Jörn Eskildsen. Arbejdsrapport nr. 199, 46 s.
Sammenfatning
I 2004 optaltes 39.631 reder af skarv i 59 kolonier i Danmark. Det er en fremgang på 6% i forhold til 2003, hvor der blev talt 37.497 reder. En stor del af fremgangen er sket i kolonier nær Kattegats kyster. Antallet i 2004 ligger meget tæt på gennemsnittet for 1994-2003, der var på 39.000 reder med udsving mellem 36.700 og 42.800 reder.
Regulering af skarvreder blev intensiveret i 2004. Der blev reguleret over 6.700 reder svarende til 17% af det samlede antal skarvreder i Danmark. Det er 43% flere end i 2003. 83% af reguleringerne i 2004 skete ved oliering, d.v.s. påsprøjtning af væske, der lukker æggenes porer og derved dræber fostret. Reguleringerne er sket i 23 kolonier svarende til 39% af alle kolonier i Danmark. Samtidig med at reguleringen er intensiveret, er antallet af kolonier også steget i 2004 til det hidtil højeste antal. Der blev registreret 59 kolonier, hvilket er 14% flere kolonier end i 2003.
Meget tyder på, at udviklingen i antallet af reder de sidste ca. 10 år skyldes almindelige fluktuationer i kolonierne betinget af påvirkninger fra det omgivende miljø, primært tilgængeligheden af føderessourcer.
Hele rapporten (452 kB)