Bregnballe, T. & Eskildsen, J. 2009. Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier i Danmark 1994-2008. – Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 249.
Sammenfatning
I Danmark voksede ynglebestanden af skarv fra nogle få hundrede par i begyndelsen af 1970'erne til knap 40.000 par i midten af 1990'erne. Derved øgedes omfanget af konflikter mellem skarver og fiskeri i Danmark. For at undgå yderligere vækst i bestanden og for at afhjælpe nogle af konflikterne introducerede Skov- og Naturstyrelsen en ny forvaltningspraksis i 1994. Denne sigtede mod at begrænse dannelsen af nye skarvkolonier i Danmark. I 2002 kom der en ny forvaltningsplan for skarver, og under denne blev forsøgene på at begrænse dannelsen af nye kolonier videreført, og som noget nyt blev der igangsat oliering af skarvernes æg i en række ældre kolonier, hvor skarverne ynglede på jorden. Denne oliering af æg, som bevirkede, at æggene ikke klækkede, men forældrene rugede videre, skulle begrænse produktionen af unge skarver i lokalområderne og på sigt føre til en nedgang i yngleantallet.
I denne rapport beskrives omfang og effekter af Skov- og Naturstyrelsens forvaltende indgreb og af illegale indgreb, der har fundet sted i danske skarvkolonier i årene 1994-2008. De indgreb, som har været gennemført i 1994-2001, er beskrevet i detaljer i en tidligere rapport (Bregnballe & Eskildsen 2002). Derfor er der i nærværende rapport lagt størst vægt på årene 2002-2008, hvor den seneste skarvforvaltningsplan har været gældende.
Både i perioden 1994-2001 og 2002-2008 bestod forvaltningen oftest i sprøjtning af æg med paraffinolie eller madolie. De næsthyppigste forvaltningsmetoder var beskydning i eller nær kolonien, fjernelse af rederne og deres indhold samt diverse skræmmeforanstaltninger såsom brug af gaskanon.
I 1994-2000 og 2001-2008 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen i gennemsnit indgreb i ni henholdsvis 16 kolonier om året. Det højeste antal var 19 kolonier, og det svarede til en tredjedel af alle skarvkolonierne i Danmark. I de fleste tilfælde var der tale om indgreb i nyetablerede kolonier eller i kolonier, hvorfra skarverne ikke var forsvundet trods tidligere års indgreb. I 2002-2008 blev forvaltende indgreb dog i stigende grad gennemført i større kolonier, der havde eksisteret i en længere årrække.
Det samlede antal reder, der blev udsat for forvaltende indgreb, som resulterede i, at rederne eller deres indhold gik tabt, steg fra i alt 7.500 reder i 1994-2001 til i alt 39.700 reder i 2002-2008. Det højeste antal reder udsat for regulering fra Skov- og Naturstyrelsen i et enkelt år var ca. 7.200 reder i 2008, hvilket svarede til en femtedel af alle skarvreder i Danmark. I næsten alle årene var der for langt de fleste af rederne tale om, at æggene blev olieret. Opgøres omfanget af forvaltning i antal påvirkede reder var omfanget i næsten alle årene størst i Vest- og Nordjylland (inklusive Limfjorden).
Især store kolonier i det vestlige og nordlige Jylland blev udsat for illegale indgreb i 1994-2001. Disse bestod oftest i at ødelægge redernes indhold eller i at udsætte landrovdyr, især mink. I alt gik redeindholdet tabt i ca. 6.800 reder som følge af disse indgreb. I 2002-2008 blev ca. 1.800 reder udsat for illegale indgreb, og i denne periode blev det ikke konstateret, at landrovdyr var blevet sat ud i kolonier etableret på jorden.
I 1994-2008 lykkedes det i nogen grad helt at afværge dannelsen af nye skarvkolonier. I 13 (52%) af 25 tilfælde, hvor der blev gennemført et indgreb i det første år med yngleforsøg, vendte skarverne ikke tilbage året efter. Til sammenligning vendte skarverne ikke tilbage til 7 (21%) af de 33 lokaliteter, hvor skarverne kunne yngle uforstyrret i det første år. Disse resultater tyder på, at det i det mindste i halvdelen af tilfældene, hvor indgreb fandt sted som led i forvaltningen, var de menneskelige indgreb, som var årsag til, at skarverne ikke vendte tilbage året efter.
Beskydning (der i nogle tilfælde omfattede nedlæggelse af skarver) var den mest effektive metode til at undgå, at skarver vendte tilbage året efter. I 13 (68%) ud af 19 tilfælde med beskydning kom skarverne ikke tilbage året efter. I tilfælde, hvor skarvernes æg blev sprøjtet med olie, eller ynglesuccesen blev reguleret på anden vis, kom skarverne ikke tilbage året efter i 15 (13%) ud af 116 tilfælde. I nogle tilfælde lykkedes det at hindre kolonidannelse alene ved hyppig menneskelig færdsel.
På en række lokaliteter gav skarverne først op og forlod lokaliteten, efter at indgreb havde været gennemført årligt eller næsten årligt gennem flere år. På de lokaliteter, hvor skarverne gentog deres forsøg på kolonidannelse i efterfølgende år, på trods af at indgreb havde fundet sted i et eller flere forudgående år, var væksten mindre sammenlignet med udviklingen i andre kolonier, som blev ladt i fred. De 41 nye kolonier, som blev ladt i fred, var således tilsammen vokset til i alt ca. 20.000 reder i det tredje år efter første forsøg på kolonidannelse. De 40 nye kolonier, som blev udsat for forvaltende indgreb i det første og/eller andet år samt eventuelt i det tredje år, var derimod tilsammen vokset til i alt blot ca. 1.000 reder i det tredje år.
I fem 3-19 år gamle kolonier, som hver husede 450-2.400 reder, blev der mellem 2001 og 2006 igangsat årlig eller næsten årlig oliering af æg. I kolonien Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord gik redeantallet tilbage allerede efter de første år med oliering, tilsyneladende på grund af udvandring til nabokolonier. Men herefter var tilbagegangen langsom, og i 2007 og 2008 indvandrede skarver fra andre yngleområder, tilsyneladende fordi der var føde i form af mange småskrubber i fjorden. Indvandringen udlignede den effekt på yngleantallet i fjorden, som ellers var opnået gennem seks års omfattende oliering af æg. I kolonien Rønland Sandø ved Limfjordens vestlige munding udvandrede mange skarver fra kolonien i det femte år, efter at olieringen var igangsat, hvorved redeantallet gik markant tilbage.
Udvandringen var formentlig en kombineret effekt af flere års svigtende ynglesucces som følge af olieringen og et lavt fødeudbud. På Rotholmene i den centrale del af Limfjorden faldt redeantallet til det halve allerede året efter, der for første gang gennemførtes oliering af æg. På Hirsholmene ved Frederikshavn blev omkring halvdelen af rederne årligt olieret, og her fortsatte kolonien med at stige i antal i en årrække, hvorefter antallet gik noget tilbage.
Konklusionen er, at det som følge af uforudsigeligheden i ud- og indvandringen af skarver er vanskeligt at forudsige, hvornår og hvordan omfattende oliering vil påvirke udviklingen i redeantallet i en koloni med flere hundrede reder. Men oliering er en god metode til at nedbringe produktionen af unger i større kolonier anlagt på jorden uden i væsentlig grad at forøge risikoen for, at mange af skarverne udvandrer og gør forsøg på at danne nye kolonier på lokaliteter, som ikke hidtil har huset ynglende skarver.
Samlet vurderes det, at ynglebestanden af skarver i Danmark formentlig vil fortsætte med at gå noget tilbage, blandt andet fordi der med den nye forvaltningsplan, som er planlagt til at træde i kraft i 2009, er udsigt til, at forvaltende indgreb i kolonierne vil blive videreført på samme niveau som i 2001-2008.
Rapportens konklusioner kan sammenfattes i følgende punkter:
• Ved at gennemføre bortskræmning i de første år, hvor skarverne forsøgte at etablere en ny koloni, kunne sandsynligheden for at skarverne vendte tilbage i efterfølgende år reduceres. Beskydning (herunder nedlæggelse af enkelte individer i eller nær kolonien) var den mest effektive metode til at undgå, at skarverne vendte tilbage året efter.
• I forbindelse med skarvers forsøg på at danne nye kolonier på jorden var det oftest oliering af æg, der blev valgt som reguleringsmetode. Denne metode førte sjældent til, at skarverne forlod lokaliteten året efter, men den forhindrede i de fleste tilfælde, at nydannede kolonier anlagt på jorden voksede sig store. I mange tilfælde ville anvendelse af beskydning i eller ved kolonier anlagt på jorden have resulteret i, at andre kolonirugende arter af fugle var blevet væsentligt forstyrret i yngletiden.
• De gennemførte indgreb i nye kolonier reducerede generelt "risikoen" for, at kolonier med vækstpotentiale udviklede sig til mellemstore eller store kolonier.
• Omfattende oliering gennem flere år i nogle af de kolonier anlagt på jorden, som husede flere hundrede reder, førte til markante fald i produktionen af unge skarver. Men det viste sig vanskeligt at forudsige effekten af olieringen på udviklingen i redeantallet, især på grund af en høj grad af uforudsigelighed i skarvernes ud- og indvandring.
• Det vurderes, at de forvaltende indgreb, som førte til en afværgelse af vækst i flere nye kolonier samt til lav ungeproduktion i enkelte større kolonier, påvirkede enkelte koloniers udvikling såvel som den samlede ynglebestands størrelse. Indgrebene vurderes at have medvirket til den tilbagegang i den samlede danske ynglebestand, som fandt sted i 2007 og 2008.
Hele rapporten i pdf-format (5.613 kB)
