil være mere tilbøjelige til at forblive i Margrethe Kog end til at flytte til Ydre Koge; derfor kan det aktuelle prædationsbillede medvirke til at forsinke en positiv respons fra fuglene på MVJ-ordningen.

Den systematiske overvågning af ynglefugle og miljøforhold i Tøndermarsken videreføres i de kommende år. Da MVJ-ordningen, dataindsamling og analysearbejde således fortsætter skal resultaterne i denne rapport betragtes som en foreløbig status. Endelige konklusioner vedrørende effekter af MVJ-ordningen i de Ydre Koge afrapporteres senere.

 

Hele rapporten i pdf format (1.967 kB).