Elmeros, M., Berthelsen, J.P., Hald, A.B., Andersen, P.N., Øverland, L.K. & Therkildsen, O.R. 2009: Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2007. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 82 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 247.
Sammenfatning
Udviklingen i bæverbestanden og bævernes påvirkning af et bredt spektrum af naturforhold er løbende blevet overvåget siden udsætningen af 18 bævere i 1999. Overvågningen koordineres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og gennemføres i tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland (SNSV). I 2007 omhandlede overvågningen bæverbestandens udvikling og spredning, udviklingen i vegetationen og forekomsten af ynglefugle samt bævernes påvirkning af produktionsarealer og formidlingsaktiviteter.
Bestandsudvikling og udbredelse af bæverne
Bestandsstørrelsen estimeres ved optællinger af bævere ved alle kendte, aktive bosteder om foråret. Optællingen om foråret af unger fra den foregående sommer bruges som estimat for tilvæksten i bestanden. Desuden registreres dødfundne bævere løbende igennem året. Bævernes udbredelse og aktive territorier blev kortlagt ved registrering af friske spor. Bæveraktiviteten på utilgængelige vandløbsstrækninger blev kortlagt fra kano.
I foråret 2008 blev der registreret i alt 16 bæverunger født i 2007 ved 11 forskellige bosteder. Sammenholdt med tidligere års opgørelser af bestanden vurderes bestandsstørrelsen ved udgangen af 2007 at være vokset til mere end 100 individer.
SNSV fører løbende tilsyn med bæverhabitater inden for statsskoven og i vandløb og søer i det sydlige opland. Der var 11 territorier på statsskovens areal og 17 territorier uden for statsskoven. Der blev ikke registreret nye territorier i 2007. Tætheden af territorierne er høj i Flynder Å-systemet, men bæverne har efterhånden spredt sig til flere vandløbssystemer med udløb i Nissum Fjord.
Status og digitalisering af bæverterritorier
Status og påvirkninger af omgivelserne blev gennemgået for alle bæverterritorierne. I udvalgte territorier blev bosteder, dæmninger, friske gnav, vandløbslængde, vandspejl, vandstuvning og vandpåvirket vegetation pr. territorium registreret i foråret 2007 og digitaliseret i et GIS-miljø. I gennemsnit var 4,6 ha vandpåvirket pga. bævernes opstemninger. Der var ingen sammenhæng mellem størrelsen af en bæverkoloni og arealet af vegetation med frisk gnav, størrelsen af territoriet eller det vandpåvirkede areal.
Vegetationsundersøgelser
Bævernes påvirkning af vegetationen blev undersøgt og vurderet i otte aktive territorier i 2007. I overensstemmelse med formålet med reintroduktionen har bæverne skabt en større dynamik i landskabet. Vandløbsnære dele af ådale og vandløbsslugter er blevet mere åbne pga. bævernes nedgnavning af pil (Salix sp.) og pors (Myrica gale). Med deres opstemninger har bæverne skabt en mosaik af små nye vådområder og fremmet genvækst af Sphagnum spp., og de har skabt et netværk af små bække, som ikke forekom i området tidligere. På nogle lokaliteter har bævernes aktiviteter fremmet væksten af høje tagrørskove, der lukker landskabet, og anden vegetation, der indikerer næringsberigelse af vådområdet i et ellers næringsfattigt miljø. Nogle af de nye vådområder har også oversvømmet bevaringsværdige habitater som fx benbræk- og tørvemoser.
Ynglefugle
Forekomsten af ynglefugle i områder påvirket af bævernes aktiviteter blev registreret sidst på foråret i 2007. I alt registreredes 63 fuglearter, heraf 55 arter som muligt, sandsynligt eller sikkert ynglende. Der er registreret fuglearter, som er tilknyttet en lang række habitater som nåleskov, løvskov, krat, heder, enge, rørskov, søer og vandløb, hvilket afspejler den høje fysiske diversitet i bæverterritorierne og tilstødende områder. Et stigende antal observationer af vandfugle formodes at være en følge af de nye vådområder skabt af bæverne. Undersøgelsestidspunktet var ikke optimalt for registrering af ynglende vandfugle.
Påvirkning af produktionsarealer og lodsejerkontakt
SNSV fører løbende tilsyn med gamle og nye bosteder uden for statsskoven og har haft kontakt til lodsejere, som havde bæveraktivitet på deres ejendom i løbet af 2007. Mønstret i bævernes udbredelse og forekomsten af bæveraktivitet svarede i 2007 til de foregående år. Bævernes aktiviteter på private jorder og vandløb uden for statsskoven førte til 8 henvendelser fra lodsejere på grund af dyrenes påvirkninger af vandgennemstrømning, dyrkningsarealer og vandløbsnære træer. Det er på samme niveau som tidligere år trods den voksende bæverbestand. For at afhjælpe generne blev der fjernet dæmninger eller dele af dæmninger i 3 tilfælde, rør blev sat i to dæmninger til regulering af vandstanden, og der blev foretaget en hegning af træer i et tilfælde med SNSV’s mellemkomst og ved privat initiativ. Desuden blev fire dæmninger og træer fjernet ved et bosted uden SNSV’s vidende.
Formidling til offentligheden
Bæverne nyder fortsat stigende opmærksomhed fra offentligheden. Der er stor fokus på at sikre skovgæsterne nem adgang til at opleve bæverne, og der arrangeres bl.a. mange bæverture i løbet af året. Den lette adgang til bævernes levesteder i statsskoven har betydet et stadigt stigende antal skovgæster. Ved de årlige bævertællinger medvirkede 76 personer, heriblandt private lodsejere og frivillige naturinteresserede. Der afholdtes i alt 380 arrangementer med deltagelse af mere end 13.000 personer i 2007. Blandt disse arrangementer var 109 guidede bæverture og 93 ture med Naturbussen.
Full report i pdf-format (5.613 kB)
