Aarhus Universitets segl

Nr. 197: Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på paragraf 3-arealer og naturskovarealer 2004

Hasler B. og Schou J.S. 2004 Arbejdsrapport nr. 197, 88 s.

 

Sammenfatning

 

I denne rapport præsenteres en samfundsøkonomisk analyse og opgørelse af konse-kvenserne ved at etablere naturvenlig drift på de af Danmarks §3- og Natura 2000-arealer, hvor driften i dag ikke vurderes at være i overensstemmelse med en gunstig naturpleje. Da vurderingen af status for den nuværende pleje er forbundet med stor usikkerhed er den efterfølgende samfundsøkonomiske analyse naturligvis også usikker. Den kan kvalificeres med mere sikre data om plejebehovet for at opnå for-skellige målsætninger.

 

Analysen opgør driftskonsekvenserne samt de dermed forbundne budget- og vel-færdsøkonomisk omkostninger og gevinster for to målsætninger (scenarieforløb):

  1. Etablering af gunstig pleje og drift af alle plejekrævende §3-arealer, dvs. ca. 193.000 ha;

  2. Etablering af gunstig pleje og drift af alle plejekrævende §3-arealer i Natura 2000-områder, dvs. ca. 41.000 ha.

 

 

 

Endvidere er der gennemført følsomhedsanalyse på udvalgte forudsætninger, bl.a. kalkulationsrente og tidshorisont samt konsekvensen af, at den nødvendige græs-ning af hedearealer varetages af den naturlige bestand af kron- og råvildt.

 

Hovedkonklusionerne er:

  • De årlige velfærdsøkonomiske omkostninger for alle utilstrækkeligt plejede §3-arealer er beregnet til 2.100 kr. pr/ha årligt, eller i alt 390 mio. kr. årligt. De årlige budgetøkonomiske omkostninger ved at udføre indsatsen beløber sig til ca. 2.500 kr. pr/ha eller i alt 478 mio. kr.

  • De årlige velfærdsøkonomiske omkostninger for §3-arealer i Natura 2000-områ-derne er opgjort til ca. 2.600 kr. pr/ha årligt, svarende til i alt kr. 107 mio. De årli-ge budgetøkonomiske omkostninger beløber sig til ca. 3.500 kr. pr/ha (i alt kr. 145 mio.).

  • Ved inddragelse af MVJ- og naturplejetilskud reduceres de budgetøkonomiske omkostninger med ca. 20 procent, medens de velfærdsøkonomiske reduceres med små 15 procent.

  • Svenske og hollandske studier indikerer, at eksistensværdien af gunstigt plejede §3- og Natura 2000-områder skønsmæssigt udgør mellem 1.600 og 16.000 kr. pr/ha årligt. Det er ikke muligt at overføre disse gevinstestimater til danske for-hold på grund af forskelle mellem områder og forskelle i befolkningens holdnin-ger og alternative tilgang til natur. Det viste interval er meget stort, og der må for-ventes at være betydelige variationer mellem områder også under danske forhold.

 

 

 

De samlede plejeomkostninger kan reduceres med mellem 20 og 50 procent hvis den årlige græsning af heder antages at kunne varetages af den naturlige kron- og råvildtbestand. Besparelsen er størst for Natura 2000-områderne, idet en stor del af disse udgøres af hede.

 

Det skal understreges, at der er en betragtelig usikkerhed på data vedr. plejebehov, omkostninger samt gevinster for de enkelte naturplejetiltag. Ved en ensartet indsam-ling af data fra eksisterende naturpleje samt gennemførelse af et antal retningsgiven-de værdisætningsstudier, vil der kunne opnås et betydeligt styrket beslutnings-grundlag.

 

Hele rapporten (966 kB)