Aarhus Universitets segl

Nr. 206: Air Quality Modelling and the National Emission Database

Jensen, S.S. Arbejdsrapport fra DMU nr. 206. 2004, 31 s.

 

Sammenfatning

 

Nærværende projekt handler om institutionsudvikling i forbindelse med opbygning af en national emissionsopgørelse for Letland baseret på den europæiske CORINAIR metode. Rapporten beskriver sammenhængen mellem emissionsopgørelser og luftkvalitetsmodellering for at sikre, at den nye nationale emissionsopgørelse tager hensyn til de datakrav, som luftkvalitetsmodeller stiller.

 

Første del af rapporten illustrerer, hvordan emissionsdata kan anven-des til luftkvalitetsvurdering på forskellige geografiske skalaer (regionalt i Europa, byområder, enkelte gader, samt industrielle kilder). Endvidere beskrives de supplerende data, som er nødvendige for at kunne anvende emissionsopgørelser til luftkvalitetsmodellering, og det er vurderet hvilke supplerende parametre, det er nødvendigt at indsamle i forhold til eksisterende data. Disse supplerende parametre bør indsamles som en del af den nationale emissionsopgørelse med særlig vægt på de industrielle kilder. En overordnet procedure for, hvordan disse data kunne indsamles er kort diskuteret.

 

For at kunne forbedre den fremtidige luftkvalitetsvurdering i Letland baseret på luftkvalitetsmodeller er det vigtigt at de regionale og nationale miljømyndigheder i Letland (Regional Environmental Boards/

Latvian Environmental Agency) opbygger emissionsopgørelser, som indeholder nødvendige supplerende data for industrikilder og andre kilder, og stiller disse til rådighed for luftkvalitetsmodellering.

 

Hele rapporten i pdf format (1.460 kB)